Flot comeback af bomuldschampion

08-02-2020 16:16

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Hvad gør man, når hunden pludselig ikke gider at udstille mere? Man tager naturligvis en pause, også selvom det er en hund i verdensklasse

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som små hvide vattotter popper dagens 39 coton de tulear op langs ring 4 i Hal A. En af cotonerne er en ganske særlig og bestemt herre på snart seks år. Han hedder cotonbrie I love troubles.
Han er mangedobbelt champion. Han har blandt andet vundet flere titler rundt om i Europa, han er junior verdens- og europavinder, og så har han også vundet på Crufts.

Alligevel er det et år siden, han sidst har været i udstillingsringen, og det er da en ganske særlig grund til. 

- Han gad ikke mere, lyder det fra ejer Pernille Schultze. 

- Det var tydeligt, at han ikke syntes, det var sjovt at gå inde i ringen, og så skal han heller ikke. Han havde jo alverdens titler, inden han blev fire, og så er det klart, at man bliver lidt træt, uddyber hun. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Inden de skal i ringen er Pernille spændt på, hvordan han vil kalre det, men hun mener, at det er tid til at prøve igen. 

- Enten har han lyst eller også har ham ikke. Det må vi jo se. Gider han ikke, så stopper vi naturligvis igen, siger hun, og indrømmer, at det naturligvis har været en svær men naturlig beslutning at holde pause fra udstillingerne.

- Alle vil jo gerne stå med en verdensvinder. Men det skal bare være på hundens præmisser. Gider den ikke, så er der ikke noget at gøre, fastslår hun. 

Inde i ringen ser den smukke coton ud til at nyde at være tilbage i rampelyset. Han stiller sig flot an og løber smukt rundt i ringen. Dommer Tamas Jakkel har da også svært ved at placere 1, 2 og 3 i championklassen, men det ender med en flot tredjeplads med CK. 

Så en ny titel blev det ikke til i Fredericia, men det ser ud til, at vi igen godt kan vænne os til at se den hvide skønhed i de danske udstillingsringe, og det er vi naturligvis glade for.  

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout