Menneskers og dyrs immunsystemer har flere måder at bekæmpe virus på. Når arvematerialet i en viruspartikel ændrer sig som følge af mutationer, bliver virus bl.a. bedre til at ”snyde” immunsystemet og derved undgå at blive fjernet. Ved at studere de forandringer, der sker i virus over tid, er det i nogle tilfælde muligt at få et indblik i den proces, der har ført til at virus kan krydse ”artsbarrierer” og f.eks. gå fra dyr til mennesker. Det er netop det, molekylærbiologen Xuhua Xia fra University of Ottawa, Canada, har gjort i et nyt studie.
Mellemværtens rolle
Oprindeligt mistænkte man flagermus for at være kilden til den nuværende pandemi. Men det er næppe hele forklaringen, for flagermusens coronavirus findes i så små mængder i flagermus, at de er nødt til at blive 'forstærket' i en anden vært, før de kan overføres til mennesker. Sådan var det også i forbindelse med udbruddet af SARS i 2002/2003, hvor desmerkatten blev identificeret som den sandsynlige mellemvært. I det nuværende udbrud af COVID-19 har flere forskere peget på det kinesiske skældyr som mellemvært. Der er dog nogle mangler i denne teori, for coronavirus hos skældyr er kun 90 procent identisk med de humane virusstammer. Forskere har nu regnet på virussens mutationshastighed og fundet ud af, at man skal helt tilbage til 1882 for at finde den nærmeste slægtning til COVID-19 hos skældyret, hvilket er alt for længe siden til, at dyret skulle kunne smitte mennesker i dag. Det skriver SVT.
Xuhuas teori
Molekylærbiologen Xuhua Xia har bl.a. gennemtrawlet en masse databaser over genetiske sekvenser på coronavirus og sammenholdt det med viden om især én af de metoder, immunsystemet har til at bekæmpe virus. Det hedder ZAP (zinc finger antiviral protein) og genkender en helt specifik sekvens i coronavirussens arvemateriale kaldet CpG. Jo flere områder med CpG-sekvenser, der findes i et virus, jo nemmer er det for ZAP at finde virus og uskadeliggøre det. Mutationer, der fjerner eller ændrer CpG-sekvenserne, vil derfor gøre det nemmere for virus at skjule sig. Sekventeringen af SARS-COV-2 (det virus, der er årsag til sygdommen COVID-19 hos mennesker) har afsløret en helt ekstrem lav forekomst af CpG. Det eneste andet coronavirus med lige så lav forekomst, er en type, der findes specifikt i hundes tarm. Ifølge Xuhua Xia kan dette være et tegn på, at SARS-COV-2 har tilpasset sig til at leve i hundens tarmkanal. Og det kan igen tyde på, at hunden er den mellemvært, der muliggjorde at virus fra flagermus kunne udvikle sig til at smitte mennesker.
Gadehunde
Visse steder i Kina spiser man flagermus, og teorien er, at nogle gadehunde kan have spist flagermuserester, som har været inficeret med virus.
- Hundenes tarme kan herefter have fungeret som en slags ”træningslejr” for virussen. Hunde har for vane at slikke sig selv bagi og lugte til andre hundes bagdel. De kan derved få virussen fra tarmen ind gennem luftvejene, og så kan de slikke tamhunde eller andre kæledyr, der så igen slikker mennesker i ansigtet, siger Björn Olsen, professor i infektionssygdomme ved Uppsala Universitet, til SVT.
Endnu kun en teori
Det skal understreges, at det endnu kun er en teori baseret på sammenligninger af virussets opbygning og hundens immunsystem. Næste step må være at udtage afføringsprøver fra gadehundene i Wuhan for at bevise om de virkelig er bærere af virusset. Indtil der foreligger ny viden, ændres der heller ikke på de nuværende anbefalinger i forhold til risikoen for smitte:
Du bør begrænse kontakten med kæledyr og andre dyr, hvis du er bekræftet syg med COVID-19, ligesom du vil gøre i forhold til mennesker. Selvom der ikke er rapporteret om kæledyr eller andre dyr, der er syge med COVID-19, anbefales det stadig, at mennesker, der er syge med COVID-19, begrænser kontakten med dyr, indtil der er mere information på området. Hvis det er muligt, skal du lade et andet medlem af din husstand passe dine dyr, mens du er syg. Hvis du er syg af COVID-19, skal du undgå direkte kontakt med dit kæledyr, herunder klap, kram og at blive ”kysset”.
Prisen på hunde, katte og andre kæledyr er under Corona steget i takt med vores lyst til firbenet selskab, når vi har arbejdet hjemme eller været i isolation. Det har gjort køb af en hund eller kat til en stor investering, hvor mange har betalt 15-25.000 kroner for en firbenet ven.
Patricia Campbell Hearst er rigmandsdatter, vinder i Westminster Kennel Dog Show og meget meget mere. Læs den vilde historie her
En hvalp er ikke til at stå for, men man skal altså lige huske, at der er masser af arbejde i at være ejer af en nuttet hvalp
Når rejsefeber og rastløshed fylder både krop og sind, men kærligheden til tre hunde også kræver sin plads i tilværelsen, gælder det om at finde en måde at kombinere disse. Derfor drager vi, Aya og Jesper, ud på et stort rejseprojekt, hvor vi vil besøge alle de østeuropæiske lande med vores tre hunde på cykel.
Et speciale fylder meget i både tid og hjerne. Derfor er det vigtigt at vælge et spændende emne. Der fjorde vi, da vi skrev speciale om gadehunde
Vi bringer her klummen fra HUNDEN 01/02 - 2020, som er skrevet af formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof. Fremover vil du også kunne læse klummerne på hunden.dk
Indsamlingen til fordel for Sri Lankas mere end 40 millioner gadehunde sætter nu ind med en massiv slutspurt.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Skolehunden James blev nøglen til eksamensro og succes for Magnus i 9. klasse.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Helen Riis og hendes kæreste rejser til Norges fjelde med deres hunde, hvor de oplever naturens storhed, fysisk udfordring og et stærkt fællesskab. Vandreturene er krævende og kræver både træning, planlægning og godt udstyr, men giver uforglemmelige minder og dyb samhørighed.
Et liv uden gåture, tryghed eller selskab – og med mundkurv på. Sådan begyndte tilværelsen for Jessi, en sort pudelblanding, der aldrig havde fået lov at være hund på hundens præmisser. Først da hun blev indleveret på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland, begyndte rejsen mod et bedre liv.
Når først beslutningen er taget, og drømmen om en lille, logrende hvalp går fra tanke til realitet, kan det være svært at lægge følelserne helt på hylden for at forholde sig til de lidt mere praktiske sider af hvalpekøbet. Men før du lader dig rive med af nuttede hvalpehoveder, små poter og den bløde hvalpemave, er der måske noget, du ikke helt har stillet skarpt på endnu.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Golden retrievere, is, glade familier og en brandbil fyldt med vand og god stemning. Guldbasseklubbens brandmandsdag blev en uforglemmelig fest for både to- og firbenede.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
