Aya Lindborg
Vi er et kærestepar, der i mange år har rejst og opdaget forskellige afkroge af verden til fods og til hest. Vi har en forkærlighed for naturen og det simple liv, og for seks år siden kiggede Muggi frem fra et stengærde ved siden af et gammelt slot på en vandretur i Spanien. Den kække gadehund tilbød sin underholdning og charme mod, at vi kastede en pind, hun kunne få lov at rende efter. Det blev begyndelsen på et ubeskriveligt venskab, en rejse ind i hundeverden og limen i et parforhold.
Sidenhen er vores flok blevet udvidet med yderligere to hunde. Bille, der ligesom Muggi faldt over trygheden ved at følges med os på en vandretur i Tyrkiets land, og Nanna der lå i vejkanten i de høje Taurusbjerge med en brækket hofte og en sulten mund at mætte.
Hvad gør vi nu med tre hunde?
Vi lever for at rejse. Vi lever for at opleve og for at mærke livet, og dette kan vi ikke gemme væk, selvom vi har fået anskaffet os tre hunde.
At rejse med én hund kan godt lade sig gøre. At komme omkring med én hund og have mad og udstyr med kan også godt lade sig gøre.
At rejse med tre hunde krævede pludseligt nytænkning. Især når den ene hund har en kompromitteret hofte, der har sine begrænsninger.
En idé spirer - en umulig ide?
Valget faldt i første omgang på vandring med en gåvogn til Nanna. En form for babyjogger til hunde. Denne plan førte os i sensommeren 2024 til Centralsverige, hvor vi vandrede den flotte St. Olavsleden i september måned.
Det var magisk at være af sted med alle tre hunde og være i naturen med dem døgnet rundt og få hele maskineriet til at fungere.
Vi havde dog en ulempe: Vi ønskede at komme længere væk, end hvad vandring umiddelbart ville muliggøre, ligesom vi kiggede lidt langt efter at kunne tilbagelægge flere kilometer på daglig basis, end hvad vandring tillader.
Vi begyndte derfor at lege med cykel-tanken. Den har flirtet med os før. Vi har skubbet den ud af hovedet, da det virkede uoverskueligt at skulle ud og anskaffe cykler, og hvad der dertil hører, og alle turcykel-kyndige, vi snakkede med, fortalte os, at det ville være umuligt at cykle med så tungt et læs, som det umiddelbart er med tre hunde.
På trods af ihærdig søgen efter andre muligheder havde ideen dog slået små, omend viljestærke rødder og tanke blev gjort til handling.
Og nu står vi overfor vores hidtil største rejseprojekt med alle tre hunde.
Cyklerne er blevet indkøbt, vognene er blevet spændt bagpå, cykeltaskerne bliver ivrigt testpakket, og hundene trænes i at ligge i vognene og lade verden glide forbi, mens vi tramper derudaf.
Træningen bag eventyret
I de sidste måneder, hvor projektet har taget mere og mere form, er det selvsagt blevet tydeligere for os, hvad der kræver mere forberedelse, og hvad der ikke gør.
Hundetræning ligger ikke fjernt for os. De sidste seks år har Muggi været vores katalysator for at komme ind i hundeverden set ud fra et adfærdsmæssigt perspektiv, men også gennem lydighed og agility. Vi deltager i agilitykonkurrencer på jævnlig basis, og til dagligt hjælper jeg andre hundeejere med adfærdsproblemer hos deres hunde.
Alle vores tre hunde er trænede og omgængelige. De er sublime i at tilpasse sig nye situationer og tilpasse sig vores behov i de forskellige situationer.
Vi ved fra vores andre rejser, at der er noget basal hundeadfærd, som spiller en vigtig rolle for succesfuldt at kunne tage sin hund med på tur.
Ting, som at kunne afdækkes, være i ro, ignorere andre hunde og mennesker, sove udenfor, samt at gå pænt både i og uden snor, har været med til, at vi har kunne tage vores hunde med på tur. Vores kommende rejse er ingen undtagelse. Hvad, der har været nyt, er, at de har skulle vænne sig til at ligge i cykelvognene, og de kommer til at skulle tilpasse sig mindre fysisk aktivitet de dage, hvor vi kommer til at køre på større asfalterede veje, som de ikke skal løbe på ved siden af cyklerne.
Aktive hunde på tur – men ikke for enhver pris
Apropos at løbe ved siden af cyklerne, hvor meget laver vores hunde så på sådan en rejse?
Vi ved selvsagt endnu ikke, hvad denne rejse byder på. Vi har dog en vis portion erfaring fra tidligere rejser samt en rimelig klar idé om, hvad vi forventer på denne.
Alle hundene er aktive herhjemme. Nanna, hende med den dårlige hofte, er klart mindre aktiv end de to andre.
Der bliver gået lange ture dagligt og derudover løber Muggi og Bille både agility, Canicross og almindelig løbetræning. Alle tre hunde dyrker fitness, funktionel- samt mobilitetstræning på ugentlig basis, så deres grundform er solid.
Vi håber på at kunne give hundene så meget frihed som muligt, men det er helt klart at de ikke skal løbe ved siden af cyklerne i flere timer dagligt. Når vi vandrer med dem, er de løse hver dag, hele dagen. Tempoet er dog markant højere på cykel. For at følge med os på strækninger, der går lige ud eller ned ad bakke, vil det kræve, at de løber i galop ved vores side, og det kommer vi ikke til at kræve af dem. Når vi kører op ad bjergpas, vil det være naturligt, at de kommer ud og render ved siden af, hvilket også giver lidt færre kilo for os at trampe op ad de hæsblæsende stigninger.
Hvad har vi med på rejsen?
Når vi drager af sted med cykler, vogne og hunde, gælder det om at pakke både klogt og praktisk. Ud over det nødvendige cykelgrej, som Jesper heldigvis har styr på, har vi udstyr med til både os selv og hundene, så vi er rustet til alt fra punkteringer og bjergpas til varme sommernætter og kolde morgenstunder.
Vi “wildcamper” oftest, dvs. vi overnatter i naturen på steder, hvor vi hverken forstyrrer eller bliver forstyrret. Det betyder også, at vi tilbereder mad på brænder og vasker os i søer, floder eller under en vandhane, når vi er heldige. Af og til finder vi et værelse, AirBnB eller lignende.
Hundene har deres egne puder i vognene, og alt er nøje pakket, så både mennesker og dyr har det godt, uanset vejret eller hvor vi befinder os.
Vi glæder os til at fortælle mere om vores rejse med Miggi, Bille og Nanne - du kan følge med på Facebook, hvor vi hedder Paws and Pedals eller på Instagram under @paw_and_pedal
Til os selv
Til hundene
