God eftermiddag til alle HUNDEN.dk’s læsere, så er det igen min tur til at fortælle lidt om hvad jeg går og laver. Denne gang tager det, som jeg gerne vil fortælle jer om, dog ikke udgangspunkt i mit eget liv, men en gammel tradition som startede for snart fyrre år siden, nærmere præcist tilbage i 1980. Min farfar, som jeg efterhånden har fortalt om mange gange, og som har betydet en stor del for min interesse for hunde, startede på dette tidspunkt en lille lokalprøve (uofficiel markprøve), kaldet Skarø prøven, sammen med en gruppe venner. Størstedelen af dem trænede i forvejen sammen, men for at gøre det lidt mere spændende, og for at de alle havde noget at arbejde hen mod, oprettede man prøven, som lå i den første weekend i marts. Prøven afholdes stadig den dag i dag, og i år deltog jeg for første gang.
I både til Skarø
For at få lidt viden om den præcise historie bag ringede jeg til min farfar, som har været til stede hvert år på denne prøve de sidste 39 år. Han forklarede mig, at de første par år blev prøven holdt på terræner omkring Odense kaserne, indtil en af de faste deltagere fik adgang til terrænerne på Skarø, og prøven blev flyttet dertil – deraf navnet Skarø prøven. Det var dog ikke just nemt at komme til Skarø; deltagere, hunde og oppakning måtte alle fyldes i små motorbåde for at sejle ud til øen. Herovre gik man en hel dag, inden man sejlede tilbage til fastlandet, hvor en af deltagernes hustruer havde tilberedt en stor middag. For nylig, da jeg deltog på prøven, sagde den selv samme kvinde til mig, smilende og med et glimt i øjet, at: ”Det var den gang, hvor de kom tidligt og gik sent”.
Prøven i dag afholdes ikke på Skarø mere. Forklaringen syntes min farfar ikke at kunne huske, men han mente, et det eventuelt var for meget besvær, og at det var derfor, at prøven var blevet flyttet. Denne forklaring var jeg dog ikke helt overbevist om. Hvis man i 39 år har formået at kunne holde gang i en intern prøve, virker det mærkeligt, at man ville flytte den, fordi det var så besværligt. Jeg ringede derfor til min faster, som blev deltager i 1995 og min onkel, som blev i 2000. Min faster syntes at mene, at det skyldtes, at deltageren, der havde adgang til terrænerne, desværre var gået bort. Dette var dog heller ikke korrekt, mente min onkel, som påstår, at forklaringen lød på, at man havde haft et par hårde isvintre, som umuliggjorde det at komme over til øen. Hvad end den rigtige forklaring er, så ligger prøven ikke længere på Skarø men i Skamby. Man har dog beholdt navnet.
En invitation var nødvendig
Det var ikke hvem, som helst som fik lov at komme indenfor i det, jeg ville kalde en lille eksklusiv klub. Hvert år blev der med brev sendt personlige invitationer ud til de, som fik ”æren” af at deltage. Da jeg i år var med på prøven, var de gamle invitationer lagt frem, og på forsiden stod der: ”Kære ”...” Du er hermed inviteret til Skarøprøven”. Maksantallet af deltagere, som jeg nok nærmere ville kalde for medlemmer, var 12 (det maksimale antal for et hold på en normal markprøve). Når alle 12 pladser var besat, var der derfor nogle, som var nødt til at træde ud, hvis der skulle blive plads til nye. Når der engang imellem var nye pladser, blev familierne til medlemmerne først og fremmest hørt, og først hvis der ikke var nogen herfra, som ønskede pladsen, var det muligt for en ”udefrakommende” at blive medlem.
