Anne Ekenberg
The Guardian beretter således, at myndighederne i kystbyen Quingdao har besluttet, at hver familie kun må eje én hund. Resten skal gives til adoption. Og mens man alligevel var i gang med at lovgive om hunde, forbød man i alt 40 racer herunder tibetansk mastiff, akito og schæfer.
Loven blev til på baggrund af det stigende antal hunde, som bliver opdrættet til almindelig gene samt rapporter om bidulykker.
Kæledyrsmarkedet i Kina er i kraftig vækst, da især de yngre generationer foretrækker kvalitetstid med deres kæledyr frem for penge på kistebunden for enhver pris.
– Tidligere havde vi etbarnspolitikken, nu har vi enhundpolitikken, og vi ved ikke, hvor mange liv, som endnu engang skal slås ihjel, skrev en bruger af Kinas twitter service Sina Weibo.
Andre var rasende over de svage formuleringer.
-Hvis jeg har en af disse racer, skal jeg så bare slå den ihjel? Ifølge disse regler har jeg intet andet valg, skrev en anden bruger.
En god ting er der dog kommet ud af den nye lovgivning i Quingdao. Fremover må man ikke slagte hunde, forlade dem eller mishandle dem. Det udløser en bøde på ca. 2300 kr.
Kina har et kludetæppe af lovgivninger vedr. ejerskabet af hunde. Nogle byer har med succes haft en enhundspolitik længe, mens andre har måttet opgive det på grund af offentlighedens mishag med lovgivningen. Det værste er dog et distrikt i byen Jinan, som lovgav, at man ville slå enhver hund ihjel, som man fandt i folks private hjem.