Inden hvalpen kommer hjem

28-06-2018 14:45

Lotte Evers

Det er en god ide at forberede sig godt, inden man får sin nye hvalp indenfor dørene. Her er lidt tips fra Spanielbogen

 

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ventetiden kan være ganske ulidelig, før du får din hvalp hjem. Du tæller dagene og forsøger at forberede dig bedst muligt inden ankomsten. Udstyret er købt og der er taget ferie. Alt er klart.

At se en hvalp udforske nye ting er en af de store glæder ved at have en hvalp i huset. De snuser, bider, tygger, smager, kravler op, hopper ned, graver og klemmer sig ind de mest mystiske steder. Det er en vigtig del af hvalpens udvikling, der styrker den både mentalt og fysisk. Men det er ikke altid helt ufarligt at være nysgerrig. Der er nogle forholdsregler, du bør tage for at sikre, at din hvalps udforskning ikke ender med en tur til dyrlægen.

Brug derfor ventetiden fornuftigt på planlægning og forberedelse, så I kommer godt fra start på en sikker måde. Én af forberedelserne er at lave en grundig gennemgang af sikkerheden i dit hus og din have set med hvalpens øjne fra snudehøjde.

Her er to tjeklister, du kan bruge til formålet

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tjekliste til sikring af hus: Har jeg styr på følgende:

  • Løse ledninger
  • Medicin og rengøringsmidler
  • Skabe og reoler (bøger i snudehøjde)
  • Løse tæpper
  • Køkkenet (skraldespand og komfur mm.)
  • Trapper og værelser, hvalpen ikke skal have adgang til
  • Dørstopper (Vær opmærksom på døre, der smækker ved gennemtræk. De kan klemme en hundehale eller i værste tilfælde brække den)
  • Gardiner/Persienner
  • Potteplanter og krukker på gulvet

 

Tjekliste til sikring af have: Har jeg styr på følgende:

  • Smuthuller i hæk, hegn og havelåge
  • Fjeder på havelåge, så den lukker af sig selv
  • Giftige planter
  • Blomsterpinde
  • Muldvarpefælder
  • Glasskår
  • Havegrill (Når den er varm)
  • Haveredskaber
  • Kemikalier (Gødning, sneglegift, ukrudtsfjerne mv.)
  • Swimmingpool eller havebassin

 

Spanielbogen kan købes her

Spanielbogen er en håndbog for alle hundeejere – uanset race. Den omhandler alt fra hvalpekøb, hvalpetid, opdragelse, træning og aktivering til livet med den voksne hund og det sidste kapitel i hundens liv.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout