Hvis du besøger Roskilde Dyrskueplads i den kommende weekend fredag til søndag, vil sandsynligheden for at møde en hund være næsten lig hundrede. Dansk Kennel Klub – Danmarks største organisation for hunde og hundeejere – afvikler nemlig en tredages udstilling med tæt på 3.000 hunde tilmeldt hver dag. Weekenden vil byde på konkurrencer om at blive både den bedste i sin egen race, men også fælles konkurrencer, hvor samtlige racer mødes og konkurrerer om i sidste ende at blive kåret til det prestigefyldte ”Best in Show”. Udover konkurrencerne byder udstillingerne også på masser af stande, hvor du kan købe alt en hundeelskers hjerte kan begære.
Udstilling er et dyrskue
Selvom det kaldes for en ”udstilling”, så er hundeudstillinger reelt et dyrskue. Det er nemlig tre dage, hvor du dels kan opleve et kæmpe ”cuteness overload”, men også få mulighed for at opleve menneskets bedste ven i 274 forskellige versioner og give et indblik i hvordan hunderacerne ikke bare er forskellige udenpå, men også indeni. Med over 8.500 tilmeldte hunde fra fredag til søndag vil du være garanteret kontrastfyldte hundeoplevelser, idet du kan gå fra ét område af udstillingen med 48 af de mindste chihuahua’er til et andet område med 54 af de kæmpe grand danois. Om du ønsker at vide mere om store hunde eller små hunde, jagthunde eller selskabshunde, hunde med lang pels eller ingen pels; så er dyrskuepladsen stedet at være i denne weekend.
Lydige hunde
Det er ikke kun hundens skønhed, der hyldes i den kommende weekend. Hundens – og ikke mindst førerens – evner sættes også på en prøve. Både lørdag og søndag kan du opleve dygtige hunde konkurrere i lydighed på et niveau, der kan imponere enhver hundeejer med deres fantastiske hund- og fører-samarbejde. Der skal intet mindre end 70 ekvipager i ilden om lørdagen og 63 om søndagen i alt fra begynder-klasse til elite-klassen og de bedste ekvipager kvalificerer sig til Danmarksmesterskabet i lydighed, som alle vil gå benhårdt efter. Konkurrencerne starter kl. 10 begge dage.
Hundevelfærd i højsædet
For Dansk Kennel Klub er det vigtigt at hundene altid har godt – både hjemme og når de er med os. Derfor er hundenes trivsel også et fokuspunkt, når der afvikles hunde-arrangementer og hundeudstillinger. For at tydeliggøre nogle af de områder, hvor hundenes velfærd er i fokus, har DKK udarbejdet en såkaldt ”velfærdsplakat”, der er synlig rundt omkring på udstillingen. På plakaten ses en række illustrationer, der signalerer hvordan DKK forventer at deltagerne håndterer eller tager hensyn til hundene, når de deltager i arrangementet. De skal altså ses som en række henvisninger hvordan vi sikrer at hundene få de bedste rammer og den bedste trivsel i løbet af udstillingen, mener adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub, Lise Lotte Christensen:
– Plakaten er blevet taget virkelig godt imod. Hundeejerne vil jo gerne gøre det godt for deres hunde, men der er meget at se til og måske er de lidt distræte. Plakaterne er synlige og minder deltagerne om hvad vores kodeks for god dyrevelfærd er. Der er deltagere fra udlandet og der kan også være forskel på, hvordan man håndterer hunde rundt om i Europa. Tegningerne er lette af afkode for både inden- og udenlandske udstillere, og skal ses om en venlig påmindelse om, at vi tager hundenes trivsel alvorlig, og at de skal have det godt mens de er på udstilling. Vi oplever heldigvis også, at udstillerne er rigtige gode til at følge vores anbefalinger, og de og deres hunde har det skønt sammen.
