Herhjemme er der heldigvis bred enighed om, at hunde ikke er menneskeføde. Sådan er det desværre ikke alle steder, selvom flere og flere lande begynder at få øjnene op for det frygtelige i hundespisning.
Synes man alligevel, at det er ok at spise hund, så må man vel i det mindste kunne kræve, at hundene har haft et godt liv.
Sådan var det ikke forleden i Siem Reap i det nordlige Cambodja, hvor Four Paws - Paw Patrol Cambodja og Cambodjas dyreværn befriede ikke mindre end 61 hunde.
Hundene var en blanding af stjålne kæledyr og gadehunde, og de var blevet behandlet ekstremt dårligt. For det første havde de ikke fået mad i flere dage. Derudover var de presset sammen i alt for små bure i transporten.
– Alle hundene var ekstremt sultne, og de har sikkert ikke spist i dagevis. Lige nu er vi ved at forberede et sted, hvor hundene kan være, og vi kan passe godt på dem, indtil der er fundet nye hjem til dem, siger Katherine Polak, der er dyrlæge og leder af FOUR PAWS Stray Animal Care i Sydøstasien og fortsætter:
– Det er første gang, der er lavet en intervention som denne i Camodja, og vi håber, at det vil sende et signal til dem, der stadig slagter hunde.
Ifølge Four Paws bliver omkring 3750 hunde sendt til ud af Siem Riep til slagtehuse rundt omkring i Cambodja hver eneste måned, og det sker selvom Siem Riep har forbudt slagtning af hunde og salg af hundekød.
Sydkoreas regering har annonceret en historisk beslutning om at fremsætte et lovforslag for at forbyde hundekødsindustrien, hvor op mod 1 million hunde hvert år slagtes.
I Sydkorea er det fortsat lovligt at slagte hunde for at spise dem. Præsidentfruen håber på forandringer, og det har provokeret hundeavlerne
Videoer med dyremishandling maskeret som narrestreger er en stigende trend på medier som YouTube, TikTok og Facebook, hvor videoerne har millioner af seere
Byen Laixi City i Kina stiller sig nu i køen af asiatiske byer, der vil mindste brugen af hundekød
Moon Jae-in, præsident i Sydkorea, vil nu have forbudt spisning af hundekød
De sidste par år er det strømmet det ind med gode nyheder fra Kina og deres hang til hundekød. Men hvor meget har det egentlig ændret
I et forsøg i Kina har man påvist, at katte kan smitte hinanden med Covid-19. Det samme gælder ikke for hunde
De gode hundenyheder fra Kina står nærmest i kø i disse dage. Denne nyhed kan blive meget vigtig for landets hunde
Som den første by på Kinas fastland vil millionbyen Shenzhen forbyde at spise hunde og katte. Det skriver The Guardian
Fødevareminister Jacob Jensen viser vejen med ”den danske model for sund hundeavl”. – Vi skal have bedre dyrevelfærd for hunde, og det får vi bl.a. ved at fokusere på at vælge at bruge de sundeste avlsdyr samt at give avlstæven gode betingelser. Det skal gælde for alle hunde, der opdrættes i Danmark og ikke kun i den organiserede del af hundeopdrættet, lyder det resolut fra Jacob Jensen, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri.
Borzoien Nina tog alle på sengen, da hun sprang fra en 22. plads og opnåede titlen som viceverdensmester i lure coursing
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
En grøn græsplæne, rullende hjul og logrende haler dannede rammen om en særlig dag for både nybegyndere og rutinerede hundeførere, da berner sennenhunde fik lov at vise, hvad de er skabt til: vognkørsel
Kan en hund egentlig være sur på sin ejer i længere tid og hævne sig over en manglende gåtur eller for få godbidder. Nej, mener amerikaner. Hvad tror du?
På Rold Gl. Kro føler både to og firbenede sig hjemme fra første sekund. Her fandt ægteparret Mikael og Jytte et sted, hvor deres pudler Wito og Luca ikke bare måtte være med, men blev mødt med ægte gæstfrihed.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Dansk Kennel Klub gør etiske anbefalinger til regler for at styrke ansvarlig hundeavl.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Et af mine største dilemmaer som hundeejer på snart 13. år er at få livet som solo-hundemor til Nemo til at gå op med min passion for at rejse og komme på eventyr. Gennem årene har jeg været heldig både at kunne tage ham med og at have søde og dygtige hundepassere, men efterhånden som Nemo er blevet ældre, mærker jeg også, at han helst vil være hos mig, eller dem han kender bedst, og det gør overvejelserne om at tage af sted endnu større.
