Anne Cecilie Sohl
Den 16.-18. februar blev Nitra Dog Show afholdt i Slovakiet, hvor to danskopdrættede hunde klarede sig rigtig godt.
Den første danske hund på podiet var Golden retrieveren, GoldZone Time To Shine (til dagligt kaldet Verner). Han er en hanhund på 16 måneder, som er opdrættet og ejet af Birgitte og Simone Storgaard Jensen fra Holstebro.
I Slovakiet klarede Verner sig rigtig godt, da han blev Bedste Junior i racen og vandt i gruppe 8 junior konkurrencen alle tre dage. Han sluttede desuden om søndagen med at vinde en tredjeplads i Best In Show Junior.
Den anden danskopdrættede hund der klarede sig godt, var Hjelme Got My Mind Set On You, som til dagligt kaldes Ruby. Hun er en Chow Chow tæve på 10,5 måneder, der er opdrættet og ejet af Stine Hjelme fra Herlufmagle.
Ruby blev Bedste Junior i racen alle tre dage og i Store Ring blev hun nr. 3 i gruppe 5 juniorkonkurrencen om fredagen samt vandt gruppe 5 junior konkurrencen om lørdagen.
Begge juniorhunde har udover podieplaceringerne kvalificeret sig til Crufts 2025 og vundet følgende titler
Det bliver spændende at følge dem begge til Crufts 2025 - stort tillykke til deres ejere.