God eftermiddag til alle HUNDEN.dk’s læsere, så er det igen min tur til at fortælle lidt om hvad jeg går og laver. Denne gang tager det, som jeg gerne vil fortælle jer om, dog ikke udgangspunkt i mit eget liv, men en gammel tradition som startede for snart fyrre år siden, nærmere præcist tilbage i 1980. Min farfar, som jeg efterhånden har fortalt om mange gange, og som har betydet en stor del for min interesse for hunde, startede på dette tidspunkt en lille lokalprøve (uofficiel markprøve), kaldet Skarø prøven, sammen med en gruppe venner. Størstedelen af dem trænede i forvejen sammen, men for at gøre det lidt mere spændende, og for at de alle havde noget at arbejde hen mod, oprettede man prøven, som lå i den første weekend i marts. Prøven afholdes stadig den dag i dag, og i år deltog jeg for første gang.
I både til Skarø
For at få lidt viden om den præcise historie bag ringede jeg til min farfar, som har været til stede hvert år på denne prøve de sidste 39 år. Han forklarede mig, at de første par år blev prøven holdt på terræner omkring Odense kaserne, indtil en af de faste deltagere fik adgang til terrænerne på Skarø, og prøven blev flyttet dertil – deraf navnet Skarø prøven. Det var dog ikke just nemt at komme til Skarø; deltagere, hunde og oppakning måtte alle fyldes i små motorbåde for at sejle ud til øen. Herovre gik man en hel dag, inden man sejlede tilbage til fastlandet, hvor en af deltagernes hustruer havde tilberedt en stor middag. For nylig, da jeg deltog på prøven, sagde den selv samme kvinde til mig, smilende og med et glimt i øjet, at: ”Det var den gang, hvor de kom tidligt og gik sent”.
Prøven i dag afholdes ikke på Skarø mere. Forklaringen syntes min farfar ikke at kunne huske, men han mente, et det eventuelt var for meget besvær, og at det var derfor, at prøven var blevet flyttet. Denne forklaring var jeg dog ikke helt overbevist om. Hvis man i 39 år har formået at kunne holde gang i en intern prøve, virker det mærkeligt, at man ville flytte den, fordi det var så besværligt. Jeg ringede derfor til min faster, som blev deltager i 1995 og min onkel, som blev i 2000. Min faster syntes at mene, at det skyldtes, at deltageren, der havde adgang til terrænerne, desværre var gået bort. Dette var dog heller ikke korrekt, mente min onkel, som påstår, at forklaringen lød på, at man havde haft et par hårde isvintre, som umuliggjorde det at komme over til øen. Hvad end den rigtige forklaring er, så ligger prøven ikke længere på Skarø men i Skamby. Man har dog beholdt navnet.
En invitation var nødvendig
Det var ikke hvem, som helst som fik lov at komme indenfor i det, jeg ville kalde en lille eksklusiv klub. Hvert år blev der med brev sendt personlige invitationer ud til de, som fik ”æren” af at deltage. Da jeg i år var med på prøven, var de gamle invitationer lagt frem, og på forsiden stod der: ”Kære ”...” Du er hermed inviteret til Skarøprøven”. Maksantallet af deltagere, som jeg nok nærmere ville kalde for medlemmer, var 12 (det maksimale antal for et hold på en normal markprøve). Når alle 12 pladser var besat, var der derfor nogle, som var nødt til at træde ud, hvis der skulle blive plads til nye. Når der engang imellem var nye pladser, blev familierne til medlemmerne først og fremmest hørt, og først hvis der ikke var nogen herfra, som ønskede pladsen, var det muligt for en ”udefrakommende” at blive medlem.
Min tur
I år var det blevet min tur til at komme med. Min farfar har ønsket det i flere år og efterhånden er det blevet nemmere at få en plads, da deltagerantallet desværre er faldet. Ikke på grund af manglende lyst, men min farfar er som sagt 81 år, så de andre medlemmer har ikke skulle være meget ældre for, at det i dag ville være overraskende, hvis de stadig var med. Men i hvert fald har det givet mig en plads ved bordet og en mulighed for at deltage i denne gamle tradition, og i år følte jeg, at jeg havde en god nok hund, som kunne leve op til min farfars arv. Det skal siges, at han har vundet den prøve maaaange gange i løbet af de sidste 39 år. Men hvordan det gik så? Ja det får i først lov at høre om i næste uge, hvor jeg også har været så heldig at få lov at blogge for jer igen.
Kan i alle have en rigtig dejlig weekend og forhåbentlig nyde den i selskab med både to- og firbenede venner.
Fritid er vigtigt for både for hunde og mennesker - og James er ingen undtagelse.
Sommerferien er slut og i år var skolernes sommerferie særlig lang - nemlig hele 6 uger. Jeg er selv pædagog og derfor tilknyttet SFO’en på skolen og havde derfor 'kun' de normale tre ugers sommerferie. Udover, at være i SFO’en brugte jeg (og mine kollegaer) også tid på, at planlægge det nye skoleår og her kunne James være med.
I ugerne hvor vi havde ferie var vi på små éndags ture, hvor vi også kan fik trænet. Sidst, men ikke mindst, kommer vi også til at kunne bruge vores ferieoplevelser sammen med James i skolen, når vi er tilbage på arbejde efter ferien.
Paddleboard (SUP=stand up paddle) med hund (=PUP) er blevet "det nye sort": En sjov og hyggelig sommeraktivitet med din hund. Og også en af forhindringerne til efterårets K9-biathlons. Læs mere her om, hvordan I får en god start.
Dagens blogger er Charlotte Laursen, og hun fortæller om et indholdsrigt år med op- og nedture
Sidste søndag døde tre hunde ved et hundeløb i Frankrig på grund af forgiftede kødboller. Her fortæller danske Charlotte Hoog Møller, der bor i Frankrig og som deltog i løbene sidste weekend om sine oplevelser
Charlotte Laursen er vokset op med ruhårede hønsehunde. I foråret overtog hun sin farfars kennel, og blev dermed kennelejer i en alder af kun atten år
Charlotte Laursen har travlt med træning, studie og arbejde. Heldigvis har hun ikke for travlt til at hylde sin kære farfar
I Kjellerup kan ma nu få vasket hund på Circle K. Ideen opstod, da Charlotte Thomsen blev træt af at vaske hund hjemme på badeværelset
Det er blevet Charlotte Laursens tur til at blogge for hunden.dk igen. Og man må sige, at hun leverer en rørende og dejlig tekst, som alle kan bruge.
Vi bringer her anden del af Charlotte Laursens blog om Skarø prøven. God fornøjelse
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Kirsebærrene falder næsten af sig selv ned i munden på mig, når jeg ryster en gren. Store, runde og med den smukkeste vinrøde – ja næste sorte – farve smager de vidunderligt. Stenene spytter jeg ud i hånden, og det er der en god grund til
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Allerede nu har over 550 tilmeldt sig stort terrænløb med hund i Mariager i midten af august og ikke mindst nordjyderne har taget godt imod det nye initiativ.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
