Fik du ikke læst det første blogindlæg om livet på cykel med tre hunde? Så kan du læse det her.
En vindblæst start
Vi satte næsen mod det nordvestlige Sjælland, da vi sagde farvel til vores daværende bolig på Stevns på dag et. Planen var at tage til Odden og derfra sejle til Aarhus, hvorefter vi ville cykle til Randers, hvor en dyrlæge skulle kigge Muggi igennem.
Muggi har den sidste periode op til afgang haltet, og vi har ikke kunne finde ud af, hvad årsagen har været. Derfor ville vi gerne have foretaget en CT- og MRI-scanning på hende for at være sikker på, at vi ikke tog af sted med noget alvorligt bagvedliggende.
Vores første cykeldage gennem det sjællandske bød på mange dejlige solskinstimer, men også lige så mange timer med direkte modvind stort set alle dage fra Sjællands østligste punkt til vistnok det vestligste punkt.
Der var en grim vestenvind alle fire dage over Sjælland, der dog begyndte at have snert af vind fra nordlig retning, hvilket behagede os dejligt med tanke på, at vi skulle ned gennem Jylland efter dyrlægebesøget.
Det skulle vise sig at glæden var kortvarig, for da vi begyndte at trille mod det sydlige Jylland, ville vejr-skæbnen det sådan, at vi nu havde vind fra syd. Men hva’ pokker, det skader jo ingen, og det var nemt at navigere. “Kør blot mod vinden, så må vi være på rette vej”, sagde Jesper.
Rutinerne i en rullende hverdag
Dagene med hundene i trailerne forløber overordentlig godt. De er alle tre fint begejstrede for at ligge derinde og hopper velvilligt ind, når de bliver bedt herom. Vi har fundet ud af, at den bedste kombination af trailer-makkere er Nanna og Bille sammen og Muggi for sig selv.
Muggi er tilpas mokket til, at hende og Bille bliver tøsefornærmede på hinanden, når én af dem vil vende sig, ligge sig ned eller på anden vis møver lidt rundt i traileren. Nanna derimod er socialt overskud forklædt i en pelset udgave, og hun giver både plads til Bille og lader ham hvile sit hoved på sin store bagdel, når tetris-regnestykket giver denne løsning.
Dagsrutinen er efterhånden noget, der minder om det samme hver dag. Hver morgen bliver startet med tre hunde, der snupper vores liggeunderlag og derefter tager en halv time mere på skjoldet. Gerne med muligheden for at ligge i arm eller blive kløet grundigt på maven. Derefter bliver de lukket ud af teltet til en gang morgentisseri, hvor Bille effektivt får markeret alle de samme steder som de to damer. Det kan til tider give ham et stressende udtryk, når begge to er på vej i hver sin retning, og han allerede er en tissetår bagud. Ikke desto mindre er han en determineret hanhund, så markeringen skal nok blive fuldført, dog med tiltagende mindre og mindre tissetårer.
Afhængig af vejret bliver hele vores camp pakket ned, typisk af Jesper, imens jeg går en længere tur med hundene, gerne 30-60 minutter afhængigt af området. Hvis vejret ikke helt spiller med på vores melodi, spiser vi morgenmad inde i teltet, inden det pakkes ned. Når hundene har fået en gåtur, leget kispus med vores samvittighed med deres store hundeøjne under morgenmadindtagelse, og campen er pakket, sammen sætter vi os på cyklerne. Hvis muligt får hundene lov at løbe ved siden af, og ellers kommer de i trailerne fra starten.
Vi er efterhånden kommet ind i et godt flow, når vi kører og snupper gerne omkring 20 km. før første stop. Dette varierer ganske naturligt, hvis forholdene er ideelle til at lade hundene strække benene, eller hvis vi selv har brug for et hvil. Undervejs gør vi et kortere eller længere stop til frokost, typisk afhængigt af vejret, samt med fokus på hvor lang cykeldagen i det hele er. Vi forsøger så vidt muligt at cykle mere end halvdelen af dagens distance før frokost, så vi har et kortere stræk at bide skeer med efter frokost.
Når dagens endestation er nået, har vi igen en rutine, der efterhånden kører på repeat hver dag. Jeg tager en god gåtur med hundene, Jesper sætter camp op, og derefter får hundene deres mad og lidt legetid, hvis overskuddet (vores) tillader det, hvorefter vi kan begynde på gøremålene rettet mod os selv; få skiftet tøj, vasket et beskidt korpus, få noget varmt eller koldt at drikke, pustet liggeunderlag op, organiseret al vores grej i campen, få hentet og muligvis filtreret vand, madlavning, oprydning, opdatering på vores sociale medier, og derefter dejser vi mest af alt omkuld, inden vi når at tælle meget mere end tre får.
Det hårde slid med hunde på farten
Det er ikke uden mentale omkostninger sådan at rejse med tre hunde. Vi taler en del om, hvor krævende hverdagen er, når man skal manøvrere et uforudsigeligt rejseliv, to menneskers behov og tre hunde samtidig med, at der stilles ret store krav til vores fysiske præstationer hver dag.
Der er ikke mulighed for at lukke et øje i de bløde stole, imens man sidder på færgen. I stedet står man op i hjørnet og underholder/træner hundene, så der er ro på over hele færgeoverfarten. Før vi fik hunde, bød der sig altid en kærkommen hvilestund, når én af os handlede ind, og den tilbageværende blev ude i solens stråler med ryggen behageligt placeret op ad vores rygsække. I dag er det nærmere en hvilestund at lade blikket vandre hen over det store udvalg i supermarkedet og falde i staver, mens den anden af os troligt venter udenfor med et mere eller mindre skarpt blik på omgivelserne, afhængigt af hvor vi befinder os. Kommer der løse hunde over til os? Er der nysgerrige forbipasserende, der vil snakke med hundene? Ligger der farlige ting på jorden, de kan finde på at smage på?
Listen over, hvad der kræver vores opmærksomhed, er uendelig lang, og de små hvilestunder, der normalt giver et lille boost af energi, er nu erstattet af energikrævende situationer, der kalder på flere ressourcer. Når vi ankommer til vores lejrpladser, om det er et shelter, en campingplads, et wild camping-spot eller sågar et hotel, er det ikke en option at smide cyklerne i græsset og blunde en halv times tid i eftermiddagens lune solstråler. Der står tre aktivitets-hungrende, logrende pelsdyr, som kræver vores opmærksomhed, og som fortjener både nærvær, snusetid, vand og mad og ikke mindst en gå- eller løbetur.
Ofte sker det, at vi kigger på hinanden og begge godt kender blikket. Blikket der siger “shit det er hårdt det her, stopper det aldrig” og på samme tid ved vi godt, at vi ikke ville bytte det til noget andet. At ligge i teltet med de tre musketerer, imens regnen falder tungt på teltdugen eller spise vores frokost, hvor salamien bliver delt lige meget mellem dem som med os selv, og når de traver lystigt ved siden af cyklerne med halerne ført højt og ørene spidset mod det spændende ukendte, bliver vi bekræftet i, at vi til enhver tid ville gøre det igen.
Og det er jo heldigt nok, når vi er stævnet ud på et måneders langt projekt, der gerne skal tage os rundt i de fjerneste afkroge af det østeuropæiske kontinent.
Status efter dyrlægebesøget og familiens stærke bånd
Turen til dyrlægen gav et resultat, vi kun havde turde drømme om. Både MRI- og CT -scanningerne viste ingen skader eller forandringer, og det blev konkluderet, at Muggi har en mindre overanstrengelse, der er så lille, at selv en MRI-scanning ikke kan vise den. Herefter var der én vej frem, og det var sydpå. I stedet for at sejle fra Gedser til Rostock som havde været vores oprindelige plan, valgte vi at blive i Jylland og give Jespers familie et besøg i det sønderjyske og køre igennem Tyskland fra vest til øst.
Dagene hos Jespers familie var et kærkomment, familiært ophold. Vi fik brugt nogle umanerligt hyggelige dage i deres alles samvær, og afskeden derfra var svær. På disse lange rejser ud i verden oplever vi mange hjertevarme stunder, vores nysgerrighed bliver tilfredsstillet, og rejsefeberen bliver en smule holdt i skak. Men afsavnet til de familiære- og venskabelige relationer er stort. Det er bagsiden af medaljen, og det vil altid være svært, når øjeblikket, hvor afskeden skal tages, oprinder.
Der er mange øjeblikke, der giver et savn. De lange, hyggelige sommeraftener i Danmark med familien og et godt glas vin på terrassen, deltagelse i sommerens motions og ultraløb, lærerige dage på træningspladsen med hundene i samværet med andre tossede hundefolk og deltagelsen til diverse fødselsdage og andre højtider som må undværes eller udsættes, giver ofte et lille stik i maven og minder os om hvor vigtigt det er at værdsætte dette når vi er hjemme igen.
Efter Danmark kommer Tyskland
Ude på landevejen kom vi hurtigt over den tyske grænse. Vi har fundet en super god hjemmeside, der læner sig op ad det eksisterende koncept “brug min baghave” i Danmark. Det hedder “1 night tent”, og det et forum, hvor venligtsindede folk kan stille deres have eller grund til rådighed for rejsende.
Da wild camping ikke er tilladt i Tyskland, og det er svært for os at være usynlige med et rimeligt stort telt og tre hunde, har vi ikke gjort os ud i denne overnatningsform. Til gengæld har vi haft god gavn af 1 night tent og har haft nogle super overnatningssteder, hvor vi både er blevet tilbudt mad, varmt bad og mulighed for at sove i folks husvogne, når vejret har været dårligt.
