Guide: Sådan støtter og hjælper du din hund i fyrværkerisæsonen del 2 af 3

14-12-2021 08:47

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Her får du afsnit to i serien om nytår fra Tanja Benn, Lea Nor og Christina Berantzino fra hundetv.dk og Just Be Dog. Denne gang om myter

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobe Stock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Der er mange myter omkring lydangst og behandlingen af det. Her får du en lille række af disse:

Myte: Angstmedicin pacificerer bare hunden, mens den stadig er bange.
Fakta: Mange nyere produkter dæmper angst, mens hunden er tilstede i nuet. Men den bliver hjulpet til at overkomme frygten bedre. Samtidig findes der en række kosttilskud, der tages over en længere periode, og som kan hjælpe hunden til at overkomme sin angst bedre.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Myte: Hvis hunden er bange, skal man bare ignorere den, så den ikke tror, der er noget galt.
Fakta: Støt din hund, hvis den er bange, ignorerer du den bare, kan dens frygt forstærkes.

Myte: Hvis hunden er bange, skal du ikke give godbidder, det forstærker frygten.
Fakta: Når man giver hunden godbidder, hvis den er bange, handler det ikke om at forstærke frygten, men om at ændre hundens følelse. Man kan ikke gøre hunden mere bange ved at give den godbidder. Man kan derimod ændre hundens følelse, så der sker noget rart, når det ubehagelige kommer.

Myte: Man skal ikke ændre noget nytårsaften, hunden vænner sig til larmen til sidst.
Fakta: Hvis hunden gentagne gange har en traumatisk oplevelse af nytårsaften, kan det accelerere. Lydangst er ikke noget, der går over af sig selv, men skal derimod forebygges eller behandles. I værste fald kan angsten sprede sig til, at hunden reagerer med angst på helt almindelige lyde og i normale situationer.

Info

Om Tanja Benn, Lea Nor og Christina Berantzino

Har hver især over 10 års erfaring som professionelle hundetrænere. De driver vidensplatformen Hundetv.dk , hvor de laver både fysiske og online træningsforløb og rådgivning for hund og helt almindelig ejer. Herudover er de travle foredragsholdere. Gennem tiden har de trænet og rådgivet mere end 20.000 hunde og ejere. Tilsammen har Tanja, Lea og Christina selv 14 hunde af forskellige racer.
Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout