Som rallydommer møder man mindst en time før en rallyprøve for at sætte skilte på banen og være godt forberedt. Inden da har man brugt lang tid på at forberede sig, tegne korrekte baner og gennemtjekke banerne.
Det kan ske, at dommerteltet er sat op lige der, hvor man havde tænkt sig, at startskiltet skulle være, og så må man enten flytte lidt rundt på skiltet eller dreje banen.
Når banen er sat op og man skal i gang med at dømme, skal man have et øje på hver en finger og helst også et par i nakken.
For når man dømmer en ekvipage og der sker en lille fejl, skal øjnene hurtigt falde på papiret og en kuglepen skal notere en lille streg i det rigtige felt. Men idet øjnene forlader hundeføreren, kan der ske noget nyt ude på banen. Hunden kan lave en twist, hundeføreren kan bevidst røre hunden, hunden kan hoppe op og nappe i ærmet eller alt muligt andet. Dommeren har ikke mulighed for at se det hele.
Der er mange dommerskøn, og nogle gange er det virkelig svært at vurdere, om en hundefører udfører en øvelse fuldstændig korrekt. For eksempel om en hund er over eller under 45 grader i vinkel – altså når den sidder eller går skævt i forhold til sin fører. Eller hvor meget stopper en fører op i en øvelse, der skal udføres under gang. Nogle hundeførere har pludselig en underlig gangart/sidesteps, og her kan dommeren stå i en vinkel i forhold til hundeføreren, hvor det er svært at se.
Et naturligt flow for nogle kan være unaturligt for andre, og dommere er ikke ens og elsker ikke at se det samme på banen. Vi forsøger at være ens i vores bedømmelser og ensrette vores syn på sporten.
Når man skal give kritik til en hundefører, kan man mærke, at andre lytter med – det har jeg det fint med. Man kan også høre, når nogle hundeførere efterfølgende brokker sig over nogle fratræk. Jeg prøver at undgå at lade mig påvirke af brokkeriet, men nogle gange kan det ikke undgås, at man bliver lidt ked af det. Jeg er også et menneske med følelser, også når jeg er dommer. Med tiden er jeg dog blevet bedre til at ignorere det.
Under en prøve er der mange, der “dømmer med”. Det gør jeg også selv, når jeg ser ekvipager gå på en bane og er almindelig tilskuer. Det er meget naturligt for mange. Man vil jo gerne prøve at sammenligne sine egne bedømmelser med andres.
Jeg elsker at være dommer. Jeg elsker at bruge min sparsomme fritid på at tegne baner, gennemgå skilte og reglementer og prøver at gøre det så godt som muligt, når jeg skal bedømme folk og deres hunde. Det er ikke let at gøre alle tilfredse, men jeg gør virkelig mit bedste og forsøger at være ens i mine bedømmelser og give de point, som folk fortjener. Jeg ønsker ikke at gøre forskel på hverken unge eller gamle, nye eller erfarne, store hunde eller små hunde. Men jeg ønsker at give de dygtige hunde de højeste point på dagen. Som dommer ser man ikke alt, eller man kan være et splitsekund uopmærksom på føreren, fordi man skal sætte en streg på papiret. Nogle gange er det en fordel for hundeføreren og andre gange, ser jeg alt. Jeg håber, at I bærer over med mig trods alt.
Her får du klummen fra martsnummeret af HUNDEN
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
I USA bliver en golden retriever udråbt som den ældste nulevende golden retriever. Hunden blev 20 år tilbage i april
Tilbage i 1981 var der et afsnit i bladet, der hed Junior. I januar kunne børn skrive til HUNDEN, og det er fine breve. Her får du et af dem
Hunde kan ikke fortælle os, hvordan de har det, og derfor er de afhængige af, at vi kan formidle deres problemer, når vi tager dem til dyrlægen – så hvordan forbereder du dig bedst, når din hund skal undersøges?
Ifølge New York Post advarer flere forskere nu mod at kysse hunden, da hundens mund kan være fyldt med bakterier, der kan gøre dig syg
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Du står i køkkenet. Du hakker grøntsager, smører en mad, eller taber en snack på gulvet. Hunden sidder allerede klar med det blik, der kan smelte isbjerge. Men må den egentlig få det?
Giardia er en af de mest frustrerende parasitter, som en hundeejer kan stifte bekendtskab med i hverdagen. Her får du den komplette guide til symptomer, behandling og den omfattende rengøring, der kræves for at blive smitten kvit.
Lær hvordan din hunds indre maskinrum fungerer fra første bid til færdig afføring og hvorfor sundhed starter i tarmen.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
Alt for mange hunde lider af voldsom angst hver eneste nytårsaften på grund af fyrværkeri. For at ændre dette er det afgørende at samle opbakningen, og at dele budskabet.
En 58 årig kvinde fra Ribe er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet fandt over 50 voksne hunde under meget ringe forhold, hvilket har ført til flere aflivninger og en omfattende efterforskning.
Weekenden er et oplagt tidspunkt til at skabe små oplevelser sammen med hunden. Det behøver hverken være tidskrævende eller kræve særligt udstyr. Her får du tre aktiviteter, der giver både mental stimulering, bevægelse og fællesskab.