Derudover er der et stort netværk af campingpladser langs kysten og omkring de mange søer, som med malerisk udtryk er spredt ud over Tysklands store areal. Campingpladserne er ikke gratis for os, men det er en prioritet, når ikke andet er muligt, og vi glædes over de dage, hvor vi efterfølgende kan sove gratis. Til gengæld kan vi nyde godt af campingpladsernes luksus som bandit-lignende lange bade, stikkontakter til opladning af vores powerbanks og rindende vand, der ikke behøver filtrering eller rationering.
For mange dage i Lübeck
Mens jeg skriver dette, er vi havnet i Lübeck. Jeg har udfordringerne med mine gear på cyklen. Igen. Det har været et tilbagevendende problem, og nu har vi besluttet at få skiftet alle komponenter til noget højere kvalitet. Cyklen har været forbi to mekanikere allerede, de har gjort deres bedste for at justere, og alting spinder som en mis på en blød pude de første to-tre dage, hvorefter problemerne kommer igen. Det er træls, og det giver spekulationer. Det er økonomisk tungt, både når mekanikeren skal betales, men også fordi det har betydet overnatning på hotel i Lübeck i fire dage indtil videre.
Når cyklen igen er toptunet, har vi snuderne rettet stift mod den polske grænse. Vi bør være fem-seks cykeldage fra at nå grænsen, og vi kan kun gisne om, hvad der venter os af eventyr derude. Vi glæder os som små børn. Både fordi vi er draget af det ukendte og fordi hotel-ophold i en forstad til Lübeck for længst har mistet sin glans på trods af venligt personale, en blød seng og turistvandring gennem gaderne.
Husk at du kan følge med på Facebook, hvor vi hedder Paws and Pedals eller på Instagram under @paw_and_pedal
Fik du ikke læst det første blogindlæg om livet på cykel med tre hunde? Så kan du læse det her.
Når rejsefeber og rastløshed fylder både krop og sind, men kærligheden til tre hunde også kræver sin plads i tilværelsen, gælder det om at finde en måde at kombinere disse. Derfor drager vi, Aya og Jesper, ud på et stort rejseprojekt, hvor vi vil besøge alle de østeuropæiske lande med vores tre hunde på cykel.
Vi elsker at tage på ferie med vores hunde og det gør de også. Ferie med hunde er for os altid noget der foregår i bilen, så de steder vi kan køre til er der vi tager hen
Gadehunde eller herreløse hunde er på verdensplan en kæmpe udfordring.
De fleste af os, har sikkert oplevet en sulten hund tigge mad på en restaurant under ferien, og forsøgt at liste lidt mad ned til den. Udfordringen er bare, at det ikke rigtig løse noget i det store billede. For når vi tager jo hjem fra ferie, og hunden er derefter efterladt til sin egen skæbne igen
Ny undersøgelse fra Københavns Universitet kortlægger importen af gadehunde til Danmark og afdækker bekymringer hos danske dyrlæger. Den Danske Dyrlægeforening bakker op om disse bekymringer og foreslår forbud mod import af gadehunde til Danmark
I søndags protesterede hundredvis af hundeejere i Athen, fordi et lovforslag om at tvangssterilisere hunde er på vej til afstemning
I sommeren 2019 var jeg så heldig, at min specialemakker og jeg fik mulighed for at tage på to feltture, en til Grækenland og en til Bosnien-Hercegovina, for at studere gadehunde, opleve lokale internater og tale med folk, der arbejder med hundene i landene. Jeg har besluttet at dele min historie om turene op i to indlæg, så dagens blogindlæg kommer til at omhandle turen til Grækenland
Juleaften fungerer hunden ofte som det rolige anker midt i festlighedernes forventningsfulde larm og travle forberedelser. Når julefreden endelig sænker sig, minder hunden os om værdien af det mest enkle nærvær og den ubetingede kærlighed.
Nystegt mortensand kan få mundvandet til at løbe på de fleste hunde, men pas på med at lade hunden få del af anden - skroget kan nemlig være farligt for hunde
Mange tror, at et godt kamera og masser af lækker teknik automatisk giver gode billeder og flotte vinkler af hunden. I virkeligheden handler det ofte om noget langt mere simpelt, og en del billigere.
Når hunden træder ind i sine gyldne år, ændrer båndet mellem hund og ejer sig til noget dybere og mere støt. Der findes en helt særlig skønhed i seniorhundens ro, som minder os om at sætte farten ned og nyde nuet.
Hunde kommunikerer deres følelser gennem et komplekst kropssprog, som ofte er mere ærligt end menneskers ord. Når vi lærer at tyde de små tegn på hengivenhed, styrker vi det fundamentale bånd af tryghed og kærlighed.
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
Alle kender Matador - danskernes absolutte yndlingsserie. Ligeledes kender vel alle også kvinden bag serien, Lise Nørgaard, som hele sit liv har været en stor hundeven. Det er derfor heller ikke tilfældigt at Matador også har hunde på rollelisten - endda i fremtrædende roller
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
