Det danske landshold i Dog Dancing har et stærkt sammenhold og vandt sølv ved det nordiske mesterskab i Norge. Foto: Privat

For Helle Larssen var følelsen af fællesskab og støtte fra holdkammeraterne en af de største oplevelser ved det nordiske mesterskab i Dog Dancing, der blev afholdt i Norge den 23.-24. november.

– Når man står og ser sine holdkammerater gå i ringen, bliver man næsten lige så nervøs, som når man selv er på. Vi hepper på hinanden og bakker hinanden op, for det er kun ved at gøre vores bedste sammen, at vi kan klare os, siger hun.

Holdkonkurrencen startede lørdag morgen med fælles morgenmad og opsummering af, hvem der skal på hvornår, hvad den enkelte har brug for, og hvem der hjælper med hvad.

– Vi er der for hinanden hele vejen, og det er en fantastisk følelse at vide, at man ikke er alene, fortæller Helle, der konkurrerede med sin border collie Mikami Galay Mocca Dream (Mocca).

Helle Larssen deltog ved det nordiske mesterskab i Dog Dancing med sin border collie Mikami Galay Mocca Dream (Mocca). Foto: Zoltán Sipos

Både konkurrenter og kollegaer
Helle var den første dansker i ringen om lørdagen, hvilket egentlig ikke er et ønsket startnummer for hende.

– Det er, som om der hviler en forbandelse over mig, når det gælder lodtrækning. Men for Mocca er det faktisk en fordel, fordi hun håndterer det bedst, når vi kommer hurtigt i gang, forklarer hun med et smil.

Efter sin egen optræden, som Helle var fuldt ud tilfreds med, især fordi 2024 er Moccas første år med store mesterskaber, brugte hun resten af dagen på at heppe på holdkammeraterne og holde øje med stillingen. Konkurrencen mellem Danmark og Norge var tæt, og spændingen var intens, indtil sidste ekvipage var færdig.

– Vi lå virkelig tæt med Norge, og da den sidste norske hund var i løbetid, var det ekstra spændende at følge med i resultaterne, fortæller Helle.

Lørdag aften spiste de danske deltagere middag med de øvrige nordiske landshold. Her blev dagens oplevelser delt, og spændingen blev skiftet ud med afslapning og hygge, inden de individuelle finaler søndag.

Her dansede og arbejdede Helle og Mocca sig til en flot femteplads i Heelwork to Music, mens landsholdkollegaen Sidsel endte øverst på podiet med sin hund, Shadow.

Frihed, kreativitet og fællesskab
Helle har været en del af Dog Dancing-verdenen siden 2005, og for hende er det sporten og kreativiteten, der holder hende engageret.

– Det bedste ved Dog Dancing er friheden til at skabe sine egne programmer. Det er sjovt at finde på noget nyt, nørde med detaljerne og lave tricks, som ingen har gjort før, forklarer hun.

Selvom sporten kan føles ensom i hverdagen med individuel træning, gør fællesskabet til mesterskaberne en kæmpe forskel.

– At være afsted som hold giver en særlig følelse af sammenhold. Det er kun ved at hjælpe hinanden og dele erfaringer, at vi kan blive bedre. Det gør sporten helt speciel, siger Helle.

Glæde, sjov og frihed til at være kreativ med sit program er blandt det, som Helle bedst kan lide ved Dog Dancing. Foto: Regine Jensen

Altid noget at skåle for
Helle beskriver oplevelsen ved at gå i ringen med sin hund som noget helt særligt:

– Følelsen, når man kommer ud og ved, at man ikke kunne have gjort det bedre, er helt eminent. Det er bare dig og din hund sammen, siger hun.

Hun fremhæver også, hvordan det sociale aspekt og støtten fra holdkammeraterne har gjort dette mesterskab uforglemmeligt.

– Intet mesterskab uden tårer. Følelserne løber altid over, uanset om det er glæde, stolthed eller lettelse, siger hun og fortsætter: – Vi har altid noget med til at skåle, for vi kan altid finde noget at skåle for. Det kan være en god præstation, en fælles oplevelse eller bare det at være her sammen.