Privatfoto

Knap er Jonathan Beck kommet tilbage fra sin tur til Ukraine med hundefoder, før snuden igen peger mod det krigshærgede område. Denne gang er missionen ikke at fylde bilen med hundefoder, da den sidste tur afslørede en lige så stor mangel i området.

– Vi fandt containere med hunde dernede. Containere som står ude i det fri uden nogen form for opvarmning. Der var rigtig mange hunde, som blev stoppet ved grænsen. Vi så blandt andet en mand, der kom med hunde i en boogietrailer med presenning over. Hundene var blevet transporteret på den måde i 20 timer, og så kom de ellers bare over i en container på grænsen. Samme mand havde omkring 50 hunde i containerne, fortæller Jonathan Beck og fortsætter:
– Det er selvfølgelig et stort kaos dernede, og de hunde, der kommer over grænsen, bliver ikke tjekket. De kan altså tage alle mulige sygdomme med ind i det land, de kommer frem til.

På sin sidste tur til Ukraine mødte Jonathan nogle folk fra Fair Dog, og sammen blev de enige om, at det er nødvendigt at etablere en dyreklinik på grænsen.

– Lige nu står der en hollandsk kvinde ved grænsen med et bord, der er lavet af to bukke og nogle træplader. Hun forsøger at komme til at undersøge hundene, men det er jo et alt for stort arbejde, lyder det fra Jonathan Beck.

Han begynder senere i dag den 16 timer lange køretur tilbage til den polsk/ukrainske grænse for at være med til at stable dyreklinikken på benene.

– Vi har alt fra generatorer til klinisk udstyr og medicin med, så vi kan oprette en base dernede med en mobil klinik. De dyr, der kommer til grænsen skal undersøges. Det er nødvendigt både for dyrenes sundhed, men også for de lande, dyrene kommer til, siger Jonathan Beck.

Læs også: Ukrainsk corgi blev dansk champion

Da Jonathan sidst tog mod Ukraine, var det med en ambition om at levere foder til internaterne inde i Ukraine.

– Da vi kom til grænsen, så vi haller, som var fyldt med dyrefoder. Der var vel mellem 100 og 150 ton foder i hallerne, men det kom bare ikke rigtigt videre. Vi fik heldigvis kontakt til nogen, der kunne køre det ind i Ukraine i personbiler, så vores foder kom ikke ind i de store haller. Men der er altså masser af foder dernede. Det handler bare om at få det distribueret, siger Jonathan Beck.

Han fortæller også, at han ikke er nervøs for at køre derned igen. Nu ved han, hvad han kan forvente.

– Jeg har da oplevet lidt af hvert på min første tur. Jeg blev blandt andet hevet ud af bilen, da jeg forsøgte at krydse grænsen første gang. Jeg fik at vide, at jeg ikke havde papirerne i orden, og at jeg risikerede at komme i fængsel. Der var jeg da bange, indrømmer han og fortsætter:

Læs også: Ukraine: Dyr i stor fare efter sprængning af dæmning

– Men om aftenen, da jeg forsøgte at krydse grænsen med de samme papirer, kom jeg ind uden problemer, så det er altså lidt svært at forholde sig til.

Mens han ikke selv er nervøs, så er hans kone ikke helt tryg ved turen.

– Hun var meget nervøs, da jeg tog afsted første gang, og hun bad mig om ikke at køre over grænsen til Ukraine. Det gjorde jeg jo så alligevel, men når man er dernede, er det svært at sige nej til at hjælpe, for man ved jo, at folk ikke beder om hjælp for sjov. Og når jeg nu alligevel var dernede, føltes det bare forkert kun at hjælpe halvt, siger han og fortsætter:

– Der er også flere, der har kigget lidt skævt til mig, fordi jeg har valgt at hjælpe dyrene dernede, når der også er mennesker, der lider. Det kan jeg sådan set godt forstå, men når jeg får billeder af folk, der er flygtet fra hus og hjem, og de sidder med deres udmagrede eller måske endda døde hunde, så gør det virkelig stort indtryk, og så kan jeg ikke lade være med at hjælpe.

Læs også: EDS: Er hunde nogensinde ligegyldige