Du tager jo også fodboldstøvler på, når du spiller fodbold

01-10-2021 12:00, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Hvorfor skal man have en speciel jakke på, når man lufter hund? Det er et af de spørgsmål, der ofte møder DogCoach, når virksomheden viser dens hundelufterjakker

Copyright Ridehesten.com
Pressefoto

 

Siden 2016 har DogCoach produceret særligt hundeluftertøj til det danske hundefolk. Stifter, Linn Radsted, kommer oprindeligt fra hesteverdenen, hvor specialtøj historisk set har været en væsentlig vigtigere del, end det er i hundeverdenen.

– Det var faktisk først, da jeg fik min hund, Nemo, jeg fandt ud af, hvor meget hundeejere skal slæbe med på farten og til træning, fortæller Linn Radsted og fortsætter:

– Det undrede mig, at ingen anden havde tænkt tanken om en funktionel hundelufterjakke. Vi går tur med hunden to til tre gange hver eneste dag. Vi har hundeposer, godbidder, reflekser og meget, meget mere, som vi lige skal huske at have med hver gang. Så ender det ofte med, at vi degraderer en gammel jakke til at være den, vi har på, når vi lufter hund. Det er jakken, hvor der ligger gamle rester af godbidder i lommerne og som efterhånden har fået et mønster af hundepoter på fronten.

Linn Radsted endte selv med at bruge sine aflagte Equsanajakker, som hun selv havde været med til at designe for en kunde, når hun luftede hund.

– Jeg nægtede simpelthen at gå rundt med en stor, klodset og stopfyldt bæltetaske rundt om maven. En dag sagde en ven til mig, at hvis jeg kunne designe parkajakker til ryttere, kunne jeg vel bare udbygge dem med flere lommer, og så havde man en hundelufterjakke. Sådan blev ideen født, og efter et hav af designmøder, tests og prototyper blev den allerførste DogCoach jakke lanceret til det allerførste DogDays event i oktober 2016.  

Copyright Ridehesten.com
Pressefoto

 

Schweizerkniv eller dametaske

Selvom DogCoach nu har været i gang i fem år, bliver Linn Radsted stadig mødt af spørgsmålet om, hvorfor man overhovedet har brug for en speciel jakke at lufte hund i.

– Ja det er nok det spørgsmål, jeg oftest får. På andenpladsen kommer spørgsmålet om, hvorvidt det er hunden, der skal have jakke på, siger hun og fortsætter:

– For os handler det ganske enkelt om at gøre livet som hundeejer så enkelt som muligt. Hundeluftertøjet designes med 10 indbyggede features hvor aftagelig godbidslomme, squeaker i kraven til nødindkald, foldbare reflekser, ringe til klikker-påsætning, udtræk til hundeposer er med på listen. 

På den måde har du det hele på et sted, og så skal du bare huske at have jakken på, når du skal lufte hunden. 

Linn Radsted sammenligner hundelufterjakken med en schweizerkniv eller en dametaske, og antyder hermed også, at tøjet er til både mænd og kvinder.

Copyright Ridehesten.com
Pressefoto

Siden den første hundelufterjakke blev lanceret i 2016, er det blevet til flere forskellige produkter til hundeejere. Fælles for produkterne er, at de skal være funktionelle og løse en problemstilling.

– Det ligger i vores DNA, at vores produkter skal bidrage til at gøre hverdagen med hunde lettere, fastslår Linn Radsted, der faktisk slet ikke forstår, at der ikke for længst er produceret masser af påklædning specielt til hundeejere:

–  Det undrer mig virkelig. Skal man ud at spille fodbold, tager man jo også fodboldstøvler på. Man kan naturligvis sagtens spille fodbold uden, men det gør det bare meget lettere, hvis man har fodboldstøvler på.

 

Fællesskab og loyalitet

DogCoach har netop sendt den største vinterkollektion på markedet, og her har virksomheden udvidet antallet af produkter markant, ligesom farvevalget er blevet bredere.  

– Det er altid lidt svært at vide, hvad man skal gå efter. Vi starter på at designe vores kollektioner mere end 12 måneder før, de kommer ud, og det betyder jo, at vi skal vide, hvad der er oppe i tiden et år ude i fremtiden, fortæller Linn Radsted.

Indtil nu er det lykkedes for DogCoach at præsentere kollektioner, som deres kunder ser frem til at investere i.

– Hemmeligheden er sådan set, at vi lytter til vores kunder. Vi bruger meget de sociale medier til at kommunikere med vores kunder. Og spørger vores mere end 31.000 trofaste følgere  om hvad de synes om design, eller om hvilke features der ville give mening at ændre eller tilføje løbende. På den måde tester vi løbende vores produkter og designer i fællesskab med vores kunder.  

Copyright Ridehesten.com
Pressefoto

Succesen med denne fremgangsmåde er ikke til at tage fejl af. Typisk er 70 procent af en kollektion solgt, inden den er landet og for mange kunder er datoen for lanceringen af en ny kollektion næsten hellig.

– Vi har kunder, der sidder klar til at bestille så snart kollektionerne går live på shoppen - sidst skrev en del endda at de havde sat alarmen til på deres telefon når der blev åbnet

Vores kunder er ekstremt loyale, og det skyldes at vi lytter, bruger-involverer og at kunderne føler sig taget alvorligt, fortæller Linn

 

FOR MERE INFO OM DOGCOACH - KLIK HER

 

Det globale ansvar

Det er sket, at en vares popularitet er kommet bag på Linn Radsted. Senest med den nyeste kollektion, hvor farven brændt orange er blevet introduceret.

– Vi havde ikke forventet, at Winter Sun ville blive den mest populære, men den er simpelthen bare blevet revet væk fra den første sending af varer, fortæller hun.

Med den popularitet kunne DogCoach helt sikkert sælge flere produkter, end de gør i dag. Men at stå bag et populært tøjmærke kræver også, at man tager ansvar, mener Linn Radsted.

– Som producenter har vi da et stort ansvar for, at vi ikke oversvømmer markedet med tøj. Jeg ønsker ikke, at DogCoach bidrager til hele ”brug-og-smid-væk-kulturen.” Derfor er vores kollektioner altid af høj kvalitet med en lang holdbarhed, ligesom vi altid kun har limited edition. 

DogCoach sælger idag hundeluftertøj igennem mere end 50 dygtige forhandlere, og findes i dag i mere end 13 lande. Seneste skud på stammen er den tyske webshop, som bidrager til en yderligere satsning på det tyske marked. 

Copyright Ridehesten.com
Pressefoto

Tilbage i 2016 da det hele startede med lanceringen af den allerførste hundelufterjakke, lå det ikke i kortene at det var det Linn Radsted skulle leve af. 

- Som mangeårig iværksætter har jeg prøvet at skabe mange projekter og brands, men ingen har haft det take of som DogCoach. På under 2 måneder blev de 500 første jakker nemlig revet væk, og det på trods af at vi faktisk nærmest kun havde en Fb-side og en meget lowkey webshop. 

Næste gang fik vi 1000 jakker hjem, og de blev næsten solgt lige så hurtigt. Jeg synes, der er noget smukt i, at vi er vokset med vores brugere, for det er sådan DogCoach er blevet til det, det er i dag. 

Copyright Ridehesten.com
Pressefoto

Info

Efterårs- og vinterkollektionen

* DogCoach efterårs- & vinterkollektion 21 består af unikt designede outdoor produkter til alle typer af hundeejere, alle med indbyggede features.

* I oktober lanceres anden del af kollektionen, som indeholder

* Bomberjakker i unisex model, Vindtæt og 100% vandtæt med mellemforing

* Bestseller parkafrakke, over 10.000 solgt af modellen som er videreudviklet siden 2016. Vindtæt og 100% vandtæt

* Forede Hundelufterbukser

* Jumpsuit med nano-tech behandlet overflade, sørger for dragten er vindtæt og stærkt vandafvisende

* I november kommer endnu flere nyheder til kollektionen - også til herrerne

Læs også

Fra HUNDEN: 6600 kilometer gennem Europa

31-05-2025 14:34, af Linn Radsted, stifter af DogCoach

Et af mine største dilemmaer som hundeejer på snart 13. år er at få livet som solo-hundemor til Nemo til at gå op med min passion for at rejse og komme på eventyr. Gennem årene har jeg været heldig både at kunne tage ham med og at have søde og dygtige hundepassere, men efterhånden som Nemo er blevet ældre, mærker jeg også, at han helst vil være hos mig, eller dem han kender bedst, og det gør overvejelserne om at tage af sted endnu større.

