På vej hjem fra vores hus i Sverige kørte vi ind forbi vores dejlige badesø for at tage årets sidste dukkert.
Efter svømmeturen med mine 3 hunde gik vi de sidste 300 m op mod bilen, da Alma, som gik bagved mig,
pludselig skreg op. Idet jeg vendte mig om for at se, hvad der skete, sprang hun sidelæns væk fra lyngen.
Jeg var sikker på, at hun var blevet stukket af en bi eller hveps. Da jeg undersøgte hende, så jeg ganske
rigtigt en meget lille bloddråbe på hendes næsetip. Jeg tørrede den væk, mens jeg tænkte, at det måske var
efter en brod eller et stik.
Hun gik ufortrødent videre op til bilen, og vi kørte hjem til Danmark. 3 timer efter uheldet var vi hjemme
igen. De 2 andre hunde sprang glade ud ad bilen, men Alma sad på bagsædet og ville ikke ud. Da jeg
kiggede nærmere efter, blev jeg virkelig forskrækket. Hun var helt hævet i hovedet. Jeg fik hende trukket
ind i huset, mens jeg tænkte, hun nok skulle have en injektion med antihistamin efter bi-eller hvepsestikket.
Indlagt på dyrehospital
Her kan Almas hævelser ses
PrivatfotoJeg tog dette billede af hende, og ringede til min datter, der er dyrlæge. Hun var heldigvis helt rolig
og spurgte til Almas vejrtrækning. Da jeg undersøgte hendes strubeområde, havde hun en hævelse på
størrelse med en tennisbold.Der var ingen tvivl, hun måtte straks på dyrehospitalet.
Heldigvis var vi kun 15 minutter fra Birkerød, så Alma kom med det samme ind til undersøgelse, og her opdagede dyrlægen, at der sad 2 små mærker efter slangebid.
Han var ikke i tvivl om, at der var tale om en hugorm, som er Sveriges eneste giftslange. Jeg var helt chokeret – jeg troede, at jeg bare skulle til dyrlægen med min hund, der skulle have noget antihistamin for at få hævelsen væk, og så får jeg at vide, at man ikke kan love, at hun overlever natten.
Hun blev selvfølgelig indlagt, fik taget blodprøver og fik drop for bl.a. for at fortynde giften, og hun fik antikoagulerende medicin, da bidet kan give blodpropper. Hun får selvfølgelig også smertestillende i form af morfin, da meget medicin er kontraindikerende ved et hugormebid.
Helt indlysende spurgte jeg selvfølgelig til serum, men det havde hverken stedet eller andre klinikker, de havde ringet til.
Jeg blev enig med dyrlægen om, at jeg skulle ringe til Malmøs dyrehospital. Jeg fortalte om Alma og hendes
tilstand og spurgte om de havde serum. Det havde de, men kunne ikke udlevere det til mig medmindre,
hunden var med. Jeg sagde, at hun lå med drop og svævede mellem liv og død og absolut ikke kunne
flyttes, men der var ikke noget at gøre. Jeg spurgte så, om de ville udlevere det til en dansk dyrlæge, da min
datter så kunne hente det, men atter et nej.
Det er ikke uvilje fra deres side, men her kom Alma altså i klemme i lovgivningen. Det var næsten ikke til at
bære, at den modgift, der kunne redde hende, ikke var til at få fat i pga. nogle regler.
Alma blev og jeg tog hjem. Samme aften kontaktede hospitalet mig med besked om, at blodprøverne viste,
at organerne var normale. Dog ventede vi svar på troponintallet, der er en indikator på hjertets tilstand.
Næste formiddag ringede dyrehospitalet med en fantastisk besked: Alma var blevet så stabil, at de ville
sende hende hjem.
Samme dag og nat gik fint, hun var dog stadig meget hævet og træt. Men dagen efter gik giften helt amok.
Hun kunne hverken sidde eller ligge, men kunne kun stå og dårligt det, da bagbenene hele tiden røg ind
under hende. Hun hyperventilerede, og savlen stod ud af munden.
Hun blev hasteindlagt, fik taget nye blodprøver for at se om organerne havde taget skade nu. Hun blev lagt
i drop igen og fik mere morfin, og skulle selvfølgelig blive der natten over. Denne gang tænkte jeg, at der
ikke var noget at gøre.
Samme aften fik jeg at vide, at organerne var normale undtaget hjertet, der havde taget skade.
Forhåbentlig var det bare en midlertidig tilstand.
Alma var så sej; hun overlevede også denne nat, og jeg fik hende hjem med morfintabletter dagen efter.
Hun skulle have fuldstændig ro i 3 uger. Kun i snor og kun lige ud i haven og ind igen. I starten var hun
virkelig træt og dårlig, så manglen på fysisk aktivitet, var ikke noget problem. Men efterhånden som hun fik
det bedre, havde hun svært ved at forstå det.
14 dage efter bidet fik hun taget nye blodprøver: hjertet havde rettet sig og alle organerne var fine.
Det er fantastisk, at hun overlevede, men jeg er overbevist om, at hendes supergode grundform og at hun
regelmæssigt får zoneterapi har været med til at redde hende – og så selvfølgelig et kvalificeret personale
på hospitalet, tak til dem!
Snart tør jeg godt at give Alma zoneterapi igen, da giften efterhånden må være ude af kroppen. Zoneterapi
øger bl.a. blodcirkulationen, og derfor turde jeg ikke give hende det i sygeforløbet af skræk for at giften ville
spredes. Du kan læse mere om zoneterapi på: www.sanocanis.dk
Hvad skal du gøre, hvis din hund bliver bidt af en hugorm
Det er især jagthunde, der er udsatte. Alma jager bl.a. mus, og hun har hørt det pusle i lyngen og troet det
var en mus, og mødte i stedet en hugorm. Normalt går hugormen ikke til angreb, men når den angribes,
forsvarer den sig naturligvis.
Er uheldet ude, så er det vigtigt, at hunden ikke går videre, men bliver båret for at undgå, at giften spreder
sig hurtigt.
Dernæst skal hunden omgående på hospitalet.
Vivian Birlie har skrevet endnu et blogindlæg. Denne gang er det første afsnit i en lille serie om Sally
Her får du endnu et blogindlæg fra Vivian Birlie, der blandt andet arbejder med zoneterapi til hunde, hvor hun fortæller om et punkt, der kan give hunden ro
Her får du et blogindlæg fra Vivian Birlie, som du kan møde på Crazy Dog Days ved Give
Min holdning har altid været lidt firkantet på dette punkt. Når man anskaffer sig en hund, så beholder man den, til man desværre må sige farvel til den pga alderdom
Sikke en udvikling. Jeg er stolt, megastolt af hvad jeg har sat i gang og hvor langt vi er nået på et år
Hej igen til HUNDEN.dk’s læsere, så er det igen blevet min tur til at fortælle jer lidt om, hvad jeg går og laver, og der er sket en del siden sidst
Så er det igen blevet Kimmie Wolsteds tur til at blogge for hunden.dk, og som sædvanlig er det spændende læsning
Nyt udstillingsår, ny hund - Det kan kun blive stort
Vi har føjet en ny hund til vores lille kennelfamilie og hvalpen Zacho er flyttet ind hos os. Zacho kom hertil som 8 uger gammel, og er ligesom vores andre hunde, en welsh springer spaniel. Han er den første hund vi har importeret fra Holland.
I sommeren 2019 var jeg så heldig, at min specialemakker og jeg fik mulighed for at tage på to feltture, en til Grækenland og en til Bosnien-Hercegovina, for at studere gadehunde, opleve lokale internater og tale med folk, der arbejder med hundene i landene. Jeg har besluttet at dele min historie om turene op i to indlæg, så dagens blogindlæg kommer til at omhandle turen til Grækenland
TV Midtvest rapporterer om flere tilfælde af hjerteorm i det jyske. Læs mere om, hvordan smitten spredes, og hvordan du med en lille indsats kan være med til at forebygge sygdommen i dit lokalområde.
Den islandske fårehund var i 1950’erne tæt på at forsvinde.
Jørgen Metzdorff fortæller her historien om racen, der overlevede takket være få passionerede mennesker.
Der findes næsten ikke noget mere beroligende end synet af en hund, der sover trygt og tungt. Vi har samlet 11 af de mest charmerende og sjove sovetryner, som vores læsere har delt med os, så du kan nyde de mange herlige sovestillinger.
Jeg mødte Cristine Hellström i de travle haller i Fredericia, præcis to år efter at samme udstilling blev startskuddet til en kamp for livet. Her fortæller hun om rejsen fra en terminal diagnose til igen at stå med en hundesnor i hånden.
Opkast og diarré er nogle af de hyppigste grunde til bekymring hos hundeejere, men hvornår er det egentlig alvorligt? Vi gennemgår de mest almindelige årsager, faresignaler, hvordan du bedst hjælper din hund og hvornår du bør søge dyrlæge.
Mange hundeejere fokuserer primært på den fysiske motion, som lange gåture og løbeture. Selvom dette er vigtigt for hundens sundhed, er mental aktivering mindst lige så afgørende for dens generelle trivsel.
Mange hundeejere oplever, at en lang gåtur ikke altid resulterer i en træt hund. Hvis hunden stadig har krudt i bagdelen efter turen, kan det skyldes, at den mangler mental aktivering frem for flere kilometer i benene.
Drømmer du om at se din golden retriever i ringen eller måske endda vinde en officiel titel? Deadline for tilmelding til Golden Show Event i Egtved udløber i morgen ved midnat, så det er nu, du skal slå til for at komme med.
Josie Quintrell er Danmarks eneste specialiserede ulvehundetræner og arbejder for at nedbryde fordomme om de fascinerende og krævende hunde.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
