5500 hunde mødes i Ballerup

12-06-2012 12:24
I weekenden den 16.-17. juni afholder Dansk Kennel Klub international udstilling i Topdanmark Hallen i Ballerup. Over 200 forskellige racer dyster i udstillingsringene. Desuden bliver der afviklet konkurrencer i lydighed, agility og rallylydighed.

Danskerne er glade for deres hunde. Vi har ca. 580.000 af dem, og der er hund i hvert 5. danske hjem. I den kommende weekend er der alle tiders mulighed for at nyde hundene. Da holder Dansk Kennel Klub, som er Danmarks absolut største klub for hundeejere, international udstilling i Ballerup med over 5.500 hunde fordelt på over 200 racer. Danskernes foretrukne race, labrador, er også den talrigeste på udstillingen med 137 udstillere. Men også den populære berner sennenhund stiller med mange deltagere. Og så er der jo også helt sjældne racer som f.eks. den lille russisk toy. Udstillingen foregår i Topdanmark Hallen, Ballerup Idrætsby 36, 2750 Ballerup. Entré pr. dag: 60 kr. for voksne og 10 kr. for børn mellem 6-12 år. Det er gratis for børn under 6 år. Gæstehunde incl. ledsagende voksen 140 kr. (husk vaccinationspapirer). Der afholdes begge dage også internationale konkurrencer i lydighed, agility og rally (kun lørdag). Det foregår på Kongskildegården, Borgmester Hans Nielsens Vej 6, 2620 Albertslund. Her er der gratis adgang. Se mere om Dansk Kennel Klub og hundeudstillinger via linket under billederne til højre.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout