Kun ti procent af danske hundeejere vurderer, at deres hunde er overvægtige. Det viser en ny undersøgelse foretaget for Agria Dyreforsikring.
– Når vi sammenholder undersøgelsens resultater med et studie fra Københavns Universitet fra 2020, er der noget, der tyder på, at der er behov for oplysning til nogle af de danske hundeejere. Studiet viste, at hver fjerde danske hund var overvægtig, og den tendens er fint i tråd med det, vi oplever knap fem år senere, siger Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef i Agria Dyreforsikring.
– Som hundeejere går vi og kigger på vores hunde hver dag, men når en vægtøgning sker gradvist, risikerer vi ikke at opdage, når hunden er blevet for tyk. Samtidig ved mange hundeejere ikke, hvordan en normalvægtig hund skal se ud, eller hvordan de skal vurdere hundens huld, hvis de ikke får den op på vægten. Men det er en god ide at sætte sig lidt ind i det, mener Lotte Evers.
Der er stor variation i kropsformen fra hunderace til hunderace og blandt blandingshunde, så det er svært at give et endegyldigt svar på, hvad du skal kigge efter, når du skal vurdere hundens huld, men Lotte Evers byder ind med følgende tommelfingerregel: – Du skal kunne mærke, men ikke se, hundens ribben, når du rører den på siden af brystkassen. Du skal også kunne se en markering af taljen, når hunden står, og du kigger ned på den ovenfra. Har du en hund med stor pels, må du være ekstra grundig og tage hænderne i brug, da der hos nogle hunde kan gemme sig en overraskelse under pelsen.
Fedme fører til livsstilssygdomme
Ligesom overvægtige mennesker risikerer at pådrage sig en række livsstilssygdomme, gør det samme sig gældende for hunde.
– Overvægtige hunde døjer ikke kun med skelet- og ledproblemer, men også med hjerte-, nyre- og leversygdomme, sukkersyge, pankreatitis, nedsat immunforsvar, vejrtrækningsproblemer, mave- og tarmproblemer og er i højere risiko under anæstesi. Alt sammen noget som kan bidrage til en nedsat levetid for hunden, for ikke at tale om nedsat livskvalitet til hverdag, siger Lotte Evers, som desuden påpeger, at risikoen for mange af de ovennævnte sygdomme stiger i takt med hundens alder. Derfor er det vigtigt at holde din hund normalvægtig, selv når den bliver ældre eller neutraliseret.
Hvor meget er for meget?
De hundeejere, der deltog i Agrias undersøgelse, blev også spurgt, om de giver deres hund ekstra godbidder eller mere mad end anbefalet. 65 procent svarede ja, og godt seks ud af ti svarede, at det får dem til at føle sig kærlige og venlige, når de giver deres hund godbidder. Kun seks procent føler skyld, når de flotter sig med at give for mange godbidder til deres hund.
Foderposerne har normalt påtrykt en anbefaling om, hvor meget hunden skal spise, men fodermængden skal justeres ud fra din hunds aktivitetsniveau, og om den får andet at spise eller ej.
– Brug et målebæger eller en vægt, når du fodrer din hund, så du sikrer, at din hund får den rigtige mængde hver gang, råder Evers.
– Men det er ikke nok kun veje foderet. Hunden må også selv på vægten regelmæssigt, så du kan foretage de nødvendige justeringer af mængden af mad eller finde en anden variant, hvis din hund tager på eller taber sig.
Afhængigt af hundens størrelse kan du enten tage den et smut forbi dyrlægen, eller også kan du veje dig selv og derefter løfte din hund og veje jer begge to for at finde differencen. En ”hjemmevejning” er selvfølgelig kun muligt for de små og mellemstore racer, men er et godt alternativ i hverdagen.
Madrester og godbidder
– Et halvt stykke rugbrød med leverpostej kan virke som lidt for dig, men det kan være lige netop de ekstra kalorier, der gør, at hunden tager på. Du skal derfor være opmærksom på, hvad din hund får af foder, pynt og lækkerier ved siden af, siger hundeeksperten, der foreslår at måle hundens daglige foderration af om morgenen og udskifte nogle af de daglige godbidder med foder fra den afmålte dagsration.
– Hvis du har brug for eller ønsker at give godbidder regelmæssigt, f.eks. i forbindelse med træning eller anden aktivering, kan du reducere mængden af mad, din hund får i sin skål, eller skifte til et foder med en lavere energitæthed. Du kan også overveje, om dine godbidder kan erstattes af grøntsager eller magert kød. På den måde vil din hunds daglige energiindtag være det samme, og du behøver ikke bekymre dig om, at godbidderne får din hund til at tage på i vægt, siger Evers og peger på, at kærlighed er meget mere end kiks.
– Når du taler til din hund, dyrker nærvær og fysisk kontakt, viser det alt sammen din kærlighed til hunden og styrker jeres bånd til hinanden.
Tyggeben, griseører og lignende indeholder ofte flere kalorier, end vi tror, så det er også vigtigt at tage højde for disse, når du vurderer din hunds samlede foderindtag.
