Astrid Gerd Holtet
En af grundene til uheldene skyldes hugormens biologi. Slangen er det, der kaldes vekselvarm, hvilket betyder, at den ikke kan regulere sin egen kropstemperatur, men afhænger af varmen fra omgivelserne – og bliver der for koldt, har den ikke kræfter nok, til at bevæge sig. Møder hundene derfor en slange på en halvkold forårsdag, eller en tidlig morgen inden solens stråler rigtig har fået kraft, kan slangen have svært ved at flygte – og når den ikke kan komme væk, så bliver forsvar dens eneste mulighed.
Det er dog ikke nødvendigvis den eneste forklaring på at hunde relativt ofte kommer i klammerier med hugorme. Et nyt amerikansk studie har nemlig vist, at hunde ikke virker til at have en naturlig frygt for giftige slanger – tvært imod, så udløser duften af dem en undersøgende og nysgerrig adfærd, der får hundene til at opsøge de farlige krybdyr.
Forskerne bag studiet stillede en række hunde over for duften af en giftslange, mens de registrerede, og efterfølgende analyserede, hundenes adfærd. Det de så hos hundene var, at de ivrigt opsøgte duften – uden at vise nogle tegn på frygt.
Forskerne mener, at deres resultater viser, at hunde ikke har en medfødt frygt fra giftige slanger, der kan beskytte dem mod at blive bidt, og at det kan være med til at forklare nogle af de mange slangebid, der ses hos hunde, som kommer i nærheden af giftslanger. Dermed peger det amerikanske studie altså på endnu en god grund til, at danske hundeejere skal være forsigtige, når de bevæger sig i områder med mange hugorme sammen med deres hund.
KILDE:
Mulholland et al. The nose may not know: Dogs’ reactions to rattlesnake odours. Applied Animal Behaviour Science, 6 April 2018
