Tine Luther
BIS–dommer Geoff Corish stod over for en vanskelig opgave, da Crufts-finalen blev afviklet i går, og han skulle vælge sin vinder blandt hunde af syv forskellige racer: skye terrier, tibetansk terrier, king charles spaniel, labrador retriever, berner sennenhund, australian shepherd and petit basset griffon vendeen. Tusindvis af tilskuere fulgte spændt med fra tilskuerpladserne og millioner kloden over kiggede med på tv og internet. Sejren gik til en petit basset griffon vendeen: tæven Soletrader Peek A Boo med kaldenavnet Jilly, der lagde gav flere end 20.000 hunde baghjul. Hunden er ejet af Sara Robertson og Wendy Doherty og handles af Gavin Robertson. Reserve-BIS blev labradorhannen LOCH MOR ROMEO ejet af F. BARBERI. Det er anden gang, Jilly når til tops på Crufts – i 2011 sluttede hun som reserve-BIS. Meget interessant set med danske øjne, så gik tredjepladsen i ”Utility Group” til storpudlen Abica's Miles Ahead, der blandt mange, mange andre succeser blev Årets hund i DKK 2012. Miles er opdrættet af Marianne Nielsen og ejes i dag af Mariannes søster Kirsten Nielsen samt Kathy Arnold og handler Mikael Nilsson, Sverige. Stort tillykke!