– Nogle hunde kan spise og spise, og det ser ud til, at de aldrig bliver mætte. Hvis din hund virker sulten hele tiden, kan det måske være en fordel at skifte foder. Generelt er foder med højt fiber- eller proteinindhold godt for din hunds mæthedsfølelse eller supplér med kaloriefattige grøntsager. Sker der markante ændringer i hundens appetit, bør du overveje at konsultere en dyrlæge for at udelukke sygdom eller skader, råder Evers.
Hold hunden i form
– Hvis hunden er neutraliseret (steriliseret eller kastreret), vil dens stofskifte sænkes, og samtidig øges appetitten for mange hunde. Så hvis din hund for nylig er blevet neutraliseret, bør du være ekstra opmærksom på mængden af mad og motion for at forhindre den i at tage på i vægt, siger Evers, der anbefaler, at du generelt tilpasser den daglige mængde motion efter din hunds størrelse, alder og form, og hun foreslår at gå ture forskellige steder, hvor din hund kan løbe rundt i varieret terræn.
– Prøv nye ruter og gør turen sjov ved for eksempel at lokke hunden op på sten eller træstammer og lære den at hoppe over små forhindringer. På den måde styrker du ikke kun hundens fysiske form, selvtillid og kropskontrol, du er også med til at styrke jeres relation, siger Evers.
– Hvis du er bekymret for, at din hund er overvægtig, bør du tage den med til dyrlægen for at kontrollere, at den er sund og rask, før du begynder at ændre foder- og motionsvaner. Samtidig vil din dyrlæge og veterinærsygeplejerske kunne give dig vigtige råd og tips til, hvordan du bedst hjælper din hund med at nå sin idealvægt - og vedligeholde den. Det kan resultere i mange gode sunde år forude med logrende haler.
*Undersøgelsen blev gennemført af analysevirksomheden Xtreme på vegne af Agria i december 2024 på baggrund af interviews med 305 hundeejere.
Hvad hedder naboens hvalp? Agria har opgjort de mest populære hundenavne fra 2025, og vi har fundet de navne, der topper listerne for både hanhunde og tæver.
Ændrer din tæve pludselig adfærd, bygger rede i sofaen eller 'adopterer' familiens sokker, som var det hvalpe? Det er en krævende tid for hunden, men du kan hjælpe. I december-nummeret af HUNDEN finder du Agrias store artikel om emnet.
Selv om vi stadig nyder den lune sommervarme, er efterårets jagtsæson allerede skudt i gang. Desværre er det ikke ualmindeligt, at vores firbenede hjælpere kommer til skade i forbindelse med jagten: Skadesrisikoen er høj under de lange dages arbejde i hårdt terræn. Læs her, hvordan du kan minimere risikoen for skader hos din jagthund.
I en ny undersøgelse lavet for Agria Dyreforsikring, fortæller 89% af danske hundeejere, at de ikke oplever nogen problemer med deres hund, når den er alene hjemme. Og “det er ikke selvsagt, at det forholder sig sådan,” forklarer hundeekspert
Fra insektstik og hugormebid til algeforgiftning og vandhale – se listen over de 10 hyppigste årsager til, hvorfor vores hunde må til dyrlægen i sommersæsonen, og få tip til, hvordan du bedst passer på din firbenede ven.
Et stigende antal danskere betragter sig i højere grad som "kæledyrsforældre” frem for ejere og sætter en ære i at give deres dyr det allerbedste, livet har at tilbyde. Men det, vi mennesker nyder mest i livet, er ikke nødvendigvis det samme som det, din hund sætter pris på. Agria guider, så du undgår at misforstå din hunds behov og retter fokus mod det, den har brug for.
Fra 1. april til 30. september skal hunden føres i snor, hvis den skal med på stranden. Det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund; for når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
Når en tæve går i løbetid, vil der som regel være adskillige hanhunde i området, der gør sig klar til at stikke i rend. Mange hundeejere oplever, at de ikke kan styre deres hanhund, når den får færten af en tæve i løbetid. Dyrlæge hos Agria Dyreforsikring giver gode råd til, hvordan du kan sikre, at din hanhund ikke stikker af og kommer til skade
Hunde er trofaste - det samme er deres ejere, når det nye firbenede familiemedlem skal navngives. Derfor er der kun få nye navne at finde på hitlisten over Danmarks mest populære hundenavne i 2024: Det er menneskenavne på to stavelser, der hitter, viser ny opgørelse.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
En video af syv hunde på en kinesisk motorvej er gået verden rundt med over 230 millioner visninger og en fortælling om en heroisk flugt fra kødindustrien. Men bag de dramatiske billeder gemmer sig en langt mere jordnær forklaring.
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Nu bliver det lettere for jyske ejere af Cavalier King Charles Spaniel at få foretaget vigtige MRI-scanninger. Viborg Dyrehospital tilbyder nu den avancerede screening, der er afgørende for at bekæmpe arvelige lidelser som syringomyeli og sikre sundere avl i fremtiden.
Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.
Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.