Marie Helene Rigård Rohleder
De sidste par uger har danske kæledyrsejere indstillet deres kæledyr til at blive Danmarks Dyrehelt 2017. Agria Dyreforsikring har igen i år været på udkig efter hunde, heste, katte, kaniner og alle andre kæledyr, som har gjort noget ekstraordinært for deres ejer.
I dag blev læsehunden Molly kåret som Danmarks Dyrehelt 2017. Molly er en såkaldt “læsehund”, som hjælper børn med læsevanskeligheder. Børnene øver sig i selskab med Molly i at læse højt, og Molly er med til at skabe trygge og hyggelige omgivelser for børnene. Lis Weilin har indstillet Molly, og det skyldes blandt andet, at Molly hjalp en pige med både læsevanskeligheder og angst for hunde af med angsten, så hun nu går fast hos sin ven Molly og øver sig i læsningen.
I kampagnes dommerpanel har de været på noget af en opgave i forhold til at udvælge de tre finalekandidater, og det skyldes, at Agria Dyreforsikring i år har modtaget hele 1064 indstillinger af kæledyr, som er helte i hverdagen eller på anden måde gør en ekstraordinær indsats for deres ejer. Hunde, katte, heste, skildpadder, en slange og et jordegern, ja sågar en vandrende pind har været indstillet til kampagnen i år.
Kampagnen “Danmarks Dyrehelt” er sat i verden for at hylde danske kæledyr for den glæde, de spreder i hverdagen, trofastheden og deres evne til ekstraordinære heltegerninger. Det er Agria Dyreforsikring, der afholder konkurrencen for tredje år i træk.
Udover den flotte titel har Molly og ejer vundet 20.000 kr, som skal donerers til dyrevelgørenhed, en præmiepakke for Agria Dyreforsikring til en værdi af 1.000 kr, og et fotosession med en professionel fotograf.