Roskilde: BIR, baby og bravour

25-09-2024 17:10, af Cecilie Friis Amstrup

Lørdag den 21. september 2024 vil altid stå som en mindeværdig dag for Simone Storgaard og Birgitte S. Jensen fra Kennel GoldZone. På dagen, hvor deres golden retriever Verner fyldte to år, formåede han ikke kun at blive Bedst i Racen (BIR) ved Dansk Kennel Klubs internationale udstilling i Roskilde, men han opnåede også sin danske championtitel.

Copyright Ridehesten.com

Golden retreieveren Verner, der officielt hedder DKCH(U) KBHJV23 DKJUCH FUHOPEEU23 SKJCH SKNIJW24 SKNIJSW24 GoldZone Time To Shine, har igennem de seneste år markeret sig som en af de mest lovende unge Golden Retrievere i Danmark. Han har allerede samlet flere voksencertifikater, men ifølge reglerne kan en hund først opnå sin championtitel, når den er fyldt to år.

Derfor var det en ekstra speciel oplevelse for Verners ejer Simone Storgaard, at han til Dansk Kennel Klubs internationale udstilling i Roskilde på sin 2-års fødselsdag lørdag den 21. september kunne sætte kronen på værket ved at blive Bedst i Racen (BIR) og opnå denne titel.

Copyright Ridehesten.com

Dommer Tino Pehar med DKCH(U) KBHJV23 DKJUCH FUHOPEEU23 SKJCH SKNIJW24 SKNIJSW24 GoldZone Time To Shine (ejet af Simone Storgaard), der blev BIR og DEVDHCH DKCH(U) Ratatouille Von Schnellenberg (ejet af Katja Wiegand), der blev BIM. 

Simone, som selv har opdrættet Verner sammen med sin mor, Birgitte, ved Kennel GoldZone, var naturligvis både stolt og rørt over hans præstation. - Det betyder helt vildt meget for mig. Jeg har haft champions før, men når det er ens eget opdræt, og man selv har haft hunden fra start, så er det noget helt specielt, siger Simone. For hende er det ikke bare en sejr i ringen, men et bevis på mange års dedikeret avlsarbejde og engagement i racen.

En imponerende rejse

Simone har været aktiv i hundeverdenen i mere end 18 år og har udstillet golden retrievere de sidste 12 år. Hun beskriver sig selv som en ægte hundeentusiast, og hendes engagement i racen har været med hende siden barnsben, hvor hun startede ud med at udstille sammen med sin mor. - Jeg har været med siden jeg var omkring 12 år, og det har bare fortsat lige siden. Det er ikke noget, jeg er blevet påtvunget, men en interesse, som altid har været der og som med tiden kun er vokset, forklarer hun.

For Simone er det en stor passion at være en del af hundeverdenen, og hun nyder det fællesskab og de venskaber, der opstår både i Danmark og i udlandet. - Selvom vi ikke altid er enige i bedømmelserne eller hvem der vinder, så er vi gode til at bakke hinanden op og glæde os på hinandens vegne. Der er en fantastisk stemning både i og uden for ringen, og det er det, der gør, at man har lyst til at komme igen og igen, siger hun.

Copyright Ridehesten.com

Der var hygge og god steming i "Golden-lejren" både før, under og efter bedømmelserne.

En personlig sejr

Selvom Verner allerede har opnået flotte resultater både nationalt og internationalt, var dagens sejr noget helt særligt for Simone. Ikke kun fordi Verner blev dansk champion, men også fordi det kun er 10 uger siden, hun fødte sin søn Lucas. - Jeg har haft en lille pause, men ikke en stor en. Det har nærmest bare været en sommerferie, ligesom alle andre har haft, siger Simone med et smil. Hun indrømmer dog, at det til sidst på dagen kunne mærkes, at konditionen ikke var, som den plejede at være: - Jeg måtte puste lidt mere og sørge for, at det ikke blev min kondi, der skulle koste os sejren. Specielt med en dommer, hvor racens bevægelser var afgørende.

At Simone i det hele taget var med til udstillingen kun 10 uger efter at have født, siger meget om hendes dedikation og passion for sporten. For hende er det ikke bare en hobby, men en livsstil. - Graviditet og kejsersnit skal ikke stoppe mig fra at spæne rundt i ringen med Verner og have en fest, siger hun og tilføjer med et grin, at hun og Verner har et særligt bånd, som gør, at de altid giver deres bedste, uanset omstændighederne.

