Tekst: Sophia van Binsbergen
Jeg stillede op til Dansk Kennel Klubs DM i schweissspor med min labrador retriever, DeusSophialund (kaldet Deus), på fire år. Deus er primært registreret schweisshund, dvs. hun bruges i praksis til at eftersøge og aflive anskudt eller påkørt hjortevildt. Hun blev optaget i Schweiss-registret da hun var halvandet år gammel med både min mand og mig, da vi begge er schweisshundeførere. Hun har således været til optagelsesprøve til Schweiss-registret med os begge (den såkaldte egnethedsprøve).
Det var lidt om hunden. Om mig selv kan jeg sige, at jeg nok må betragtes som en af de erfarne inden for schweisssporten (uanset at jeg stadig har meget at lære). Jeg har gået spor siden 2013, hvor jeg som helt uerfaren lagde ud med Deus’ far. Jeg har deltaget i DKK’s DM flere gange og er også blevet placeret flere gange tidligere med to forskellige hunde. Begge registrerede schweisshunde (Deus’ far og min mands hannoveranske schweisshund).
En krævende prøve i Gisselfelds skove
Hvordan var det så den søndag i de smukke skove omkring Gisselfeld Kloster? Det var svært – rigtig svært. Men det havde jeg også regnet med. I mine øjne er DKK’s DM den sværeste schweissprøve i Danmark, man kan deltage i. Efter min mening sker der rigtig meget, når et spor går fra at være 20 timer gammelt til at være 40 timer. I hvert fald når det, som til DM, lægges i en skov med meget vildt og i et svært meget varieret terræn. Det siger sig selv, at afledningen bliver massiv, når både dåvildt og råvildt passerer over sporet i løbet af de tæt på to døgn. Og det var også afledningen, vi knoklede med til prøven. Selvfølgelig er elementerne også altid en udfordring. De er der jo for at sætte hund og fører i en situation, hvor sporet ikke bare går ligeud, men hvor man tester ekvipagens evne til at arbejde inden for et afgrænset område med megen fært (i dette tilfælde både fra det udlagte spor og vildtet i skoven) og i det område udrede sporet og forhåbentlig finde den rigtige vej videre. Men – uden jeg selvfølgelig kendte eller i skrivende stund kender sporet i detaljer – er jeg ikke så meget i tvivl om, at også afledningen voldte min hund og mig store problemer.
Afledninger og udfordringer undervejs
Der var strækninger ligeud, hvor hun gik ganske fint og problemløst, men pludselig var der steder, f.eks. på en bakketop, langs et vandløb, tæt op ad en tykning, hvor det er naturligt, at vildtet passerer forbi, hvor vi måtte søge længe rundt og til begge sider af sporet, uden at hun tog noget op. Netop ét bestemt sted husker jeg tydeligt. Jeg var sådan set – efter vi havde været både til højre og venstre flere gange – ikke i tvivl om, at det gik ligeud. Hvis jeg havde været på en praktisk eftersøgning og var endt i tilsvarende problemer – hvilket man ofte gør – havde jeg søgt kanten af området af for at finde udgangen. Men netop det er udfordringen ved en prøve; hvis man bevæger sig for langt væk fra sporet, er man selvfølgelig i overhængende fare for at få tab. Så vi måtte blive i ”nærområdet”, og da en lille stemme fra min altid trofaste træningsmakker meldte sig i mit hoved, holdt jeg en god pause og prøvede at ignorere den voksende indre uro på grund af den fremskredne tid (vi nærmede os kritisk de halvanden time, der er afsat til sporet). Det gav pote. Deus rejste sig fra pausen og gik resolut fremad, derefter lidt til den gale side og efter endnu en enkelt rundering, tog hun sporet op, gik over et dige og videre lige frem. Mon ikke mit trofaste følge af dommer, stifindere og hornblæser også syntes det var på tide at komme videre? Jeg var sidste hund på holdet, og de havde været i skoven omkring 5 timer på det tidspunkt. Men prøvelserne var absolut ikke slut. Både hund og jeg var ved at være godt brugte. Det er længe at koncentrere sig, og det er man nødt til 110 % hele tiden. Sporet bliver desværre ikke nemmere eller afledningen mindre, som man nærmer sig de 1.000 meter, så jeg kunne mærke, at jeg måtte justere på vores samarbejde – hund og jeg. Mange hunde – især retrievere – kan godt have en tendens til at sætte farten op, når kræfterne og koncentrationen er ved at slippe op. Dette gør absolut ikke opgaven nemmere, da hunden på den måde hurtigere kommer længere væk fra sporet, inden den opdager, at den er ”gået for langt”. Dette kombineret med, at jeg kunne ”spørge” hende mindre, når jeg tog i remmen, gav os udfordringer.
