Kortsnudede hunde som mops, fransk og engelsk bulldog er særligt udsatte for vejrtrækningsproblemer. BOAS-graduering skal sikre, at kun sunde hunde bruges i fremtidens avl. Foto: Mediehuset Wiegaarden/Karina Green Damsgaard

Denne artikel blev bragt i juninummeret af Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN. 

En af de mest udbredte udfordringer er BOAS (Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome), som er en samlet betegnelse for de vejrtrækningsproblemer, der især rammer de såkaldt brachycephale hunderacer, dvs. racer med kort næseparti. Hos hunde, som lider af BOAS, er den frie passage af luft gennem de øvre luftveje mere eller mindre forhindret, og det kan give symptomer fra mild snorken til alvorlige vejrtrækningsproblemer. De hunde, der har BOAS i alvorlig grad, har nedsat velfærd og livskvalitet.

Det er dog langt fra alle brachycephale hunde, som lider af BOAS. Der findes mange sunde og friske hunde, og DKK mener, at det er disse hunde, som bør bruges i den fremtidige avl for at sikre racernes fortsatte beståen og velfærd.

BOAS-status er et krav for avl
For at sikre fremtidens avlsarbejde med fokus på sundhed og velfærd, indførte Dansk Kennel Klub den 1. maj 2024 et krav om, at både tæve og hanhund skal have en officiel og godkendt BOAS-status før parring, ellers kan deres afkom ikke stambogsføres. Hunde, der er opereret i luftvejene, betragtes automatisk som grad 3 og må heller ikke indgå i avl.

Gradueringen sker ud fra et engelsk system udviklet af dyrlæge og forsker Jane Ladlow og foretages kun af dyrlæger, der har gennemgået et særligt kursus i metoden. BOAS-status gives på en skala fra 0 til 3:

• Grad 0: Ingen symptomer, godkendt til avl
• Grad 1: Milde symptomer, ingen funktionel påvirkning, godkendt til avl
• Grad 2: Moderate symptomer, ikke godkendt
• Grad 3: Alvorlige symptomer, ikke godkendt

Læs også: Fra HUNDEN: Raceportræt af den lynhurtige whippet

Formålet med gradueringen er at vurdere, om hundens luftveje fungerer tilstrækkeligt både i hvile og under belastning. Undersøgelsen består af to faser: en vurdering i hvile, hvor næsebor og vejrtrækning observeres og lyttes på med stetoskop, og en belastningstest, hvor hunden skal gå i tre minutter i rask tempo. Herefter vurderes den igen. Hunden skal være mindst 12 måneder gammel, og resultatet er gyldigt i to år.

Formålet med gradueringen er at vurdere hundens vejrtrækningsfunktion, og det sker ved at undersøge den før og efter en såkaldt belastningstest. Dyrlægen starter med at observere hunden i hvile for at høre, om der er snorke- eller hvæselyde, eller om hunden har besvær med vejrtrækningen. Dyrlægen lytter også på hunden med et stetoskop og vurderer næseborenes udformning. Foto: Mediehuset Wiegaarden/Karina Green Damsgaard

Herefter skal hunden gennemføre en belastningstest, som består af tre minutters bevægelse i rask gang, der svarer til en hastighed på seks til otte km/t. Som regel er det ejeren, der går med hunden i line efter dyrlægens anvisning, men belastningstesten kan også udføres af en anden, hvis det er nødvendigt. Efter belastningstesten vurderer dyrlægen hunden igen og tildeler hunden en BOAS-status på en skala fra nul til tre. Foto: Mediehuset Wiegaarden/Karina Green Damsgaard

Uddannelse af dyrlæger er et vigtigt skridt
Lørdag den 10. maj 2025 afholdt DKK en stor kursusdag i Ravnsborghallen i Køge, hvor en ny gruppe danske dyrlæger blev uddannet i BOAS-graduering. Formålet med dagen var at sikre, at der fremover er nok certificerede dyrlæger til at dække behovet i hele landet. Dagens undervisning blev blandt andet varetaget af fagdyrlæge Nina Engelbrecht Diers, der er nyt medlem af DKK’s sundhedsudvalg. Hun understreger, at det afgørende ikke er små lyde eller typiske racekendetegn, men selve evnen til at trække vejret frit. – Det væsentlige for mig er, at hunden ikke har anatomiske og fysiologiske hindringer for at få luft hverken i hvile og efter belastning, påpegede hun.

Nina har selv opdrættet engelsk bulldog i mange år, og hun har kæmpet for at få indført avlsrestriktioner på området i 20 år.  Hun mener, at formålet skal være at fremavle sunde individer, og hun betragter BOAS-graduering som en vigtig brik i det samlede sundhedsarbejde. – BOAS-graduering skal ses på linje med f.eks. HD-fotografering og øjenlysning, som en naturlig del af det ansvarlige avlsarbejde, forklarede hun.

Nina Engelbrecht Diers (t.v.) i samtale med en af dyrlægerne under BOAS undersøgelse af en engelsk bulldog. Foto: Mediehuset Wiegaarden/Karina Green Damsgaard

Opdrættere og ejere støtter op
Arrangementet i Køge var ikke kun for dyrlægerne, men også opdrættere og almindelige hundeejere deltog med deres hunde, som blev brugt som demonstrationshunde i den praktiske del af kurset.

Læs også: Fra HUNDEN: Raceportræt af den kloge coton de tulear

Lisbeth Klæbel, opdrætter af franske og engelske bulldogs gennem mere end 30 år, deltog med fire hunde, selvom tre af dem allerede var blevet testet tidligere. Hun fortalte, at det var vigtigt at bakke op om tiltag, der kan hjælpe racerne videre i en sundere retning. – Vi som opdrættere vil gøre alt for vores udskældte racer. Jo mere vi bakker op omkring disse tiltag, jo bedre står vi med vores racer, sagde hun.
Hun roste faciliteterne og interessen fra de deltagende dyrlæger, men efterlyste lidt mere ro omkring selve undersøgelsen. Når mange dyrlæger undersøger en hund på samme tid, kan det blive overvældende og påvirke resultatet. Et forslag kunne være, at én dyrlæge tager sig af hunden, mens de øvrige observerer. Til gengæld satte hun stor pris på, at der var frokost og drikkevarer, når man som hende var der i flere timer.

Også Tanya Kjærsgaard, hundeejer fra Fredericia, havde valgt at tage turen til Køge med sin mops, Bodil. Hun havde ikke tidligere fundet nogen i Jylland, der tilbød testen, og så det som en oplagt mulighed. Testen forløb stille og roligt, og Bodil tog det hele med ophøjet ro. Hun blev vurderet til grad 2 i mild form og kan derfor ikke bruges i avl, men Tanya var glad for at få vished. – Nu ved jeg, hvad jeg skal kigge efter, hvis jeg en dag vil have en søster til Bodil, fortalte hun. Hun roste arrangementet og oplevede det som både lærerigt og trygt, både for hende og hendes hund.

Et redskab til sundere hunde
BOAS-graduering handler ikke om at ekskludere racer, men om at fremhæve og bruge de sunde individer, der kan trække vejret frit og bevæge sig uden problemer. Gradueringen er ikke et mål i sig selv, men et vigtigt værktøj, ikke kun for dyrlæger og opdrættere, men også for den almindelige hundeejer, der ønsker det bedste for sin hund. Det langsigtede mål er klart: At sikre, at fremtidens kortsnudede hunde får et bedre liv med mere frihed, færre vejrtrækningsproblemer og større velfærd, så de kan leve et sundt, aktivt og værdigt hundeliv.