En lys fremtid for Verner

Med sin nye championtitel i hus har Verner allerede opnået meget for sin unge alder. Simone er overbevist om, at han har en lys fremtid foran sig. - Han er klassens glade dreng. Fjollet og skør, og samtidig en skødehund på 42 kilo, som stadig opfører sig som en hvalp, siger hun og tilføjer, at Verner er en ener, som hun nyder hvert eneste øjeblik med. - Det er noget helt unikt at have en hund, der i så ung en alder har opnået så meget både herhjemme og i udlandet. De hænger ikke på træerne, siger hun stolt.

På spørgsmålet om, hvad det næste mål er for Verner, svarer Simone med et glimt i øjet, at det er vigtigt at nyde de øjeblikke, de har sammen, og at fortsætte med at opbygge det, de allerede har opnået. - Vi har allerede fået meget mere, end hvad vi havde troet og håbet på i dag, så jeg er tilfreds. Jeg nyder bare hele rejsen, vi er på sammen og er så stolt af ham, siger hun.

En drøm blev til virkelighed

For Simone var dagen en drøm, der gik i opfyldelse. Hun havde håbet, at Verner på sin fødselsdag kunne udløse sin championtitel, men at det rent faktisk skete, var meget mere, end hun kunne have ønsket sig. - Jeg er bare mega stolt. Det er noget helt særligt, når det er ens eget opdræt, og man ser de resultater, man har arbejdet for, blive realiseret, afslutter Simone.

Med tårer i øjnene og Verner ved sin side forlod hun ringen som dagens store vinder – både som opdrætter, udstiller og mor.

Glæd dig til at læse alt om udstillingen i Roskilde i det næste nummer af HUNDEN!

Copyright Ridehesten.com

Læs også

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

NYHED: Stort tilbud på billeder fra Roskilde

Hunden.dk skruer markant ned for priserne på billeder fra den kommende udstilling i Roskilde, men kun i en begrænset periode! Du kan også ringe direte til fotografen, for at booke fotografering.

Klare tegn på at du er udstillingsnørd

Mange kender det: Bilen er pakket til bristepunktet, kaffekanden er fyldt, og vækkeuret ringer før en vis herre får sko på. Men hvornår tipper det fra en sund hobby til en total livsstil?

Frygt ikke nyt blod

15-05-2022 11:52, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Hos dansk/svensk gårdhund er det netop blevet bevist, at man godt kan nå store resultater, selvom anerne ikke er stambogsførte udstillingsstjerner

Stor og stærk BIS med krudt i røven

14-05-2022 18:59, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

For anden dag i træk blev BIS-vinderen i Roskilde fundet i gruppe fem, da den store alaskan malamute Falgreens Autumn Storm tog sejren lørdag

Storpudel bedst i Ballerup lørdag

16-06-2012 22:52, af Tine Luther
Storpudlen Abica's Miles Ahead sejrede på dagens internationale DKK–udstilling i Ballerup.

Kæmpe jubilæumsfest hos DKK

19-08-2022 13:22, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I dag fejrer vi for alvor Dansk Kennel Klub og klubbens formand

BLOG: En tur til Roskilde

03-06-2019 08:35, af Camille Marie Saugmann Ørbæk

Anden weekend i maj stod på hundeudstilling i Roskilde. Den var en god weekend med god stemning og hele molevitten

Bakkeskuet

31-05-2011 14:06, af Anne Kristine Tollestrup
Kristi Himmelfartsdag afholder Dansk Kennel Klub Kreds 1 traditionen tro Bakkeskuet på Dyrehavsbakken.

En hund efter opmærksomhed

12-05-2022 11:01, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Vild med vovser? Så er Roskilde Dyrskueplads en oplagt mulighed for at opleve alverdens hunderacer i alle størrelser og former i den kommende, forlængede, weekend; her konkurrerer knap 3.000 forskellige hunde af 264 forskellige hunderacer fra 21 forskellige lande om din opmærksomhed – alt mens de internt konkurrerer i skønhed såvel som dygtighed

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
25 28 60 69
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

Fra Falster til World Dog Challenge

Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.

Søg gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen

Info|

Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Tegn på smerter hos hund

Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

Er du klar til krise med hund?

Hvad gør du, hvis strømmen forsvinder, vandet lukkes, eller du pludselig ikke kan få fat i hundefoder og medicin?

Hvad er det pinligste din hund har gjort?

De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

7 tegn på demens hos hunde

09-09-2021 12:06, af Astrid Holtet

Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund