I Sverige er debatten om forbud af visse hunderacer blusset op, og nu vejrer fortalerne for et forbud morgenluft, da ny forskning støtter deres sag. Det skriver SVT Nyheter.
Det er forskning fra Linnéuniversitetet i Kalmar, der viser en sammenhæng mellem visse hunderacer og angreb på andre hunde.
Bag forskningen står professor i miljøvidenskab Sirkku Sarenbo. Hendes studier viser, at kamphundetyper som amstaff og pitbull terrier er overrepræsenteret i statistikken, og hun mener faktisk, at racer som disse udgør et problem for dyrevelfærden i Sverige.
– Vi har bevidst avlet visse egenskaber frem i forskellige hunderacer. Skal man ikke på jagt, skal man ikke købe en jagthund, og skal man ikke have hundeslagsmål, skal man ikke anskaffe sig en hund, som historisk set er blevet brugt til hundekampe, siger hun til SVT.
Er uddannelse vejen?
Hun mener, at en del af løsningen på problemet kan være uddannelse.
– Uddannelse er vigtig, men man skal være opmærksom på, at trods god opdragelse, kan disse hunde trigges til at angribe andre hunde i visse situationer, lyder det fra professoren.
Pierre Wahlström fra det svenske forsvars hundetjeneste har gennem 25 år testet omkring 3000 hundes mentalitet, og han er ikke overrasket over resultaterne i forskningen.
– De fleste hunde har et signalsystem med kropssprog og lyde, som vi mennesker forstår. Hunde, som er fremavlet til kamp, viser andre signaler, som vi ikke opfatter, før det er for sent. Det er fine, søde og dejlige hunde, indtil det går galt, lyder det fra Pierre Wahlström.
Han vil gerne gå et skridt videre end bare uddannelse af ejere og opdrættere.
– En fordel ved at indføre et hundekørekørekort er, at vi på den måde får de seriøse ejere ind, som virkelig gerne vil disse hunde. Men hundekørekortet er måske ikke tilstrækkeligt. Vi bør diskutere et forbud mod racerne og kigge til vores nabolande, der allerede har indført forbud, siger han.
I Danmark har der været forbud mod visse racer siden 2010 og enkelte i lægnere tid end det. I Norge har man haft forbud mod seks racer siden 2004.
Forskning i forladte hunde giver indblik i genetiske tilpasninger til ekstreme miljøer.
Agria Dyreforsikring støtter vigtige forskningsprojekter i 2025.
Ny forskning viser, at hunde og deres ejere ofte har mere til fælles, end man skulle tro - både i udseende og personlighed.
Den forgangne weekend bød på den store hundeevent MyDOG i Gøteborg. Igen i år satte arrangementet rekord med hele 33.700 gæster og flere end 9000 hunde
Nu skulle den altså være god nok
En servicehund skal skabe tryghed og støtte sin ejer, men det er ikke altid virkeligheden. DR-programmet "Kontant" har undersøgt en branche, der mangler regler og kontrol.
Mars Petcare bliver ny ejer af AniCura. I første omgang vil kunderne ikke komme til at mærke nogen forskel, men på sigt vil det nye ejerskab give store gevinster for både medarbejdere, patienter og dyreejere
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
En livslang fascination af den japanske race førte til et uventet venskab og en gave for livet
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Mave-tarmsystemet er en overset, men afgørende del af din hunds sundhed. Ved at fokusere på gode bakterier kan du give din hund et bedre udgangspunkt for et sundt og harmonisk liv.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Welsh corgi cardiganen Kronos har i sit unge liv allerede oplevet en del. Han blev født i Ukraine og her to år senere er han nu dansk champion.
