Foto: Torben Blach

Heste er ikke det, som har min største interesse, men det har hunde til gengæld og især mynder.

Derfor kunne jeg umuligt gå glip af den opvisning, som Myndeklubben skulle stå for til gallashowet ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning.

Dog var det temmelig sent at arrangementet kom mig for øre, og med viden om at billetterne normalt er revet væk længe før, fik jeg temmelig hurtigt og halvt i panik, startet computeren op. Heldigvis, og måske takket være Corona virus, var der stadig ledige pladser, så jeg spurgte min hesteglade teenagedatter, Laura,om hun ville med, og der var intet hun hellere ville.

Jeg glædede mig som et lille barn - havde bobbet mig selv op i pænt tøj, opsat hår, makeup og smykker, for jeg skulle til gallashow og se mynderne sprinte.

Vi havde adgang til Hest & Rytter messen fra kl. 17, så vi havde et par timer til at shoppe og besøge staldene, samt se på de smukke heste. Min datter var rigtigt i sit es og da vi kom ind i de store stalde, stoppede hun op ved den første hest, for der skulle nusses, og den næste hest og den næste igen og så fremdeles. Jeg stod lettere utålmodig, trippede lidt og spurgte hende om hun skulle nusse hver eneste hest, for så kom vi da aldrig videre. Jeg ville gerne finde DKK standen, men jeg var også klar over, at jeg måtte styre min utålmodighed og min stærke trang til at alt skal handle om hunde, og nyde tiden med min datter. 

Så efter at have nusset en masse lækre heste, købt sporer, spist spanskrør og taget billeder af en glad teenager, kunne vi endelig opsøge DKK standen og få en snak, inden det var tid til at trække hen til Boxen.

Der var et hav af mennesker, som skulle se gallashowet og jeg var næsten ikke til at skyde igennem af stolthed, for alle disse mennesker skulle se de ildsjæle, som jeg tilbringer rigtig mange gode timer sammen med, både mennesker og mynder. Alle disse mennesker skulle have et indblik i vores verden og jeg var glad og stolt på min klubs vegne. 

Læs også: Verdensberømt hund i Danmark

Vi blev lukket ind og fik fundet vores pladser og sad spændte og fyldte af forventning. Da showet gik i gang og de islandske heste tøltede ivrigt afsted inde i arenaen, blev jeg så overvældet og rørt at jeg fik våde øjne, og min teenagedatter blev lettere pinligt berørt over sin bevægelige mor. 

Da ”Mynteklubben” (Myndeklubben) blev præsenteret, måtte jeg lige krumme mine tæer engang, men hvad – jeg synes efter hånden at man vænner sig til, at folk sammenligner vores hunde med en krydderurt, så jeg blev hurtigt god igen, og da mynderne og deres slaver kom gående ind i arenaen, var jeg helt oppe at stå, pegede og råbte ”Der er de, der er de” og klappede i hænderne af begejstring. Og det skal siges, at hvis min teenager ikke var pinligt berørt tidligere, så blev hun det i hvert fald. Jeg tror simpelthen, at hun håbede sædet kunne opsluge hende, eller endnu bedre – mig!

Da luren begyndte at køre, starteren gav rygdunk og de første to whippets blev sluppet, gik der stor begejstring i publikum. Der blev hujet, heppet, klappet og grinet – især da den ene whippetikke var enig i, at løbet var forbi, for der var da en dejlig stor arena, hvor man lige kunne tage en sejrsrunde.

Den lille løbsglade farisæer blev indfanget og de næste løb kunne løbe af stablen. De to afghanske mynder fejede elegant hen over sandet, med pelsen svævene i bølger om sig, og der gik et ”Åååååhh” gennem publikum, som blev bjergtaget af det smukke syn.

Det blev i alt til fire gange 100 meters sprint og desværre endte ”konkurrencen” uafgjort, så gode råd var dyre, for der skulle findes en vinder, men heldigvis kunne den lille friske Welsh CorgiCardigan Diesel komme til undsætning, og han piskede efter luren på sine små korte ben og med sine store parabol-ører lige i vejret, så der lød et ”Nuuuurrrhhh” over hele tribunen. Det var prikkenover i’et, da Diesel kastede sig over luren, forsøgte at trække afsted med sit bytte og vandt dagens 100 meter sprint over mynderne.

Mine Damer og Herrer, jeg præsenterer for jer vinderen af 100 m. sprint ved Dansk Varmblods hingstekåring 2020 – corgienDiesel!!

Læs også: Hingstekåring fortsætter

Jeg vil gerne slutteligt sige en stor tak til folkene bag opvisningen. I er nogle fantastiske ildsjæle, og i gjorde det virkelig godt. Ogsåtak for det store arbejde, tid og engament lc-udvalget lægger for dagen, så vi kan give vores hunde den glæde, at gøre det de er skabt til.

Tak til Myndeklubben for at favne sine medlemmer og være en dejlig klub at være i.

Med venlig hilsen et ærefyldt myndeklubmedlem.

Læs også: Masser af hunde i Herning