”Nææ skal du have en border collie?” ”Skal du nu også have en border collie?” ”Velkommen i familien” eller ” Du får travlt!” Bemærkningerne var mange, da jeg sidste år besluttede mig for at lave et raceskift. Jeg har gennem 15 år været den lykkelige ejer af tre västgötaspidser. De har trænet LP, Rally og spor. Alle har opnået gode resultater og været fantastiske familiehunde. Den ene opnåede endda titlen ”Dansk Lydighedschampion”. Det var dog på de gamle regler. Med den præcision, der kræves i dag, så var vi vist ikke kommet så langt.

Når man stiller op i LP klasse 3 med en västgötaspids, får man mange positive kommentarer. ”Hvor er det dejligt at se andre racer”, og ” hvor er den sød”. Man føler sig som noget særligt, hvilket er rigtig dejligt. Man har også en fornemmelse af, at dommerne sætter pris på at se andre racer end border collier. Når man stiller til konkurrence med en border collie, så vil jeg komme med den påstand at der er andre forventninger, og det skal man faktisk vænne sig til.

Læs også: KLUMME: Mit værste mareridt i mit liv som hundeejer

Nu er jeg så blevet border collie-ejer. Og ja hun er utrolig lærenem. Når det så er sagt, så skal jeg da lige love for, man har nogle andre udfordringer. Der kan faktisk være fordele ved spidshunden, som lærer lidt langsommere. Man får bedre tid til at følge med i indlæringen, så fejlindlæring nemmere kan ændres. Samtidig skal jeg hele tiden tage højde for, at hun ikke hyrder alting. Jeg skal overveje, hvad jeg bruger som belønning, hvor jeg placerer min belønning og hvordan den gives. Hun er så hurtig, at jeg let kommer til at belønne for det forkerte, og hun skal stoppes, når vi træner, for hun kan blive ved i det uendelige. Hun behøver ikke nær så mange belønninger, som jeg er vant til, for hun elsker bare at arbejde. Så det har været en stor omvæltning for mig at træne en hund, der er så tændt på at arbejde.

Jeg vil ikke sige, det er lettere at træne en border collie, men måske er det lidt sjovere, fordi hun er så fokuseret. Jeg glæder mig over den fart og begejstring, hun udviser.

Da jeg besluttede mig for at få en border collie, lovede jeg mig selv, at jeg ville prioritere ro meget højt i min træning. Jeg kan ikke have hunde, der hele tiden er ”på” eller løber op og ned ad væggene. At kunne være i en hvalpegård og kunne lægge sig, når jeg beder om det, har været et ”must” i min træning. Det, synes jeg, er lykkedes. Hun slapper af, når hun er i bur både til træning og hjemme, og hun er ikke en hund, der løber op og ned ad væggene. Hun er nem at have med på besøg, og hun kan ligge i bilen uden problemer, når det er nødvendigt. Hun er den dejligste, kærligste, kælne hund, og jeg elsker hende til månen og tilbage igen. 

Læs også: Klumme: Om at brænde for fællesskabet