Hængeører er noget, der især ses hos vores domesticerede dyr – altså de dyr vi igennem tiden har gjort tamme gennem avl. De ses blandt andet hos flere hunderacer, hos geder, kaniner og køer. Den engelske biolog Charles Darwin var den første til at beskrive dette pudsige gennemgående træk i sin bog ”The Variation of Animals and Plants Under Domestication” for mere end et hunderede år siden. Darwin mente, at der måtte være en sammenhæng mellem de særlige træk i dyrenes udseende og selve domesticeringsprocessen, og det fik navnet ’domesticeringssyndromet’.
Belyayevs ræve
Cirka hundrede år senere, i Sovjet Unionen, gennemførte en russisk genetiker, Dmitry Belyayev, et studie, der understøttede Darwins teori. Han tog en gruppe vilde ræve, og påbegyndte et 1avlsprogram, hvor han kun avlede efter tamhed. Han udvalgte de ræve som var mindst utrygge ved mennesker, og avlede på dem. Blandt deres afkom valgte han igen de mindst frygtsomme individer til den videre avl, og således forsatte han i flere generationer. Han tog på intet tidspunkt højde for, hvordan rævene så ud, når han udvalgte dem.
Der skulle ikke mange generationer til, før Belyayevs ræve blev tamme og trygge ved mennesker – men det var ikke kun deres adfærd, der havde ændret sig. I takt med at rævene blev tamme, ændrede de også udseende – de fik blandt andet hængeører og plettet pels.
Adrenalin og hængeører
En af de teorier, der forklarer denne pudsige sammenhæng, bygger på nogle særlige celler, der ligger klumpet sammen i de tidlige fosterstadier. I takt med at fostret vokser, bevæger disse celler sig rundt i kroppen og danner blandt andet de celler, der hos de voksne dyr udskiller hormonet adrenalin. Adrenalin er en del af dyrets alarmberedskab, og når det udskilles bliver dyret klar til enten af flygte eller til at gå i kamp. Andre celler fra denne klump vandrer ud til andre steder i kroppen, og bliver blandt andet til de celler der danner farvepigment i huden og brusk i ørerne.
Et højt niveau af adrenalin, kan have gjort vilde dyr mere bange for mennesker, og det er derfor muligt at de individer, der i sin tid blev udvalgt til avl i domesticeringsprocessen, var dyr, der ikke dannede helt så meget adrenalin som de andre. Det kan altså være at man ved at udvælge de mindst frygtsomme dyr, har udvalgt dyr med en mindre klump af disse særlige celler i fosterstadiet – så udover at få færre celler, der dannede adrenalin, fik disse dyr således også færre af de celler, der blandt andet danner brusken i ørerne – og dermed begyndte deres ører at hænge!
Drømmen om en stor hund krævede omtanke da den skulle integreres i en flok af små pekingesere. Læs hvordan indsigt i racernes behov skabte et harmonisk hjem på tværs af størrelser.
Alt for mange hunde lider af voldsom angst hver eneste nytårsaften på grund af fyrværkeri. For at ændre dette er det afgørende at samle opbakningen, og at dele budskabet.
Det er en af de mest almindelige former for hunde-interaktion, men hvorfor gør de det egentlig? Svaret er sjældent simpelt, for et slik kan betyde alt fra "jeg elsker dig" til "jeg er stresset" eller "du smager af salt".
Hvornår og hvordan hunden lærte at leve med mennesker er stadig til debat – og nu sættes der spørgsmålstegn ved en af de populære forklaringer
Forsker fremsætter en ny teori om, at hunden har været et værdsat og værdifuldt individ, der havde krav på en begravelse i lighed med mennesket, allerede inden 600 år før vores tidsregning
For et sted mellem 15-50.000 år siden blev hunden domesticeret af mennesket. Siden da har arten gennemgået en gennemgribende forandringsproces. Nu skriver Videnskab.dk at et nyt studie publiceret i tidsskriftet Biology Letters har fundet frem til at hundens logren med halen måske også er påvirket af mennesket.
Indgraveringer i sandsten fundet i det nordvestlige Saudi Arabien er måske de tidligste billeder af hunde i snor
Et studie af amerikanske Clive Wynne, professor i psykologi på Arizona State University, viser at mennesker synes at hvalpe er sødest lige omkring syv ugers alderen – og det kan der måske være en rigtig god forklaring på
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Du står i køkkenet. Du hakker grøntsager, smører en mad, eller taber en snack på gulvet. Hunden sidder allerede klar med det blik, der kan smelte isbjerge. Men må den egentlig få det?
Det er en af de mest almindelige former for hunde-interaktion, men hvorfor gør de det egentlig? Svaret er sjældent simpelt, for et slik kan betyde alt fra "jeg elsker dig" til "jeg er stresset" eller "du smager af salt".
Weekenden er et oplagt tidspunkt til at skabe små oplevelser sammen med hunden. Det behøver hverken være tidskrævende eller kræve særligt udstyr. Her får du tre aktiviteter, der giver både mental stimulering, bevægelse og fællesskab.
Alt for mange hunde lider af voldsom angst hver eneste nytårsaften på grund af fyrværkeri. For at ændre dette er det afgørende at samle opbakningen, og at dele budskabet.
Sneen er væk i store dele af landet, men de gode minder lever videre hos de mange brugere på hunden.dk. Vi har samlet halvtreds fantastiske billeder, der viser, hvordan vinteren forener os alle i ren og skær hundeglæde.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
En 58 årig kvinde fra Ribe er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet fandt over 50 voksne hunde under meget ringe forhold, hvilket har ført til flere aflivninger og en omfattende efterforskning.
Vinteren kan være hård for hundens poter. Kulde, fugt, is og særligt vejsalt giver udfordringer, der kræver ekstra opmærksomhed. Med den rette pleje kan du hjælpe hunden sikkert gennem årets koldeste måneder.
