Coronakrise retfærdiggør ikke tyveri

04-04-2020 10:01

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Man skal være opfindsom i disse dage, når både børn, hunde og voksne skal aktiveres. Østjysk tyv gik dog et skridt for langt

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det begynder så småt at ligne hverdag. Børnene, der plager for at komme i et eller andet obskurt legeland. Hunden, der savner sine venner fra hundetræning, og de voksne der med helt ru og afsprittede hænder skyller endnu en dag ned med et glas rødvin.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I disse tider får kreativiteten heldigvis lov at blomstre, og det er skønt. Men nogle mennesker har det bare med at gøre tingene på den forkerte måde.

Torsdag aften opdagede en vagt på byggeplads ved Tilst en mand, som stjal ventilationsrør for flere tusinde kroner fra byggepladsen. På overvågningsbillederne kunne man tydeligt se bilens nummerplade, og det lykkedes hurtigt Østjyllands Politi at finde frem til en 25-årig mand, som bor i Brabrand. En patrulje kørte ud til mandens adresse, hvor han netop var i fuld gang med at læsse de stjålne rør af. 
Han erkendte straks tyveriet og forklarede, at han ville bruge rørene til at bygge et slags legetøj til sin mors hund. Uanset forklaring blev han sigtet for tyveri.   

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout