Foto: Adobe Stock

Langt de fleste danskere forstår, at der følger et ansvar med, når man investerer i et kæledyr. Men der er desværre også eksempler på mennesker, der ikke har sat sig ind i de behov, deres kæledyr har. Det går ud over både dyret og dyrets ejere.

For at komme problemerne med de knap så forberedte ejere til livs, vil Alternativet indføre et kørekort til kæledyr.

– Kørekortet er nødvendigt fordi mange dyr er misforståede, eller fordi der mangler viden om de elementer, der sikrer dyrets trivsel. Man kan jo undres over at det tager tre år at uddannes til dyrepasser, men at man kan have en hel zoo af familiedyr uden andet end sin gode vilje, fortæller Alternativets Dyrerettighedsordfører, Michael Monberg til hunden.dk og fortsætter:

– Vi oplever stor opbakning fra forskellige dyreorganisationer til kurset, fordi de ser mange af de udfordringer, dyrene oplever, når valget er taget på et for snævert grundlag. Tænk om der var bedre viden om dyrets adfærd, fysiologiske behov og ikke mindst, hvordan du sikrer dyrets sundhed. Et eksempel kunne være kaniner, som vi jo alle har lært bare skal have et bur og en gulerod. De færreste ved at kaniner bedst lever i flok, samt at de har pladsbehov der starter ved 9 m2. Og at de ikke har særligt godt af gulerødder.

Tag papegøjen der også ender i et bur i hjørnet og sidder der i en menneskealder. Den er kompleks at give et godt liv, men den anskaffes nogle gange alene fordi den er pæn. Når man finder ud af at den larmer, så starter balladen. Og hvis vi skal berøre hundene, så kunne det være en dansk-svensk gårdhund, der ser lille og sød ud, men som har et stort behov for stimuli, som måske ikke kan mødes af den travle familie, eller den gangbesværede ældre. Mange undersøger selv og træffer gode valg, men hvorfor ikke give alle denne information?

Et fint forslag

Hos Dyreværnet tager chefdyrlæge Rikke Christensen-Lee godt imod forslaget.

– Kørekort til dyr er en potentielt en helt fantastisk ide hvis det kan strikkes fornuftigt sammen. Og med fornuftigt mener jeg, at det skal højne dyreejeres vidensniveau, så de er bedre klædt på til både at tage beslutningen om de skal have et dyr. Og hvis ja, så er de forberedte på, hvad det indebærer, siger hun og erkender, at der også er udfordringer ved at indføre et kørekort som dette:

Læs også: På jagt efter hundemishandler i Malmø

– I praksis ved jeg ikke, hvordan man kan sætte barren højt nok til at klæde folk på til de meget forskellige behov indenfor arter – og især hunde er jo meget forskellige. Og samtidig lavt nok til at alle kan være med.  I virkeligheden ville det jo være fedt hvis alle nye dyre-ejere startede ud med at spørge hvad dyret har brug for og så holde det op mod, hvad de selv kan levere. For når det går galt, er det som regel, fordi folk har tænkt over egne behov og glemt at se på dyrets behov.

I Alternativets udspil lægger partiet op til, at kørekortet skal gælde alle kæledyr, og på spørgsmålet om, hvorvidt der også skal være forskellige prøver til forskellige hunderacer, er Michael Monberg ikke afvisende.

– Ja hvis den enkelte race har særbehov, så giver det jo god mening at ejeren kender til det. Mest af alt for at undgå ulykkelige situationer som fx. en Husky der sidder alene i en 1-værelses, hvor en mindre aktive hund havde været et bedre match. Igen; internaterne bugner lige nu med hunde og andre dyr der ikke lige passede ind i forestillingen. Kurset vil kunne hjælpe mange med at få en mere realistisk forestilling, og dermed gavne en masse dyr, siger han.

Ikke mere bureaukrati

Det kan umiddelbart lyde meget bureaukratisk, men hos Alternativet ønsker man ikke, at et pas til kæledyr skal drukne i bureaukrati:

– Vi vil selvfølgelig undgå bureaukratiet så vidt muligt. Kurset kunne tages på fx. Borger.dk og det vil være lovpligtigt for sælger at kontrollere at køber har kurset. Det ville blot være en udskrift af kurset der skulle medbringes, eller det kunne sågar vises på mobilen. Vi forestiller os ikke et stort kontrolapparat, med kontrollører i parken, der skal se hundepas før du må komme ind med Fido. Vi ser kursets primære effekt som værende præventiv, dog med en mulighed for at det kan bruges som en skærpende omstændighed ved dyreværnssager, fortæller Michael Monberg.

Netop i dyreværnssager ser også Rikke Christensen-Lee muligheder i kørekortet til kæledyr.

– Dér, hvor en tilladelse kunne give rigtig god mening, er i dyreværnssagerne, hvor det alt for ofte er meget svært at fjerne dyrene fra de dårlige forhold, fordi ejer skal have mulighed for at rette op på tingene. I praksis betyder det desværre, at dyrene som regel bare lider i længere tid. Her kunne en form for tilladelse være et godt værktøj, siger hun til hunden.dk.

Læs også: Dømt for at mishandle hundehvalpe

En sympatisk tanke

Hos Dansk Kennel Klub plejer adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen at være den første til at iføre sig ja-hatten og gå ”all in på positiv nudging”, men:

– Et kæledyrskørekort er en utrolig sympatisk tanke, og det er nemt bare at springe med på vognen og mene, at det er verdens bedste ide, for der er jo ingen, der kan være imod øget dyrevelfærd eller at man skal sætte sig ind i tingene. I år kan Dansk Kennel Klub fejre 125-års jubilæum, og en af vores vigtigste opgaver har igennem alle årene været at informere danskerne om, hvad hundens behov er. Der er rigtig mange danskere, der er utroligt gode hundeejere, og langt de fleste passer virkelig godt på deres dyr. Men indimellem oplever vi, at der er hunde, der får brug for en håndsrækning; måske fordi livet er vokset deres ejere over hovedet, eller simpelthen af misforstået godhed - fordi ejeren ikke ved bedre. Så ja tak til øget oplysning om alt lige fra kongeboa til cairn terrier – og børn, når vi nu er ved det! siger hun med slet skjult ironi og fortsætter:

– Men der er bare nødt til at være en voksen til stede, der tør tale om det svære - én der spørger ind til, hvad dette forslag egentlig handler om: Alle synes, det er en god ide, at man som kommende dyreejer sætter sig ind i dyrets behov, men der er langt fra forslag til handling. Kæden hopper af, og det bliver til symbolpolitik, som der ikke er ressourcer til at følge op på, når der ikke er en plan for, hvordan det konkret skal implementeres og håndhæves. Som det ser ud nu, vil forslaget omsat til virkelighed udelukkende gøre livet mere besværligt for de forkerte mennesker, f.eks. de søde, omsorgsfulde ældre mennesker, der lever og ånder for at tage sig af deres kæledyr, men som ikke har en smartphone eller app på telefonen, hvor de lige kan tage en onlinetest. Omvendt har jeg kendskab til adskillige dyr, der fører en kummerlig tilværelse i fine store huse hos højtuddannede akademikere, som alligevel ikke har sat sig spor ind i, hvad der er dyrets behov. Men dem, der bevidst snyder - de vil fortsætte med at snyde. Jeg mangler et bud på, hvordan skal vi komme efter dem, der gang på gang ikke behandler deres dyr ordentligt.

Selv peger Lise Lotte Christensen på formuleringerne i Dyrevelfærdsloven som et sted at starte:

– Der er i forvejen så meget lovgivning fra myndighederne side – det, der mangler, er håndgribelige vejledninger og opfølgning. Det, at der er så meget plads til fortolkning i Dyrevelfærdsloven, er med til at starte hele balladen: At dyr skal behandles omsorgsfuldt og ”under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov” - hvad betyder det? Hvad er ”miljøberigelse”? Når Fødevarestyrelsen tolker på Dyrevelfærdsloven i forhold til f.eks. erhvervsmæssige hundeholdere, kan de ridse op, at den enkelte hund skal have så og så mange kvadratmeter – hvem hvis der ikke er noget som helst indhold i hundens liv, er det så et værdigt liv? Der er så meget lovgivning – det, der mangler, er vejledning, siger hun og fortsætter:

– I Dansk Kennel Klub kan vi ikke få armene ned af begejstring, når vi ser hvor mange millioner sidevisninger, vi har på vores købhund.dk – det er fantastisk at se, at kommende hvalpekøbere sætter sig ind i hundens indholdsfortegnelse og ønsker at forberede sig bedst muligt på livet som hundeejer, og i DKK vil vi være de første til at række hånden op og tilbyde at afholde kurser og undervisning. Jeg kunne sagtens forestille mig en udvidet informationsportal med oplysningsmateriale, der lægger op til en frivillig kørekortsmodel for mange forskellige dyrearter – hund, kat, kanin, kongeboa – og en test, der illustrerer forskellen på en kornsnog og en cairn terriers behov og tager udgangspunkt i artsforståelse, forståelse for pasning, pleje, forventet levetid, indretning af bur, forplantning osv. så man 1) læser, 2) forstår og 3) omsætter det til handling. Informationsmaterialet kunne jo med fordel lægge sig tæt op af de pasningsvejledninger, der allerede er udarbejdet til alle dyrearter, og som der i forvejen er et lovkrav om, at sælgere af kæledyr skal udlevere til køberne.

Læs også: Dyreværnet vinder sag om mishandling af hund

Hvad mener du? Skal vi have et kørekort til kæledyr?