Dét for børn – og barnlige sjæle
Til børnene, der er med på udstillingen, vil der være masser af sjov at finde i Dansk Kennel Klub’s Hund & Familie-stand, der ligger i standområdet. Her kan børnene udfolde deres kreative evner i stor stil, da der vil være mulighed for både at tegne og lave perleplader, sin egen dyremaske, sin egen kæphest, perlehalskæde/-armbånd, samt nøgleringe. Kæphesten kan efterfølgende få sin første ridetur i den afmærkede ring ved standen, hvor de modige kæphesteryttere også kan afprøve spring.
Imens kan deres forældre få en god snak om livet med hund og eventuelt racevalg. Derudover vil der være en skattejagt for børn under 16 år, som vil sende børnene rundt i standområdet, hvor de skal løse opgaver og svare på spørgsmål. Det er ganske gratis at deltage og forældre er velkomne til at hjælpe.
Hvem, hvor og hvornår?
Der er fuldt program alle tre dage. Indgangene til arrangementet åbner allerede kl. 7.45 og konkurrencerne starter kl. 09.00 med eksteriørbedømmelser af de 274 forskellige racer. Når de indledende konkurrencer er forbi, kæmpes der alle dage fra kl. 15.00 i "Store Ring" om at blive dagens bedste baby, bedste hvalp, bedste avlsklasse, bedste opdrætsklasse og bedste veteran. Sidst på eftermiddagen kulminerer konkurrencerne med den flotte "Best in Show", hvor udstillingens bedste hund kåres.
Alle venlige og lovlige hunde er velkomne, dog skal alle firbenede være ældre end 3 måneder og behørigt vaccineret.
Udstillingens adresse:
Roskilde Dyrskueplads, Darupvej, 4000 Roskilde.
Udstillingen foregår udendørs.
Billetpriser:
Voksne: kr. 65,- pr. dag. Børn: 6-12 år: kr. 15,- pr. dag. Børn under 6 år: gratis. Familiebillet: kr. 130,- (gælder for 2 voksne + op til 3 børn). Entré for gæstehund: kr. 36,-
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Hunden.dk skruer markant ned for priserne på billeder fra den kommende udstilling i Roskilde, men kun i en begrænset periode! Du kan også ringe direte til fotografen, for at booke fotografering.
Foråret er tilbage, dagene bliver lysere, og solen begynder for alvor at få fat – og dermed er scenen sat. Glæd dig til årets første store udendørs hundeudstilling, som igen i år strækker sig over tre oplevelsesrige dage fyldt med liv, fællesskab og imponerende hunde.
To flotte hvide hunde havde ikke det store besvær med at vinde i raceringen, da de var de to eneste opstillede hunde i racen, kuvasz
Dagens afsluttende konkurrence, Best in Show, blev rundet af med en flot præsentation af de 10 gruppevindere.
Vinden er svagere, solen er stærkere. Det er varmere i dag end i går. Helidgivis er udstillerne i Dansk Kennel Klub gode til at finde skygge til deres hunde
Igen i dag blev vi begunstiget med en dejlig hundeudstilling i Vejen, og DKK beviste endnu engagn, at de i den grad kan planlægge en udstilling
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Mange kender det: Bilen er pakket til bristepunktet, kaffekanden er fyldt, og vækkeuret ringer før en vis herre får sko på. Men hvornår tipper det fra en sund hobby til en total livsstil?
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Skovlund Stadion danner rammen om IDC World Championship IGP fra 1. til 3. maj. 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om den prestigefyldte titel i den vestjyske forårssol.
Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.
Hunden.dk skruer markant ned for priserne på billeder fra den kommende udstilling i Roskilde, men kun i en begrænset periode! Du kan også ringe direte til fotografen, for at booke fotografering.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Gør en mærkbar forskel for ensomme ældre sammen med din firbenede ven gennem Ældre Sagens besøgstjeneste. Som besøgsven med hund bringer I livsglæde og nærvær ind i hverdagen hos dem, der savner selskab og en blød pels at nusse.