Nyhed: 100% Vandtæt jakke fra DogCoach til den aktive hundeejer

07-08-2024 14:17, af Anne Cecilie Sohl

DogCoach har netop lanceret en revolutionerende overgangsjakke, der er skræddersyet til aktive hundeejere. Efter mere end to års intensiv udvikling er den nye KeepDry jakke nu klar til at tage markedet med storm.

Få et forspring i hundebranchen: Lær AI på ny Workshop

01-05-2024 10:15, af Anne Cecilie Sohl

Hvad skal der til for at lykkes som succesfuld virksomhed i hundebranchen anno 2024? Og hvordan griber man som virksomhedsejer bedst et presset marked an?

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Cecilie Friis Amstrup

Nyhedsvagt

Cecilie Friis Amstrup

cfa@hunden.dk

Skriv til os

Mest læste

Fra HUNDEN: Historisk hundevelfærdslov på vej

29-05-2025 07:43, af Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent og pressekontakt i Dansk Kennel Klub

Fødevareminister Jacob Jensen viser vejen med ”den danske model for sund hundeavl”. – Vi skal have bedre dyrevelfærd for hunde, og det får vi bl.a. ved at fokusere på at vælge at bruge de sundeste avlsdyr samt at give avlstæven gode betingelser. Det skal gælde for alle hunde, der opdrættes i Danmark og ikke kun i den organiserede del af hundeopdrættet, lyder det resolut fra Jacob Jensen, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri.

Dansk borzoi imponerede ved verdensmesterskabet i lure coursing

27-05-2025 13:02, af Cecilie Friis Amstrup

Borzoien Nina tog alle på sengen, da hun sprang fra en 22. plads og opnåede titlen som viceverdensmester i lure coursing

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Glade berner sennenhunde trak i arbejdstøjet

01-06-2025 15:55, af Cecilie Friis Amstrup

En grøn græsplæne, rullende hjul og logrende haler dannede rammen om en særlig dag for både nybegyndere og rutinerede hundeførere, da berner sennenhunde fik lov at vise, hvad de er skabt til: vognkørsel

Er din hund sur på dig

11-05-2022 08:55, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Kan en hund egentlig være sur på sin ejer i længere tid og hævne sig over en manglende gåtur eller for få godbidder. Nej, mener amerikaner. Hvad tror du?

En kroferie med poterne i centrum

30-05-2025 07:42, af Cecilie Friis Amstrup

På Rold Gl. Kro føler både to og firbenede sig hjemme fra første sekund. Her fandt ægteparret Mikael og Jytte et sted, hvor deres pudler Wito og Luca ikke bare måtte være med, men blev mødt med ægte gæstfrihed.

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Cecilie Krarup fortæller om sit værste mareridt

11-06-2018 14:49, af Cecilie Krarup

Juniorhandler og gymnasieelev Cecilie Krarup er fast blogger for hunden.dk. Her vil hun skrive om sit ungdomsliv med hunde, ringtræning og ambitioner inden for hundeudstillinger. Denne gang fortæller hun om en oplevelse, der kan kræve en pakke cleenex at læse

Fra HUNDEN: 6600 kilometer gennem Europa

31-05-2025 14:34, af Linn Radsted, stifter af DogCoach

Et af mine største dilemmaer som hundeejer på snart 13. år er at få livet som solo-hundemor til Nemo til at gå op med min passion for at rejse og komme på eventyr. Gennem årene har jeg været heldig både at kunne tage ham med og at have søde og dygtige hundepassere, men efterhånden som Nemo er blevet ældre, mærker jeg også, at han helst vil være hos mig, eller dem han kender bedst, og det gør overvejelserne om at tage af sted endnu større.

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.