Godt nyt i svære tider

21-03-2020 08:40

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I disse svære tider kan det være dejligt med lidt lyspunkter

Copyright Hunden.dk
Glade ansigter på DogCare Clinic efter modtagelsen af den længe ventede pakke med udstyr fra Frederiksberg Dyreklinik & Spa
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som nogle af jer måske kan huske, stod hundeelsker Linn Radsted sammen Nicolas Förderer tilbage i december, bag en indsamling til fordel for DogCare Clinic, en helt særlig gadehunde klinik på Sri Lanka.


Indsamlingen blev udover penge, også støttet af Frederiksberg Dyreklinik & Spa med en flot donation, bestående af en mængde dyrlægeudstyr til klinikken.
Glæden var stor over donationen. Men transporten af pakken viste sig ikke så let.

En værdifuld pakke er nemlig ikke blot sådan at sende afsted til et land som Sri Lanka, hvor pakker let forsvinder undervejs.
Så efter en del skriverier frem og tilbage, måtte Linn Radsted, som er co-founder af virksomheden DogCoach tænke lidt mere kreativt.

Hun afhentede derfor pakken selv og kørte den til DogCoach eget pakkelager. Lageret sørgede derefter for at pakken kom sikkert videre til DogCare Clinics hovedkontor i Tyskland vedlagt en stak af DogCoach hundeelsker T-shirts og foldbare vandskåle.

Copyright Hunden.dk
Frederiksberg Dyreklinik & Spa støttede indsamlingen med en flot donation bestående af udstyr for en samlet værdi af mere end 5000 kroner

Her blev pakken medbragt af personalet som håndbagage på den efterfølgende tur til Sri Lanka, så glæden var stor, da klinikkens personale i denne uge sendte dette glade foto efter modtagelsen.  

Nyheden fortsætter efter annoncen

Donationen falder i øvrigt på et meget tørt sted.

Klinikken er voldsomt berørt af Corona krisen,  da sponsorer trækker sig i stor stil. Ydermere er indehaver af Dogcare Clinic, tyske Marina Möbius egen virksomhed, ramt af kæmpe nedgang pga. Corona. Marina funder i dag mere end 70% af alle klinikkens udgifter.

Udover økonomiske kvaler kæmpes der i stor stil for at øge viden om Corona iblandt de lokale på Sri Lanka. Som er af den opfattelse at dyr kan bære smitte, og derfor afleverer og efterlader deres kæledyr i stor stil.

Der findes over 40 millioner gadehunde på Sri Lanka, hvoraf Dogcare Clinic dagligt fodrer og behandler mere end 600 hunde i området. Klinikken har igennem de sidste 10 år behandlet, neutraliseret og vaccineret mere end 1 million gadehunde.

Skulle du have lyst til at støtte med en meget kærkommen donation, kan du gøre det direkte her på klinikkens website:  www.dogcare-clinic.com

Copyright Hunden.dk
Dogcare Clinic på Sri Lanka fodrer og behandler dagligt mere end 600 af Sri Lankas ialt 40 millioner gadehunde
Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout