Det var et lille, officielt stævne i vores kreds. Jeg skulle op med min mors hund Niko (Border Tops Niko) og hans søster Embla (Border Tops Nanna), som begge havde gået rally i mange år. Jeg havde trænet op til stævnet i nogle uger, og følte mig klar. Vores træninger gik godt og vi havde et godt samarbejde.
På selve stævne dagen:
Jeg vågnede der ved syv tiden. Vi skulle være oppe i Hønsehuset (det sted vi træner og hvor stævnet blev afholdt) tidligt, fordi min mor og jeg skulle gøre klar til stævnet. Da vi var kommet derop satte vi tingene ind, der skulle bruges og satte ringbånd op. Da dommeren ankom, begyndte stævnet.
Rækken på klasserne gik fra den højeste til den laveste: champion, ekspert, øvet, begynder og til sidst junior som jeg skulle op i.
Som dagen gik, gik jeg og blev mere og mere nervøs, selvom jeg var den eneste i klassen. Jeg ville jo gerne have at det gik godt, med vores prøver.
Da vi var nået til banegennemgangen for begynder og junior gik i gang, gik jeg med rystende ben. Jeg skulle først på af dem alle sammen med Niko, og sidst på med Embla.
Når banegennemgangen var slut var Niko og jeg klar. Vi gik hen til startskiltet og gjorde os klar. Jeg var nervøs men prøvede at skjule det, for jeg vidste at det ville påvirke hunden. Vi begyndte at gå og det gik godt. Vi havde noget fjol (nogle små hop) og nogle skilte vi skulle lave om. Vi gik til 82 point, hvilket jo var godt, eftersom det var vores første prøve. Folk klappede af os, og det gjorde jeg var mindre nervøs med Embla.
Da begynderhundene var færdige var det Embla og min tur. Jeg var blevet lidt mere rolig efter prøven med Niko. Vi gik frem til startskiltet og gjorde os klar. Dommeren sagde fremad og vi begyndte at gå. Det gik rigtigt godt i hele vores prøve, og da vi var nået i mål sagde dommeren at vi havde fået fuldt hus (100/100 point). Folk klappede og jeg var så glad. Vores første stævne og så 100 point.
Dagen var slut og vi var kommet til præmieoverraskelsen. Juniorklassen var den sidste der fik præmier. Niko og jeg kom på en anden plads og fik vores første pind i bogen. Embla og jeg kom på en første plads og blev rally junior mester. For at blive rally junior mester skal man have 100 point en gang, eller 70 point 3 gange. Alle fra stævnet kom og sagde tillykke til mig. Jeg fik en glad følelse inden i. Jeg vidste med det samme at det her, var noget jeg ville blive ved med.
Jeg er glad for at jeg tog til det stævne. Det endte nemlig med at blive en af mine yndlings hobbyer, og jeg håber på at lave rally resten af mine dage.
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
Kimmie Wolsted fortæller her om, hvordan hun fik sin nyeste hund
Søndag den 15/12 afholdt min kreds, DKK kreds 8, rallydysten. Her havde jeg besluttet, at Yankie skulle stille op
Kimmie er ikke længere den eneste teenager i huset. Hendes border collie er også blevet teenager, og det skal resten af huset lige vænne sig til
Så er det igen blevet Kimmie Wolsteds tur til at blogge for hunden.dk, og som sædvanlig er det spændende læsning
I starten af 2019 begyndte jeg at løbe med Aussiligaen China (China), da hendes ejer havde dårligt knæ. Uden at jeg vidste det, havde vi kvalificeret os til DM i agility junior. Det var mit første DM i agility, og jeg var spændt
Denne uge er det Kimmie Wolsted, der skriver blogindlægget. Hun fortæller om sine oplevelser med hunden Max. Det er et indlæg, som mange kan lære af
Kimmie Wolsted har skrevet et fint blogindlæg om hendes oplevelser med rally ved udstillingen i Vejen
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Nogle mennesker lever længe. Andre lever stort. Enid Bak Rasmussen gjorde begge dele – og hun gjorde det med en energi og vilje, som de fleste kun kan drømme om, selv når de halvtreds år yngre forsøger at følge med. Hun sov stille ind efter kort tids sygdom, 102 år gammel, men stille har hendes liv aldrig været. Det har været fyldt med poter, hove, pels, fart, handlekraft og kærlighed, og hun efterlader et tomrum, der vil mærkes langt ud over Mariager Fjord
Weekendens internationale udstilling i Fredericia bød på masser af håb for fremtiden, da de yngste årgange indtog de røde tæpper. Find babyer, hvalpe og junior-vinderne fra weekendens storering her.
I det næste nummer af HUNDEN giver Sanne Ammitzbøll sine bedste råd til hverdagen med den unge jagthund, så du får både en velfungerende familiehund og en dygtig jagtmakker.
Efter den voldsomme sag i Ribe kæmper Genbrugsmastiff for hundenes fremtid. Her får du en opdatering på de små skæbner, der nu er begyndt at finde vej til tryghed og nye hjem.
Min bedste ven døde lige foran mig. På det, der skulle have været de sidste fem minutter af en ellers dejlig gåtur med logrende hale og hundeleg, faldt hun pludselig om på stranden.
Stendød.
Se billederne fra de placerede veteraner, samt opdrætsklasser i storering i Fredericia her.
I det næste nummer af HUNDEN bliver der taget hul på en spændende temaserie om hundesport for familiehunde, og vi lægger ud med en af de ældste og mest fundamentale discipliner: Lydighedsprøver (LP).