Min tur
I år var det blevet min tur til at komme med. Min farfar har ønsket det i flere år og efterhånden er det blevet nemmere at få en plads, da deltagerantallet desværre er faldet. Ikke på grund af manglende lyst, men min farfar er som sagt 81 år, så de andre medlemmer har ikke skulle være meget ældre for, at det i dag ville være overraskende, hvis de stadig var med. Men i hvert fald har det givet mig en plads ved bordet og en mulighed for at deltage i denne gamle tradition, og i år følte jeg, at jeg havde en god nok hund, som kunne leve op til min farfars arv. Det skal siges, at han har vundet den prøve maaaange gange i løbet af de sidste 39 år. Men hvordan det gik så? Ja det får i først lov at høre om i næste uge, hvor jeg også har været så heldig at få lov at blogge for jer igen.
Kan i alle have en rigtig dejlig weekend og forhåbentlig nyde den i selskab med både to- og firbenede venner.
Gør jagttræning til en fest for din hund! Lær hvordan positive metoder på hundens præmisser skaber glæde, stærkt samarbejde og imponerende resultater i marken.
Den svenske tilgang, hvor besøgshundeteams gennemgår en grundig uddannelse med fokus på hundens tryghed og kvaliteten af samværet med de ældre, fik mig til at pakke kufferten og rejse nordpå.
Har du en passion for hunde og måske en faglig vinkel, du gerne vil dele? Så har du nu muligheden for at blive blogger på hunden.dk!
Det er blevet Charlotte Laursens tur til at blogge for hunden.dk igen. Og man må sige, at hun leverer en rørende og dejlig tekst, som alle kan bruge.
Charlotte Laursen har travlt med træning, studie og arbejde. Heldigvis har hun ikke for travlt til at hylde sin kære farfar
Vi bringer her anden del af Charlotte Laursens blog om Skarø prøven. God fornøjelse
Dagens blogger er Charlotte Laursen, og hun fortæller om et indholdsrigt år med op- og nedture
Sidste søndag døde tre hunde ved et hundeløb i Frankrig på grund af forgiftede kødboller. Her fortæller danske Charlotte Hoog Møller, der bor i Frankrig og som deltog i løbene sidste weekend om sine oplevelser
I Kjellerup kan ma nu få vasket hund på Circle K. Ideen opstod, da Charlotte Thomsen blev træt af at vaske hund hjemme på badeværelset
Godeftermiddag til alle Hunden.dk’s læsere. En ny måned er begyndt, og det er igen blevet min tur til at blogge for jer.
Sommeren kan være hård for vores firbenede venner. Hunde har svært ved at komme af med varmen, og derfor skal du som ejer tage særlige hensyn, når solen bager. Her får du gode råd til, hvordan du holder din hund sund og glad i sommervarmen.
Golden retrievere, is, glade familier og en brandbil fyldt med vand og god stemning. Guldbasseklubbens brandmandsdag blev en uforglemmelig fest for både to- og firbenede.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Mynderne sprinter gennem det nordjyske landskab med blikket stift rettet mod den kunstige hare. Lure coursing forener fart og fokus med glæden ved at se hundene udleve deres medfødte instinkter i et varmt fællesskab blandt hundeejere.
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Et liv uden gåture, tryghed eller selskab – og med mundkurv på. Sådan begyndte tilværelsen for Jessi, en sort pudelblanding, der aldrig havde fået lov at være hund på hundens præmisser. Først da hun blev indleveret på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland, begyndte rejsen mod et bedre liv.
Den elskede schipperke Ludo blev på hans 14 års fødselsdag fejret med flag og forkælelse på Rold Gl. Kro - Danmarks første hundekro af hans ejer, Ann-Christina Nielsen, som har fulgt ham tæt gennem et langt hundeliv med både sygdom, triumfer og kærlighed.
Kortere snor, sundere avl og bedre trivsel: Fra den 1. juli 2025 gælder nye regler for alle hundeejere i Danmark.
Kirsebærrene falder næsten af sig selv ned i munden på mig, når jeg ryster en gren. Store, runde og med den smukkeste vinrøde – ja næste sorte – farve smager de vidunderligt. Stenene spytter jeg ud i hånden, og det er der en god grund til
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
