Hundens rejse begynder her

30-06-2026 18:59

Trine Askjær-Jørgensen

At flytte en hund til et andet land eller hente en ny hvalp hjem kræver langt mere end transport. Med mere end 50 års erfaring sørger N. A. Nissen Spedition & Transport ApS for, at både regler, dokumenter og dyrevelfærd er på plads hele vejen

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobe Stock

For de fleste hundeejere er hunden et familiemedlem. Derfor er det naturligvis en stor beslutning, når den skal rejse til et andet land – hvad enten familien flytter, en ny hvalp skal hentes hjem fra udlandet, eller en hund skal til en ny ejer.

International transport af hunde handler om langt mere end at booke en flyafgang. Der skal styr på veterinærpapirer, importkrav, toldregler, myndighedsgodkendelser og en rejseplan, der giver hunden den kortest mulige transporttid og mindst mulig stress.

Hos N. A. Nissen Spedition & Transport ApS har de gjort netop dette til deres speciale. Med mere end 50 års erfaring inden for international transport og toldbehandling er virksomheden i dag en af Danmarks mest erfarne og betroede samarbejdspartnere, når det gælder flytning af levende dyr på tværs af landegrænser.

Gennem årene har de hjulpet alt fra eksotiske dyr til zoologiske haver – fra store løver til små frøer – over kæledyr som hunde, katte og heste med at komme sikkert frem til destinationer over hele verden.

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobe Stock

Dyrevelfærd kommer først
En vellykket transport handler ikke kun om logistik, men først og fremmest om dyrets trivsel. Derfor planlægges hver transport med fokus på den mest skånsomme løsning, hvor rejsetiden holdes så kort som muligt, og alle detaljer er tilrettelagt, så hunden oplever mindst mulig belastning undervejs.

Med flere ugentlige afgange fra Københavns Lufthavn kan N. A. Nissen tilbyde effektive forbindelser til destinationer over hele verden. Samtidig sikrer virksomhedens internationale netværk af samarbejdspartnere, at transporten forløber trygt og sikkert fra afrejse til ankomst.

Copyright Hunden.dk
Foto: N.A. Nissen

De tager sig af hele processen
At transportere en hund over landegrænser kræver ofte omfattende dokumentation og kontakt til både dyrlæger og myndigheder. Sundhedscertifikater, import- og eksportpapirer samt toldbehandling skal være på plads, før rejsen kan begynde.

Hos N. A. Nissen håndteres hele processen fra start til slut. Virksomheden koordinerer med alle relevante parter og sørger for, at dokumentation og formaliteter er på plads, så hundeejeren slipper for selv at navigere i komplekse regler og krav.

Copyright Hunden.dk
Hos N.A. Nissen tager de sig af alt papirarbejdet ifm. hundens rejse. Foto: N.A. Nissen

Tryghed hele vejen
Hver transport er forskellig, men målet er altid det samme: At få hunden sikkert frem under de bedst mulige forhold. Uanset om destinationen ligger i Europa eller på den anden side af kloden, bygger en vellykket transport på erfaring, planlægning og respekt for dyret.

Det er netop de værdier, N. A. Nissen Spedition & Transport ApS har bygget deres virksomhed på gennem mere end et halvt århundrede – og som fortsat gør virksomheden til en betroet samarbejdspartner, når hunde skal ud i verden.

Se mere om N.A. Nissen Spedition og Transport ApS.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout