Foto: Siri Renée

Lørdag

I dag var sidste dag med indledende runder og vi havde 3 danskere i ringen. Fra i går var vi allerede klar over at de store udfordringer for dagens deltagere ville blive feltet og muligvis også næseprøven. Første hund i ringen var Helle og Mio og de startede dagen med bravour. Et superflot program fra den fine ekvipage og det blev også belønnet med flotte point. Desværre sneg der sig et enkelt 0 ind undervejs. Mio arbejdede med stor præcision og flot energi og der var stor glæde i danskerlejren over deres runde på banen! Næste hund i ringen var Helle og Tiffany. Det er både hund og førers første VM, så stor var nervøsiteten, nok mest hos os der kiggede på…

De startede med et flot indkald, efterfulgt af et forrygende felt. Øvelse efter øvelse lavede de stabile og meget energiske præstationer, og de så begge ud som om de nød at være i ringen. Desværre taber Tiffany næseprøven inde ved afslutningen og det koster et 0. En enkelt dommer gav også et 0 i ”ud og rundt” øvelsen, vi formoder det var fordi at dommer tolker at Helle forlader startpositionen og starter igen. Den anden dommer gav et 6-tal for øvelsen. Helle og Tiffany forlod ringen som stjerner og smilet var kæmpestort hos både Helle og resten af holdet. Sikke en fantastisk smuk debut! Det bliver spændende at følge dem fremover.

Sidste dansker i ringen var mig selv og Bonus. Vi har haft en ikke helt optimal optakt til VM, da jeg fødte for 14 dage siden, og det går (naturligvis) lidt ud over træningen. Bonus var frisk og glad og lige 10% for frisk, men jeg kunne kontrollere det nogenlunde. Han leverede et, i mine øjne, rigtig stabilt program med mange fine karakterer og ingen store fejl. Vi var begge ovenud lykkelige på banen og kom derfra med armene over hovedet. Jeg kunne ikke ønske mig mere fra min unge hund. Han fik en førstepræmie og 260,5 point. Dog 6 point fra en finaleplads.

Lørdag har vi set mange flotte præstationer, men vi har også set at små fejl kan blive meget dyre. Vi har haft utrolig stor opbakning fra de danske supportere, som leverer både underholdning og hep fra sidelinjen. Fantastisk at de har lyst til at tage til Ermelo for at heppe og se på smuk lydighed. De er med til at skabe en speciel stemning for os, som skal på banen når de tropper op med flag, dannebrogs-trøjer og højt humør. Det er lydighedssport når det er bedst og sjovest.

Aftenen blev sluttet af med gallamiddag, hvor finaledeltagerne trak den rækkefølge de skal op i i morgen! Vi er klar til den sidste dag.

Foto: Siri Renée

Søndag
Så oprandt finaledagen og vi skulle se de 20 bedste hunde i aktion. I finalen bliver alle tidligere point slettet og deltagerne starter ”forfra”. Første hund på banen var den fineste golden retriever, som vandt alles hjerter med sin attitude og præcision. Fantastisk hundearbejde. Så nej, det er ikke kun border collies, der kan klare sig til et VM!

Herefter fulgte mange smukke præstationer, men også mange store fejl. Vi så, igen, mange hunde der havde problemer med at finde feltet. Vi så også helt uventede fejl, som eksempelvis en hund der løb rundt om en dommer i stedet for en kegle. Og en hund, der glemte at tage apporten med over springet. Det er ofte på finaledagen at vi ser disse meget store fejl, fordi her er både fører og hund trætte og under stort pres.

Det stod meget hurtigt klart, efter de første 4 øvelser, at der var 3 favoritter. Oili fra Finland, Valentina fra Italien og Anne fra Estland. De leverede alle 3 meget sikre og imponerende præstationer. Det var meget svært for os tilskuere at se, præcis hvad dommerne ønskede, for selvom vi eksempelvis så enormt mange flotte indkald i forskellige variationer, så blev der kun givet et enkelt 10-tal. Det var med andre ord ikke de store karakterer der blev hevet frem.

Efter de sidste 4 øvelser var det stadig uklart, hvem der stod øverst på vinderskamlen. Deres opdatering af point for konkurrencen er mangelfuld, så spændingen var stor. Kort før vi gik ind til præmieoverrækkelse stod det dog klart at Valentina Balli for andet år i træk var verdensmester med Lycan. Det er første gange at en udøver bliver verdensmester to år i træk – og så med samme hund. Fantastisk flot præstation. På 2. pladsen stod Anne fra Estland med Iti og på 3. pladsen stod Itis mor Zip med sin fører Oili. Stort tillykke til dem alle!

Efter præmieoverrækkelsen og ceremoni vendte landsholdet snuden mod hotellet igen. Her fik vi spist lækker middag og drukket et godt glas vin. Aftenen blev afsluttet med hygge og en gin & tonic. I morgen går turen igen mod Danmark og vi skal naturligvis hjem og træne hund. For efter 4 dage med smuk lydighed er træningsmotivationen helt i top!