Det lyder næsten som noget fra en film: En ulykkelig dreng taber en elsket lommekniv, der er en del af en samling, i højt græs under en telttur. Fortvivlet beder familien om hjælp, og kort efter kommer to hunde ud, de fryser og stirrer på stedet – og dér ligger kniven. Det er hverken magi eller tilfældighed. Det er snuderne, der arbejder. Bag to af snuderne står Dorthe Madsen og hendes nova scotia duck tolling retrievere, Diva og Ronja.
Dorthe er en del af DcH’s Eftersøgningstjeneste, hvor hunde og deres førere rykker ud og leder efter forsvundne ejendele. Høreapparater, mobiltelefoner, nøgler, punge og briller er nogle af de ting, de bliver tilkaldt for at finde. Og det sker oftere, end man måske tror.
Næsen ved bedst
Det hele begyndte, da Dorthe hørte om Eftersøgningstjenesten gennem sin lokale DcH-afdeling i Bramming. Hun blev nysgerrig og kastede sig ud i det. I dag har hun to hunde, der begge er specialtrænede til opgaven. Diva er den ældste og mest erfarne, mens Ronja, hendes datter, er godt i gang med sin oplæring.
– Jeg vidste fra starten, at jeg ville træne mine hunde til eftersøgning. Allerede da de var hvalpe, smed jeg nøgler og andre genstande på gulvet, så de vænnede sig til at finde og samle ting op, fortæller Dorthe.
Træningen starter som leg sammen med hvalpen og udvikler sig gradvist til komplekse søgninger, hvor hundene lærer at følge færten fra mennesker, de aldrig har mødt. Det kræver mange timers arbejde, men for Dorthe er det hele indsatsen værd.
Stor glæde ved at være frivillig
Eftersøgningstjenesten er baseret på frivillighed. Der ydes lidt kørselsgodtgørelse, men det er langt fra en lønnet indsats. Alligevel står Dorthe og hendes hunde klar, når telefonen ringer, også sent om aftenen hvis temperaturen skal være rigtig for en effektiv søgning.
– Det bedste ved at være en del af Eftersøgningstjenesten er at se folks glæde. Når vi finder den genstand, som folk havde troet var væk for altid, bliver de ofte meget rørte. Og jeg bliver mindst lige så glad som dem. Det er en fantastisk følelse hver gang, siger Dorthe.
Glæden er dog ikke kun hos menneskene. Også hundene lyser op, når de finder noget, for de ved nemlig, at der venter dem en belønning. Dorthe understreger, at det er vigtigt altid at huske og belønne sin hund, når den har fundet det, man leder efter. Det styrker motivationen og gør eftersøgningen til en sjov og meningsfuld opgave for hunden.
– Når jeg åbner skabet med vores eftersøgningsudstyr, går begge hunde helt op i gear, lyder det fra Dorthe med et smil. Det er heller ikke så mærkeligt, for hundene får lov til at bruge deres næser til noget helt særligt, efterfulgt af en god belønning, og nogle gange fører det til øjeblikke, der bliver siddende længe i hukommelsen.
Hun husker tydeligt en episode med en landmand, der havde tabt sin pung på en mark. Søgeopgaven viste sig at dække flere marker, og varmen havde været ulidelig hele dagen, så søgningen blev først sat i gang om aftenen. Dorthe rykkede ud med en makker, og de satte hundene til at eftersøge i hver sin retning. Pludselig løber Diva hen over bunken med nyslået græs, huggede bremserne i og markerede, at den havde fundet pungen. Og den var god nok: pungen lå lige der i græsset, og landmanden blev utrolig glad for at have sin godt fyldte pung tilbage.
Ting-finder-hund
Selv om der er mange misforståelser om, hvad Eftersøgningstjenesten egentlig laver, slår Dorthe fast, at opgaverne handler om ting – ikke dyr eller mennekser.
– Vi bliver tit ringet op af folk, der har mistet deres kat eller hund, men det er altså ikke det, vi laver. Det er tabte genstande, vi søger efter. Og det er især høreapparater og nøgler, vi får flest henvendelser om, forklarer hun.
Særligt høreapparater er ofte en relativt nem opgave for hundene, fordi de bærer en stærk menneskelig fært. Da høreapparater er dyre, har f.eks. hørecentralen en regel om, at en hund skal forsøge at finde det tabte, før de udleverer et nyt til borgeren.
Klar på flere opgaver
Selv om Dorthe og hendes kolleger er klar til at rykke ud, har der efter coronakrisen været lidt stille på opgavefronten.
– Vi kunne godt bruge flere opgaver. Jeg tror måske, det handler om, at folk ikke ved, vi eksisterer. Mange bliver helt overraskede, når vi dukker op med hundene og faktisk finder deres ting, siger hun.
Eftersøgningstjenesten har et landsdækkende netværk, og det er muligt at ringe døgnet rundt. Så næste gang du taber nøglerne i skoven eller mobiltelefonen i højt græs, er hjælpen måske kun et opkald væk.
I går skrev vi, at det ser rigtig sort ud for Voice of Pets. Nu melder DcH Kaløvig Hundeklub sig som støtter af organisationen med et arrangement søndag 20. juni
Hvad der skulle have været en hyggelig konkurrencedag hos DcH i søndags endte desværre med en forsvundet hund, som stadig ikke er fundet
Ja vi ved godt, at det er over en uge siden, vinderne kunne juble ved DcH DM, men ferier og lignende har gjort, at vi først har billeder og tekst nu. Men bedre sent end aldrig
Endnu en hund meldes nu savnet efter nærkontakt med nytårskrudt. Det er vores tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, der på Facebook efterlyser sin 11 år gamle toller, Beauty
1-års fødselsdag for udenrigsministerens tollerhvalpe blev fejret med fælles middag, hundekram og højt humør på Danmarks første hundekro.
Der er masser af legetøj at kaste sig over, når man er hund, men denne nova scotia duck tolling retriever foretrækker et paprør. Billedet er taget af Malene Rørvig
Når en hund forsvinder, står vi sammen om at hjælpe. Det må være læren af den eftersøgning, der netop nu er i gang for at finde Lars Løkke Rasmussens hund Beauty
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
Det kan være udfordrende for den almindelige hundeejer at vurdere, om en hund har ondt eller er stresset. En gruppe forskere vil nu undersøge, hvordan hundens personlighed påvirker dens reaktioner på smerte og stress og desuden måle, hvordan en hund kan blive påvirket af dens ejer.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
En festlig dag venter, når alle seks danske nationalracer mødes til årets store fællesudstilling.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Solen skinnede over Roskilde Dyrskueplads, hvor årets store internationale hundeudstilling åbnede i dag
Søndag bød på endnu en flot dag på Roskilde Dyrskueplads, hvor den internationale hundeudstilling blev afsluttet med manér
Sophia van Binsbergen og hendes labrador retriever Deus deltog i Dansk Kennel Klubs DM i schweissspor i de krævende og vildtrige skove omkring Gisselfeld Kloster. Det blev en dramatisk prøve med tidspres, afledninger og indre uro, men også en oplevelse, der endte med lettelse og stolthed.
