Nytårsforsæt for hundeejeren

31-12-2021 10:50

Marie Helene Rigård Rohleder

Start det nye år med et nytårsforsæt for dig og din hund. Vi giver dig her tre forslag til nytårsfortsætter for dig og din hund 

Copyright Hunden.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Snart rammer nytåret os, og vi står med det ene ben på badevægten, en cigaret i den ene hånd og en øl i den anden, mens vi forsøger at finde ud af, hvilken ladt der skal lide døden ved årets nytårsforsæt. Men hvad med hunden? Burde vi ikke lave et nytårsforsæt til glæde for den? 

3 gode nytårsforsæt

1. Mere motion! 
Det klassiske nytårsforsæt for hundeejeren, men det er bare så vigtigt, at det fortjener en gentagelse: I 2022 vil jeg gå længere ture med min hund, hvor vi afprøver nye og spændende ruter i stedet for altid at gå den samme tur igen og igen. Jeg vil aktivere min hund og lege med den. Jeg vil lære min hund små tricks og introducer nyt legetøj for den. 

2. Mere kærlighed!
Det evigtgyldige nytårsforsæt: Nus og nærvær er vigtigt for både mennesker og dyr. I 2022 vil jeg være til stede sammen med min hund og lægge mobilen væk, når den logrende kommer løbende mig i møde efter endt arbejdsdag. Jeg vil klø hunden på dens yndlingssted og tale med den i løbet af dagen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

3. Mere træning!
Det udfordrende nytårsforsæt: I 2022 vil jeg være mere udenfor hjemmet med min hund. Jeg vil forsøge at starte til en hundesportsgren. Eksempelvis agility, rally eller Nose Work. For måske er det den perfekte kombination af mental stimulans, fysisk aktivitet og samvær med mig, som styrker forholdet mellem mig og min hund. 

God fornøjelse! 

 

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout