Kimmie Wolsted
Det sidste års tid er der sket mange gode ting i mit hundeliv. Jeg blev Danmarksmester i rally-lydighed juniorklassen, og kom også på en anden plads. Jeg var med i Årets hund finalen i rally junior klassen og vandt. Det var rart at vinde, når man nu havde rejst frem og tilbage for at komme med. DM var jeg meget overrasket over at vinde, for der er det resultaterne på dagen der tæller, mens Årets hund er det resultater fra hele året.
Årets hund finalen i Herning var noget for sig selv. De 10 bedste hunde-og førere fra hver klasse i Danmark var samlet på et sted, og jeg var en af dem.
Fredag morgen rejste min mor og jeg med færgen fra Bornholm til Sverige, for at vi kunne deltage i Årets hund om lørdagen i Herning. Jeg skulle op med min egen jack russell terrier, Max, og min mors border collie, Wupti. Tingene gik bedre end forventet.
Der var mange mennesker i Herning messecenter den dag. Ikke kun fordi der var Årets hund i rally-lydighed, men også fordi der var udstilling. Rallyringen var placeret inde i en hal sammen med nogle udstillingsringe. Det gjorde, at der blev lidt trængt. Junior klassen var den sidste på dagen, så der gik lang tid før det blev min tur til at komme op. Jeg kunne mærke, at nerverne var på vej, når vi gik banegennemgang. Jeg var nervøs men også rolig. Jeg kunne jo ikke gøre andet end at gå derud og gøre mit bedste.
Privatfoto
Jeg skulle først på med Wupti. Det gik rigtig godt, og vi gik næsten til 100 point. Wupti lå på førstepladsen på kvalifikationslisten, inden vi tog til Herning. Så blev det Max, der skulle på. Det gik også godt, men vi havde lidt problemer med et ”farligt” skilt. Han lå på en tredjeplads inden konkurrencen. Der gik kort tid, og så var vi klar til præmier. Junior fik præmier til sidst. Først var det Max, der blev kaldt op. Vi kom på en fjerdeplads. Jeg var meget overrasket, og kunne ikke være mere stolt over min lille Max. Til sidst blev Wupti kaldt op. Han havde ligget på en førsteplads hele vejen, og det var også der, han endte med at blive placeret.
Folk klappede ad os. Jeg kunne ikke være mere stolt over mine hunde og over mig selv.
Folk fra min egen kreds og andre kredse kom hen og sagde tillykke til mig. Der gik lidt tid før jeg overhovedet havde opdaget, hvad der var sket. Det var først, da folk begyndte at skrive tillykke over Facebook, at det gik op for mig. Den dag i dag tænker jeg stadig tilbage på Årets hund, og hvor gode hundene var i deres finale.
Jeg håber det næste år vil byde på lige så mange gode oplevelser, som i år har gjort.
