Bjarke Kirkegaard Nielsen
For mange mennesker er dog dancing nok stadig en ret eksotisk disciplin, som kan være lidt svær at forstå. Men sætter man sig ned og kigger på nogle af de dygtigste i disciplinen, så kan man ikke undgå at blive imponeret over den kontakt, der er mellem hund og menneske.
Derfor bliver der også en masse at se på for de hollandske værter for VM i netop dog dancing til juli. De kan blandt andet læne sig tilbage i sæderne og bliver bjergtaget over det danske landshold, som netop er udtaget.
De kvinder og hunde, der skal repræsentere de danske farver i Holland er
Heelwork to music:
Sidsel R. Lauridsen med Wave (Germal Prada)
Helle Larssen med Jazz (Littlethorn Top Fuel)
Emmy Simonsen med Gollum (Hazyland My Preciouzzz)
Annette Dalgaard med Aero (Border Team’s Always Acting Agile)
Freestyle:
Emmy Simonsen med Hero (Littlethorn Feet Of Flames)
Johanna Allanach med Soda (Kojima's E-Physical Graffiti)
Stine Landry Sydel med Panda
Louise Vig med Billie (Sourcils All That Jazz)
Nogle er måske overraskede over, at vores forsvarende verdensmester Anja Christensen ikke er at fi ned blandt de udtagne.
Ifølge dogdancingdk.wordpress.com er hun og hunden Queeny blevet tilbudt en plads, men har takket nej. Det samme gælder Kate Olsen med Zonja (Freestyle)
Her kan du se en video af en virkelig flot og underholdende præstation i dog dancing Freestyle fra Crufts 2017