Tidsnød og indre uro
Når jeg tog i remmen, satte hun sig ned og gav mig ikke det sædvanlige træk fremad, så det blev sværere og sværere at afgøre, om vi var på rette vej eller ej. Det var vi heldigvis – men med en del sving og runderinger. Samtidig havde min indre uro for tidsgrænsen ændret sig til noget nær panikangst. Jeg går altid med et helt almindeligt analogt armbåndsur med visere, og jeg vidste bare, at når den store viser nærmede sig ”fem minutter i hel” anden gang, så var tiden gået. Første tur rundt på skiven var længe tilbagelagt. Den sidste del af sporet lå i åben løvskov. Vi havde for øvrigt været igennem det meste; løvskov, nåletræer, lidt mere åbne arealer, over vej og bæk – i sidstnævnte tilfælde satte jeg pris på mine ellers varme gummistøvler. I løvskoven på slutningen af sporet var der en del små vandhuller. Deus ynder at køle sin bug i alt, der bare bærer præg af lidt fugt. Som regel lader jeg hende gøre det, da jeg mener, det gavner hende, og hun havde også dyppet sig på sporet flere gange tidligere. Faktisk så meget i noget meget brunt vand, at det gjorde det rigtig svært for mig at konstatere, om der var schweiss på sporet, da hun konstant gik og dryppede det dejligste brune vand. Men tilbage til den alt for spændende slutning.
En dramatisk afslutning
På mit ur var tiden alarmerende tæt på at rinde ud, da Deus øjnede det dejligste vandhul, som hun resolut lagde sig i. Jeg kaldte forgæves et par gange, og til sidst måtte hun næsten trækkes op for at gå sporet færdigt. Jeg tror faktisk, jeg endda stod og råbte efter hende, at ”Det der, det har vi bare ikke tid til nu”. Vist ikke en helt indarbejdet kommando. Men det virkede, hun genoptog sporet, gik vel 15 meter frem og nok lidt parallelt på sporet, da jeg så de to klove langs en stamme. Jeg bogstavelig talt kastede mig over dem før hunden og råbte ”Her er de!”. Dommeren kom stille og roligt hen til mig. Spurgte, om jeg vidste, hvor lang tid jeg havde til sporet? ”Øhh ja ... halvanden time”. Jeg var helt bange for, at jeg havde brugt for meget tid, men jeg tænkte da, at jeg ville være blevet stoppet. Jeg har aldrig prøvet lige det før, så pludselig kan man jo få alle mulige katastrofetanker. ”Ja”, sagde han og så mig ind i øjnene. ”Du har brugt 1 time og 29 minutter”. Da drog jeg nok verdens største lettelsens suk. Herefter fik jeg igen kræfter til den obligatoriske leg for enden af sporet med klovene og hunden. Mit mål for dagen var at nå til enden af sporet, og det gjorde hund og jeg.
