I min blog vil jeg mest fortælle om trailløb og forhindringsløb med hund, vores løb, træning og hvordan du selv kan komme i gang. Og der kommer lidt tips til nye øvelser, måder at samarbejde og aktivere sin hund i hverdagen. Frida og jeg har løbet sammen siden hun var gammel nok til at komme med. Vi har deltaget i mange konkurrencer herhjemme og hjælper p.t. med at opbygge en løbeklub for hund og ejer, da jeg rigtig gerne vil hjælpe med at flere kommer i gang.
Men hvad er det altsammen for noget? – biathlon? – er det ikke noget med ski og skydning? Og canicross lyder da som noget med motor på? Og er det ikke bare en løbetur med min hund?
I modsætning til at løbe med sin hund fri eller ved siden af sig i snor, er canicross – eller trailløb med hund - en sport, hvor hunden har sele på, er fastgjort til løberen via en elastisk line og er med til at trække løberen fremad. Det kræver træning, samarbejde og det rigtige udstyr. Særligt når der også kommer forhindringer undervejs. Canicross-sporten opstod oprindeligt fra slædehundeverdenen, hvor musherne skulle have en måde at træne deres hunde på om sommeren. Herfra har sporten bredt sig i det meste af Europa og er meget populær i fx England, Frankrig, Sverige, Tjekkiet og Tyskland, hvor der løbes mange løb og mesterskaber. De ”proffe” løber med store jagt- eller slædehunde – og krydsninger af disse racer. Hunde som trækker så voldsomt, at løberen bliver trukket til nye personlige rekorder! De fleste løber dog med helt almindelige hunde af nærmest alle racer. Både små og store hunde kan deltage, når blot de bliver trænet til det.
K9-biathlons, eller forhindringsløb, stammer fra politi- og militærhundeverdenen, hvor hundene testes på forhindringsbaner i kombination med brugshundeøvelser såsom bid- og skudøvelser. De mere ”voldsomme” dele af sporten er naturligvis taget ud af den ”civile” udgave af biathlons. Her gælder det om at løbe i naturen med kreative forhindringer undervejs – og man kan opleve alt fra balancegang på træstammer til svømning, sejlads i gummibåd, forskellige ting der skal kravles under (presenninger, badekar med bolde, agilitytunneller) og trillebørs-kørsel.
Hvordan kom jeg i gang?
Jeg har længe selv været ivrig motionsløber, så da jeg fik Frida, var det naturligt for mig, at hun med tiden skulle med på nogle af mine løbeture. På dage hvor tiden er knap, er det også rart at kunne klare både egen og Fridas motion på én gang. Siden Frida var helt lille, har jeg trænet meget miljøtræning, ”ro på post” og balancetræning, da jeg gerne ville have en stærk og tillidsfuld hund, jeg kunne have med alle steder. Vi har trænet både lydighed, markprøvetræning, spor, agility mv. – men det var tydeligt, at Frida blev mest ”tændt” af den træning, hvor vi gjorde tingene sammen. Og jeg syntes faktisk også, det var sjovest selv at være aktiv. Så i modsætning til fx agility skulle jeg nu også selv over/under/gennem forhindringerne! Jeg er klart ”det svageste led” i vores lille team på forhindringerne – men vi har det virkelig sjovt sammen, og jeg elsker at se, hvordan Frida går til opgaverne med stor selvtillid og tillid til mig.
Hvorfor er canicross og K9-biathlon så fantastisk?
Sporten er fantastisk, fordi det giver et ”kick” at samarbejde og se, hvilke sjove udfordringer der dukker op til løbene. Det er virkelig god træning at arbejde med både balance, koordination og samarbejde. Løbetræningen bliver typisk også sjovere og lettere klaret, når man har en glad hund – og andre canicrossere - som følgesvende. Og hunden hjælper mange begyndere, der har svært ved at komme i gang og holde motivationen: En makker som altid er klar, og som flytter fokus fra én selv til hunden. Og når man motionerer sammen, bliver det nemmere at passe både motion og hund ind i en travl hverdag.
Har man én gang været til canicross-træning, er det også tydeligt, at det har en positiv indvirkning på hundene: De trives med at løbe som en flok – og får både motion og desuden mental stimulering af at finde vej, forholde sig til hinanden og selvfølgelig af samarbejdet med løberen og indtrykkene i skoven. Så som løber, har man det ekstra fantastisk efter turen, når man både har gjort noget godt for både sig selv og for sin hund. Og alle kan være med. Stemningen til både løb og træning er meget afslappet og hyggelig – man behøver bestemt ikke være verdensmester eller hurtigløber. På vores canicross-hold har vi både begyndere, som går/løber og mere øvede. Det vigtigste er at komme ud og lave en aktivitet sammen. Og selvfølgelig have det sjovt og styrke båndet til ens hund.
Lyder det ikke bare fedt?...
Næste gang vil jeg fortælle mere om, hvordan du selv kan komme igang med at ”canicrosse”...
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
En kærlig påmindelse om de kompromiser hunde indgår for at passe ind i vores verden
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
En 58 årig kvinde fra Ribe er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet fandt over 50 voksne hunde under meget ringe forhold, hvilket har ført til flere aflivninger og en omfattende efterforskning.
Vinteren kan være hård for hundens poter. Kulde, fugt, is og særligt vejsalt giver udfordringer, der kræver ekstra opmærksomhed. Med den rette pleje kan du hjælpe hunden sikkert gennem årets koldeste måneder.
Det er en af de mest almindelige former for hunde-interaktion, men hvorfor gør de det egentlig? Svaret er sjældent simpelt, for et slik kan betyde alt fra "jeg elsker dig" til "jeg er stresset" eller "du smager af salt".
For Mille Marie er hundene ikke bare et supplement, men selve livet. Her fortæller hun om hverdagen med sine alsidige racer, der både mestrer rollen som udstillingsstjerner, sportspartnere og kærlige besøgshunde. En fortælling om, at hundeverdenen er for alle, og at en hund er meget mere end dens udseende.
2025 er startet koldt og hvidt, og det betyder, at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvordan kulden påvirker vores hunde og tilpasse gåturen, så de ikke fryser.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Hvis sneen begynder at dale, kan nogle hundeejere opleve at hunden spiser af sneen – og det kan give dårlig mave. Vi ser nærmere på hvad der sker
Alt for mange hunde lider af voldsom angst hver eneste nytårsaften på grund af fyrværkeri. For at ændre dette er det afgørende at samle opbakningen, og at dele budskabet.