Bjarke Kirkegaard Nielsen
Martin Ekran har sammen med sin ex-kæreste hunden, Sigurd, der om fem dage bliver fire år. I Søndags begyndte Sigurd dog at skrante.
– Det startede i søndags, hvor han havde en lille smule blod i opkast og diarre, han var slap og lettere dehydreret. Derfor tog vi på dyrehospitalet med ham, hvor han fik væskebehandling, som hjalp godt på ham, og om aftenen kunne ve tage ham med hjem, fortæller Martin Ekran.
Men Sigurd var ikke kommet sig over sin sygdom, og snart var den gal igen.
– Natten til onsdag havde han kraftig diarre og opkast, og der var rigtig meget blod i hans afføring og opkast, fortsætter Martin Ekran.
Sigurd blev igen kørt til dyrehospitalet, hvor han blev indlagt til behandling.
I journaludskriftet fra Evidensia Oslo Dyresykehus står der om Sigurd, da han kom ind onsdag morgen:
Kastet op 8 gange i nat og har diarre. Der kommer blod begge veje. Drukket meget lidt og vil ikke have mad. Sovet meget lidt.
– Vi var meget overraskede. Det var meget skræmmende at se på. Det var store mængder blod, der kom ud af ham, og vi begyndte at læse om andre tilfælde, hvor hunde var døde på vej til dyrlægen, så det var nogle søvnlæse nætter, hvor vi var meget bange, lyder det fra Martin Ekran.
Torsdag fik parret dog den glædelige nyhed, at Sigurd var i bedring, og de kunne komme og hente ham igen.
– Det var fantastisk at hente ham. Han hoppede op til os og var tydeligvis meget glad. Jeg har haft ham tæt på mig siden, og han er med mig på arbejde i dag, så jeg har styr på ham, siger han og fortsætter:
Privatfoto– Og han har det godt i dag. Han er fortsat lidt slidt og slap. Han får smertestillende og 2-3 andre præparater. Han sover rigtig meget, men det virker som om, det går den rigtige vej.
Den mystiske norske hundesyge kan tydelig ses i Oslo, afslører Martin Ekran.
– Det er meget specielt i Oslo nu. Folk er virkelig bange. Alle fællesområde er tomme for hunde, og alle snakker om det. Jeg har venner, som ikke tør tage hunden længere væk end deres baggård, og så møder man bare mange hundeejere med panik i øjnene, lyder det fra den norske hundeejer, der heldigvis stadig har sin Sigurd.
