Prøv hoopers - Det er for alle hunde

05-09-2021 17:10

Marie Helene Rigård Rohleder

Hoopers er en forholdsvis ny sport i hundeverdenen. Til Store Hestedag lavede Vallensbæk Agility Sport og Hoopers flere opvisninger, hvor de viste sporten frem

Copyright Hunden.dk
FT cocker spaniel Aimee prøver hoopers. Foto: Wiegaarden/ Susanne Slot
Nyheden fortsætter efter annoncen

- Hoopers er en mild form for agility, så alle hunde kan deltage. Ung som gammel. Jeg har altid dyrket agility, men nu træner jeg ligeså meget hoopers, fortæller Annette Laurents. 

Til Store Hestedag på Roskilde Dyrskueplads i weekenden har hun lavet flere opvisninger i hoopers med sin FT cocker spaniel Aimee på 5 år. 

Copyright Hunden.dk
FT cocker spaniel Aimee prøver hoopers. Foto: Wiegaarden/ Susanne Slot

Det er Vallensbæk Agility Sport og Hoopers, som har stået for at vise sporten frem på Store Hestedag. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hoopers er en hundesport, hvor hundeføreren så vidt muligt via fjerndirigering guider sin hund igennem en forhindringsbane med tønder og ringe fejlfrit og så hurtigt som muligt. En sportsgren, der er skånsom for både hund og hundefører, hvilket gør at alle hunderacer og førere kan deltage.

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/ Susanne Slot

- Det sværeste ved hoopers er, at du skal fjerndirigere din hund. Du starter med små tætte små baner, og så skal du øve din fremadsendelse igen og igen, siger Annette Laurents, og fortsætter: 

- Hoopers er ikke så hård fysisk som agility. Min hund Aimee elsker det, og jeg håber, at flere får øjnene op for sporten, siger Annette Laurents.  

Copyright Hunden.dk
FT cocker spaniel Aimee prøver hoopers. Foto: Wiegaarden/ Susanne Slot

Info

Store Hestedag er Danmarks største udendørs hestefest for både heste- og hundefolket.

Programmet byder også på foredrag, clinics, shows, udstillinger og marked.

Dagene er spækket med alt fra agility og "Dog Parkour" til det store populære hesteshow i hovedringen. Her viser mere end hundrede heste deres fortrin og kunnen frem i ringen i henholdsvis; dressur, western, horsemanship, spring, kørsel - ja kort sagt; her kan man opleve alt, hvad der kan gøres med hest OG hund.

Arrangementet finder sted på Roskilde Dyrskueplads, og dørene åbnes klokken 8 begge dage, imens butikker og stande åbner klokken 9. Udover shows, konkurrencer og clinics for heste- og hundeinteresserede er der også et kæmpe område med messer og stande, hvor du kan finde ALT, hvad hjertet begærer.

Hunden har haft fotograf til Store Hestedag hele weekenden. Billederne kan købes på hjemmesiden om få dage.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout