Hængeører er noget, der især ses hos vores domesticerede dyr – altså de dyr vi igennem tiden har gjort tamme gennem avl. De ses blandt andet hos flere hunderacer, hos geder, kaniner og køer. Den engelske biolog Charles Darwin var den første til at beskrive dette pudsige gennemgående træk i sin bog ”The Variation of Animals and Plants Under Domestication” for mere end et hunderede år siden. Darwin mente, at der måtte være en sammenhæng mellem de særlige træk i dyrenes udseende og selve domesticeringsprocessen, og det fik navnet ’domesticeringssyndromet’.
Belyayevs ræve
Cirka hundrede år senere, i Sovjet Unionen, gennemførte en russisk genetiker, Dmitry Belyayev, et studie, der understøttede Darwins teori. Han tog en gruppe vilde ræve, og påbegyndte et 1avlsprogram, hvor han kun avlede efter tamhed. Han udvalgte de ræve som var mindst utrygge ved mennesker, og avlede på dem. Blandt deres afkom valgte han igen de mindst frygtsomme individer til den videre avl, og således forsatte han i flere generationer. Han tog på intet tidspunkt højde for, hvordan rævene så ud, når han udvalgte dem.
Der skulle ikke mange generationer til, før Belyayevs ræve blev tamme og trygge ved mennesker – men det var ikke kun deres adfærd, der havde ændret sig. I takt med at rævene blev tamme, ændrede de også udseende – de fik blandt andet hængeører og plettet pels.
Adrenalin og hængeører
En af de teorier, der forklarer denne pudsige sammenhæng, bygger på nogle særlige celler, der ligger klumpet sammen i de tidlige fosterstadier. I takt med at fostret vokser, bevæger disse celler sig rundt i kroppen og danner blandt andet de celler, der hos de voksne dyr udskiller hormonet adrenalin. Adrenalin er en del af dyrets alarmberedskab, og når det udskilles bliver dyret klar til enten af flygte eller til at gå i kamp. Andre celler fra denne klump vandrer ud til andre steder i kroppen, og bliver blandt andet til de celler der danner farvepigment i huden og brusk i ørerne.
Et højt niveau af adrenalin, kan have gjort vilde dyr mere bange for mennesker, og det er derfor muligt at de individer, der i sin tid blev udvalgt til avl i domesticeringsprocessen, var dyr, der ikke dannede helt så meget adrenalin som de andre. Det kan altså være at man ved at udvælge de mindst frygtsomme dyr, har udvalgt dyr med en mindre klump af disse særlige celler i fosterstadiet – så udover at få færre celler, der dannede adrenalin, fik disse dyr således også færre af de celler, der blandt andet danner brusken i ørerne – og dermed begyndte deres ører at hænge!
Sådan var der en, som indledte en besked til mig på messenger. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg umiddelbart var en smule mystificeret – en hvalps nisser? Men, hey, nu er det jo december, og dermed højsæson for nisser, så hvorfor ikke?
Dansk Kennel Klub gør etiske anbefalinger til regler for at styrke ansvarlig hundeavl.
Chrisco har efter flere episoder med adfærdsændringer hos hunde valgt at tilbagetrække en række produkter ud fra et forsigtighedsprincip. Produkterne er alle fra samme underleverandør, som Chrisco nu har valgt at opsige samarbejdet med.
For et sted mellem 15-50.000 år siden blev hunden domesticeret af mennesket. Siden da har arten gennemgået en gennemgribende forandringsproces. Nu skriver Videnskab.dk at et nyt studie publiceret i tidsskriftet Biology Letters har fundet frem til at hundens logren med halen måske også er påvirket af mennesket.
Hvornår og hvordan hunden lærte at leve med mennesker er stadig til debat – og nu sættes der spørgsmålstegn ved en af de populære forklaringer
Forsker fremsætter en ny teori om, at hunden har været et værdsat og værdifuldt individ, der havde krav på en begravelse i lighed med mennesket, allerede inden 600 år før vores tidsregning
Indgraveringer i sandsten fundet i det nordvestlige Saudi Arabien er måske de tidligste billeder af hunde i snor
Et studie af amerikanske Clive Wynne, professor i psykologi på Arizona State University, viser at mennesker synes at hvalpe er sødest lige omkring syv ugers alderen – og det kan der måske være en rigtig god forklaring på
Chrisco har efter flere episoder med adfærdsændringer hos hunde valgt at tilbagetrække en række produkter ud fra et forsigtighedsprincip. Produkterne er alle fra samme underleverandør, som Chrisco nu har valgt at opsige samarbejdet med.
I disse dage bugner aviser med årsquizzer. Her er redningen for de, der ved mere om hunde
Chrisco har tilbagekaldt tyggeruller med kylling og okse efter flere meldinger om hunde med alvorlige symptomer som rastløshed, angst og psykotisk adfærd. Virksomheden arbejder nu på at finde årsagen.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nogle synes, det er nuttet. Andre mener, at det er absolut nødvendigt. Og så er der dem, der fastholder, at hunden har pels, så tøj er overflødigt. Få hundeekspertens svar på, om din firbenede tilhører en af de fem hundetyper, der har brug for lidt vinterhjælp i form af et ekstra beskyttelseslag.
Med stærke præstationer i både hold- og individuel konkurrence leverede de danske juniorhandlere flotte resultater ved årets nordiske mesterskab i Stockholm.
Alle kender Matador - danskernes absolutte yndlingsserie. Ligeledes kender vel alle også kvinden bag serien, Lise Nørgaard, som hele sit liv har været en stor hundeven. Det er derfor heller ikke tilfældigt at Matador også har hunde på rollelisten - endda i fremtrædende roller
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
En bemærkelsesværdig rejse til Norge sikrede den 10-årige labrador retriever Inka en plads i historiebøgerne. Hendes ejer, Ida Madsen, ser tilbage på en uforglemmelig tur, der kulminerede med titlen Norsk Vildt- og Fersksporchampion.
