Bjarke Kirkegaard Nielsen
Undersøgelsen viser, at 27 procent af alle hundeejere har stået i en situation, hvor deres hund er endt i et slagsmål og er blevet bidt af en anden hund. Slagsmål kan opstå i hjemmet mellem hunde, der kender hinanden godt, men som ender i en situation, hvor de pludselig konkurrerer om et kødben, legetøj, noget mad eller bliver uvenner. Et andet almindeligt scenarie er, at en hund i snor bliver bidt af en ukendt løs hund, eller at der opstår et slagsmål mellem hunde i en hundeskov. Det skriver Agria Dyreforsikring i en pressemeddelelse.
At opleve et slagsmål er et stort traume for både hund og ejer. De fleste hunde, der er blevet bidt, kan med den rigtige pleje komme sig over skaderne og bliver friske igen, men nogle få procent dør af deres skader.
Tips til at undgå hundeslagsmål og bidskader
Dyrlægebesøg er ofte nødvendigt ved bidsår
Graden af skade varierer afhængigt af, hvor biddet sidder. Er det for eksempel en lille hund, der er blevet bidt i hals eller nakke af en stor hund, så er det ofte med livstruende skader til følge. Normalt skal et bidsår sys og drænes af en dyrlæge. Ofte kombineres behandlingen med en antibiotikakur og instruktioner om sårpleje under helingsperioden.
Undersøgelsen blev gennemført i 2019 af PFM Research på vegne af Agria Dyreforsikring i Sverige. 300 hundeejere deltog i undersøgelsen.