Bjarke Kirkegaard Nielsen
Lisbeth har sendt os en mail, hvor hun beder om et godt råd. Hendes hund er for tredje gang blevet overfaldet af en anden hund, og nu er den rigtig utryg ved at komme ud. Hvad skal hun gøre for at give den trygheden tilbage?
I får hendes mail her
Min hanhund Jones er for tredje gang blevet overfaldet af en hund. Jones er en blanding af husky-bordercollie og samojede. Han har altid været en meget sensitiv følsom hund, og kan ikke så godt lide andre hanhunde. Han så RØDT når vi mødte dem. Dog havde jeg langt om længe fået ham beroliget, når vi mødte andre hanhunde.
Søndag bliver han og jeg så rigtigt forskrækkede, da en cocker spaniel uden vi havde hørt den, kom løbende bag ved os og gik direkte til angreb på Jones.
Det var meget voldsomt, så flere folk, som så det, kom over til os bagefter for at se om min hund var ok. Det var en teenagedreng, som kom og tog sin hund, efter jeg blev nød til at tage fat i Jones’ nakkeskind, så drengen kunne tage sin vildt gale hund.
Nu kommer mit spørgsmål så. Efter den grimme episode i søndags, er Jones blevet ENDNU MERE på vagt over ALLE hunde. Han føler sig meget meget utryg når vi møder andre hunde. Han virker så forvirret og ødelagt efter det i søndags.
Er der på nogen måde jeg kan når jeg går ture med ham,få ham til at føle sig TRYG igen????
Hans selvtillid som jeg har arbejdet hårdt med, siden han blev overfaldet en anden gang, var langt om længe god, men nu er han desværre endnu mere utryg, end jeg nogensinde har set ham før. Han er ca. fire og et halvt år gammel.
Håber, I evt. kan hjælpe med at give mig nogle gode tips til, hvad jeg kan gøre på vores dejlige lange gåture, som vi begge elsker.