Astrid Gerd Holtet
På trods af navnesammenfald, har sygdommen diabetes insipidus ikke noget at gøre med sukkersyge (diabetes mellitus). Hunde med diabetes insipidus har problemer med at opkoncentrere deres urin, som følge af problemer med et hormon kaldet antidiuretisk hormon, eller blot ADH. ADH dannes i en del af hjernen kaldet hypofysen, og har effekt på hundens nyrer, hvor det får nyrerne til at opkoncentrere urinen. Uden ADH kan nyrerne ikke tilbageholde væske i kroppen. Hunden vil begynde at tisse og drikke meget, og kan let dehydrere.
To typer af diabetes insipidus
Sygdommen findes i to former – én hvor årsagen til problemet skal findes i hjernen, og én hvor årsagen skal findes i nyrerne.
I det første tilfælde, skyldes sygdommen en nedsat produktion af hormonet kaldet ADH, og det vil sige at nyrerne derfor ikke får tilstrækkelig besked om at opkoncentrere urinen.
Ved den anden form, danner hjernen tilstrækkelige mængder ADH, men hormonet virker ikke som det skal i nyrerne.
Hjerneformen af diabetes insipidus kan skyldes skader på hjernen, kræft i hjernen eller betændelsestilstande i hjernen. Nyreformen kan blandt andet skyldes skader på nyrerne som følge af andre sygdomme. For både hjerneformen og nyreformen gælder det dog også, at man ofte ikke kan finde en underliggende årsag til sygdommen.
Hvad er symptomerne på diabetes insipidus?
Hunde med diabetes insipidus vil ofte udvise symptomer som blandt andet:
Hvis hunden med diabetes insipidus ikke har adgang til vand, kan de hurtigt udvikle en livstruende dehydrering, med koma og død til følge.
Nogle af de mest almindelige tegn på akut dehydrering er:
Fremtiden for en hund med diabetes insipidus
Sygdommen kan behandles med medicin, der hjælper nyrerne til ingen at fungere som de skal, og nogle hunde kan få et godt liv med en livslang behandling. Prognosen for hunde med diabetes insipidus afhænger dog til dels af årsagen til sygdommen.