Som rallydommer møder man mindst en time før en rallyprøve for at sætte skilte på banen og være godt forberedt. Inden da har man brugt lang tid på at forberede sig, tegne korrekte baner og gennemtjekke banerne.
Det kan ske, at dommerteltet er sat op lige der, hvor man havde tænkt sig, at startskiltet skulle være, og så må man enten flytte lidt rundt på skiltet eller dreje banen.
Når banen er sat op og man skal i gang med at dømme, skal man have et øje på hver en finger og helst også et par i nakken.
For når man dømmer en ekvipage og der sker en lille fejl, skal øjnene hurtigt falde på papiret og en kuglepen skal notere en lille streg i det rigtige felt. Men idet øjnene forlader hundeføreren, kan der ske noget nyt ude på banen. Hunden kan lave en twist, hundeføreren kan bevidst røre hunden, hunden kan hoppe op og nappe i ærmet eller alt muligt andet. Dommeren har ikke mulighed for at se det hele.
Der er mange dommerskøn, og nogle gange er det virkelig svært at vurdere, om en hundefører udfører en øvelse fuldstændig korrekt. For eksempel om en hund er over eller under 45 grader i vinkel – altså når den sidder eller går skævt i forhold til sin fører. Eller hvor meget stopper en fører op i en øvelse, der skal udføres under gang. Nogle hundeførere har pludselig en underlig gangart/sidesteps, og her kan dommeren stå i en vinkel i forhold til hundeføreren, hvor det er svært at se.
Et naturligt flow for nogle kan være unaturligt for andre, og dommere er ikke ens og elsker ikke at se det samme på banen. Vi forsøger at være ens i vores bedømmelser og ensrette vores syn på sporten.
Når man skal give kritik til en hundefører, kan man mærke, at andre lytter med – det har jeg det fint med. Man kan også høre, når nogle hundeførere efterfølgende brokker sig over nogle fratræk. Jeg prøver at undgå at lade mig påvirke af brokkeriet, men nogle gange kan det ikke undgås, at man bliver lidt ked af det. Jeg er også et menneske med følelser, også når jeg er dommer. Med tiden er jeg dog blevet bedre til at ignorere det.
Under en prøve er der mange, der “dømmer med”. Det gør jeg også selv, når jeg ser ekvipager gå på en bane og er almindelig tilskuer. Det er meget naturligt for mange. Man vil jo gerne prøve at sammenligne sine egne bedømmelser med andres.
Jeg elsker at være dommer. Jeg elsker at bruge min sparsomme fritid på at tegne baner, gennemgå skilte og reglementer og prøver at gøre det så godt som muligt, når jeg skal bedømme folk og deres hunde. Det er ikke let at gøre alle tilfredse, men jeg gør virkelig mit bedste og forsøger at være ens i mine bedømmelser og give de point, som folk fortjener. Jeg ønsker ikke at gøre forskel på hverken unge eller gamle, nye eller erfarne, store hunde eller små hunde. Men jeg ønsker at give de dygtige hunde de højeste point på dagen. Som dommer ser man ikke alt, eller man kan være et splitsekund uopmærksom på føreren, fordi man skal sætte en streg på papiret. Nogle gange er det en fordel for hundeføreren og andre gange, ser jeg alt. Jeg håber, at I bærer over med mig trods alt.
Her får du klummen fra martsnummeret af HUNDEN
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
Onsdag forsøgte en mand at smugle en hund ind i Danmark. Det blev fatalt for hunden
I det nummer af hunden, der netop er udkommet, kan du på side 64 og 65 se billeder af Louise Sørensens hverdag med hunden. Du kan også komme med i bladet
Hunden.dk har en youtubekanal, som vi gerne vil have sat lidt fut i. Derfor beder vi jer, vores kærere læsere, om hjælp
Den næste uge står i feriens tegn på hunden.dk
Hver måned modtager vi fantastisk mange fine billeder til vores fotokonkurrence i Magasinet HUNDEN
Gitte Morell har skruet ned for opdræt og udstilling, men op for design og detaljesans. Med tøjmærket, CBK, producerer hun suits, der kombinerer bling og bevægelse, og som i dag bæres af udstillere i hele verdenen.
Du kan nu finde alle billeder fra udstillingen i Vejen online.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Fra den 1. juli kan både lokale hundeejere og gæster på Rold Gl. Kro forkæle deres hunde med vask, klip og spa i trygge og rolige omgivelser, og de første bookinger er allerede i hus.
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Hvad kan du gøre hvis din hund får et sår – og hvornår bør du ringe til dyrlægen?
