Tilbage i påsken lykkedes det Germaine Nielsen og hendes irske ulvehund Butler (Saga's Gentle Giant Albin Ulf) at få en 1. præmie til en schweissprøve på 400 meter/3 timer. Foto: Germaine Nielsen

Da Germaine Nielsen første gang fortalte, at hun ville træne schweiss med sin nye irske ulvehund, blev der trukket på smilebåndet. Mange syntes, det lød lidt skørt. For hvem tager dog en stor mynde med ud på blodspor? Det gør Germaine. I dag er det ikke længere nogen joke. Hendes store, blide følgesvend Butler har nemlig vist, at fordomme om racer kan være lige så tågede som en tidlig morgen i skoven.
Butler, eller Saga’s Gentle Giants Albin Ulf som han hedder på stamtavlen, er ikke bare den første irske ulvehund i Danmark, der har opnået en 1. præmie i en schweissprøve på 400 meter/3 timer. Han er også beviset på, at det giver mening at tro på sin hund, også selv om den ikke passer ind i normen.

Et møde, der satte spor
Det hele begyndte for over ti år siden, da Germaine skulle hente sin søn hos en kammerat. Da døren åbnede, stod der en enorm hund på dørtrinnet. En irsk ulvehund. I det øjeblik vidste hun, at sådan en hund skulle hun have. Det blev starten på en lang rejse. Hun læste alt, hvad hun kunne finde om racen, og hun holdt fast i drømmen i næsten et årti. Til sidst fandt hun en opdrætter på Falster, og dér ventede Butler.

– Han er alt det, jeg håbede på, og mere til. Han er nem, mild og følger mig i alt, fortæller hun.

Stor næse for sporarbejde
Germaine har tidligere gået schweissspor med både golden retrievere og labradorer, men ønsket om at gå med Butler opstod næsten med det samme. Allerede få uger efter han flyttede ind, begyndte de første træningspas. Det viste sig hurtigt, at han havde flair for opgaven.

– Jeg tror ikke, mange forestiller sig, at en irsk ulvehund kan gå spor, men det kan de sagtens. De har næsen til det, og Butler elsker det. Det er det bedste, han ved, lyder det begejstret fra Germaine.

Når hun gør klar til træning og vælger en af de andre hunde, bliver Butler tydeligt frustreret. Den store hund hopper rundt i stuen i håb om at blive valgt. Og hvis det ikke er ham, der kommer med, ser han ærligt talt lidt fornærmet ud.

Dommeren på prøvedagen tilbage i påsken havde formentlig aldrig dømt en irsk ulvehund før. Reaktionerne fra de øvrige deltagere var da præget af både nysgerrighed og smil, og flere spurgte, om de måtte tage billeder, og det måtte de gerne. Butler gjorde sit og gik prøven med ro og præcision. Dermed var sejren i hus: en 1. præmie i et 400 meter tre timer gammelt spor. Butlers præstation slog en tyk streg under, at alle hunde, selv en stor mynde, kan bruge næsen, og måske har han åbnet døren for, at andre tør tænke nyt og tage deres egne hunde med på lignende eventyr.

Læs også: GIUM og de irske ulvehunde

Et dybt dyk ned i DKK’s register over schweissprøver viser, at der tilbage i 2010 var en anden irsk ulvehund ved navn Faxbos Albert, som også snuste sig frem til en 1. præmie, men på et 400 meter/20 timers spor. Faxbos Albert og Butler er dog, indtil videre, de eneste irske ulvehunde, der er at finde over 1. præmieringer på schweissprøver.

Her er beviset på, at Butler snuste sig til 1. præmien - højst sandsynligt som den første irske ulvehund. Foto: Germaine Nielsen

Mere end en pyntehund
Germaine håber, at flere vil få øjnene op for, hvad de store mynder egentlig kan: – Mange ser ulvehunden som en rolig familiehund. Det er den også, men den rummer langt mere end det. Det er synd, hvis den aldrig får lov til at bruge sit hoved. Næsen er jo hundens hjerne, som man siger.

Det har ikke været let for Germaine at få plads på en schweissprøve, fordi de ofte afholdes af specialklubberne, og, som hun erfarede, så er der ikke den store interesse i sporarbejde blandt myndeejerne. Derfor har Germaine selv lagt mange af træningssporene i samarbejde med sin mand, som har lagt dem uden at afsløre ruten. På den måde har hun kunnet træne realistisk, uden at kende sporene på forhånd.

Butler går nu støt og sikkert mod næste mål, nemlig en 20 timers prøve. Germaine glæder sig til at se, hvordan han klarer den udfordring.

Et usædvanligt bånd
For Germaine er Butler meget mere end en dygtig hund. Han er hendes hjertehund.
– Vi er et makkerpar. Når jeg forsvinder ud af syne i skoven, bliver han helt ulykkelig. Han leder ikke efter min mand, kun efter mig. Jeg har aldrig haft en hund, der har betydet så meget for mig, siger hun med kærlighed i stemmen.

Der er ingen tvivl om, at Butler har fundet en helt særlig plads i sin ejers liv, og den følelse er gensidig. Han følger hende tæt, lytter til hendes mindste signaler og hviler i sig selv, uanset hvor han er. Også lokalt er han blevet lidt af en kendis. På en nylig gåtur i Tarm blev Germaine og hendes søster stoppet af en cyklist, der genkendte Butler.

Læs også: Fredagsquiz: Hvad ved du om irsk ulvehund

– Er det ikke den hund, der har vundet en pokal? spurgte hun. Og jo, det var det. Selvom præmien egentlig bare var en førstepræmie, fortæller Germaine med et smil.

For Germaine er der ingen tvivl: Butler er hendes hjertehund. Foto: Germaine Nielsen

Et ønske om at føre noget videre
Selvom Butler er sund og stærk, er levealderen for irske ulvehunde desværre lav. Netop derfor håber Germaine, at han en dag kan blive far og give sine gode gener videre: – Der er mange i hans linje, der er blevet ti år, og det betyder meget for mig. Jeg håber, jeg kan få en hvalp efter ham på et tidspunkt, da han virkelig er noget særligt.

En anden, som også synes, at Butler er noget særligt, er hans opdrætter Marianne Samsø, som med tiden er blevet Germaines gode veninde.

– Marianne følger os i tykt og tyndt, og hun er meget stolt af hans præstation, lyder det fra Germaine.

Butlers historie viser, at det ikke altid handler om at vælge den rigtige race til en bestemt opgave. Nogle gange handler det om at se den enkelte hund og tro på det potentiale, der gemmer sig bag pelsen. Med Butler handler det ikke kun om næsearbejde og præmier, men om kærlighed, samhørighed og tillid. Om at finde hinanden i skovens stilhed og dele noget større.