Tak til alle involverede
Til slut vil jeg benytte lejligheden til at sige tak til prøvelederen og alle de fantastiske hjælpere for en meget velafviklet prøve med en virkelig god stemning. Den gode stemning er i mine øjne noget af det fineste ved schweissprøverne. Også en stor tak til sponsorerne for de flotte gaver, og til dommeren, stifinderne og hornblæseren, der holdt ud, til sidste hund havde vredet citronen og lidt til.
Læs meget mere om DM i schweissspor i HUNDEN's septembernummer, der udkom 10.-11. september.
På en smuk og solbeskinnet efterårsdag midt i oktober måned, afholdte Dansk Pointer Klub en spændende hubertusprøve for stående engelske jagthunde. En prøveform hvor både hund og føreren bedømmes
Selv om vi stadig nyder den lune sommervarme, er efterårets jagtsæson allerede skudt i gang. Desværre er det ikke ualmindeligt, at vores firbenede hjælpere kommer til skade i forbindelse med jagten: Skadesrisikoen er høj under de lange dages arbejde i hårdt terræn. Læs her, hvordan du kan minimere risikoen for skader hos din jagthund.
For Mille Friis blev labradoren Laika begyndelsen på en passion for hundetræning og jagt.
Det blev en dramatisk dag i skoven, hvor kun tre ekvipager kæmpede sig helt til mål ved DM i schweissspor på Gisselfeld Kloster.
Dette er ganske enkelt trist. Et fantastisk menneske og en formidabel formidler af kærlighed til hunde er gået bort
Glæd dig til at møde den majestætiske irske ulvehund, dykke ned i kunsten at mestre indkaldet, og opleve retrievere i deres rette element.
Du kan også komme med til DM i schweissspor, se hunde flyve gennem luften i frisbee-sportens verden – og fejre VM-guld i Dog Dancing.
Magasinet udkommer onsdag og torsdag i denne uge.
Hvis du ikke modtager bladet skal du ringe til DKK på 56 18 81 00.
Alex Nygaard vandt DM i schweiss spor med sin kleiner münsterländer Rimmehuses Siff
Beaglen har et naturligt talent for schweissarbejde, men alt for få ejerfor dygtiggør sig og udfordrer hunden med længere og mere krævende spor. To engagerede hundeførere vil nu ændre på det.
Schweissregistret er et register over ekvipager (hund og ejer), der er specialiserede i at opspore og humant aflive påkørte og anskudte klovdyr, dvs. hovedsageligt rådyr
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Du står i køkkenet. Du hakker grøntsager, smører en mad, eller taber en snack på gulvet. Hunden sidder allerede klar med det blik, der kan smelte isbjerge. Men må den egentlig få det?
Det er en af de mest almindelige former for hunde-interaktion, men hvorfor gør de det egentlig? Svaret er sjældent simpelt, for et slik kan betyde alt fra "jeg elsker dig" til "jeg er stresset" eller "du smager af salt".
Weekenden er et oplagt tidspunkt til at skabe små oplevelser sammen med hunden. Det behøver hverken være tidskrævende eller kræve særligt udstyr. Her får du tre aktiviteter, der giver både mental stimulering, bevægelse og fællesskab.
Alt for mange hunde lider af voldsom angst hver eneste nytårsaften på grund af fyrværkeri. For at ændre dette er det afgørende at samle opbakningen, og at dele budskabet.
Sneen er væk i store dele af landet, men de gode minder lever videre hos de mange brugere på hunden.dk. Vi har samlet halvtreds fantastiske billeder, der viser, hvordan vinteren forener os alle i ren og skær hundeglæde.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
En 58 årig kvinde fra Ribe er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet fandt over 50 voksne hunde under meget ringe forhold, hvilket har ført til flere aflivninger og en omfattende efterforskning.
Vinteren kan være hård for hundens poter. Kulde, fugt, is og særligt vejsalt giver udfordringer, der kræver ekstra opmærksomhed. Med den rette pleje kan du hjælpe hunden sikkert gennem årets koldeste måneder.
