Glædelig jul til alle HUNDEN.DKs læsere. Jeg håber, I alle har nydt den i selskab med venner og familie. Det er i dag blevet min tur til at fortælle jer lidt om min hverdag som hundetosse og ejer af kennel Gyvellund. 2018 lakker mod enden, og det er tid til, at kigge tilbage på året der gik.
Foråret bød på en længe ventet marksæson, Quiet og Jasper, to af kennelens yngre hunde var nu blevet gamle nok til for alvor at begynde træningen på marken. I denne disciplin handler det om, at de stående hunde, som de ruhårede hønsehunde jo er, skal benytte deres medfødte evne til at tage stand for fugle, som de møder på marken. Hvilket vil sige, de nærmest stivner og ”peger” ud for føreren, hvor fuglene gemmer sig. Men for at finde frem til fuglene, er hundene nød til at søge hele marken af. Derfor arbejdes der hårdt for at lære dem at gå i et velanlagt søg. Men foråret var ikke nemt, kulden var hård ved både fugle og hunde. Poterne fik hurtigt skrammer, og der var mange ophold i træningen. Derfor blev det ikke til så meget som ønsket. Quiet, som på nuværende tidspunkt er den af kennelens hunde, jeg har mit primære fokus på, sluttede dog alligevel sæsonen med en lille præmiering. Faktisk var det min første markprøvepræmering, da Quiet er den første hund, som jeg for alvor har dyrket denne disciplin sammen med.
Sommeren bød på masser af apporterings træning, sådan at hundene kunne blive klar til de brugsprøver, som kræves for dem, men selvfølgelig også til efterårets jagter. Vi trænede både på land og vand og med forskellige typer vildt. Prøverne gik langt fra som ønsket, og flere forskellige problemer opstod undervejs og desværre også flere førerfejl. Men sådan er det, det er ikke altid lige nemt at træne hund, og jeg havde da også mange bekymringer om de problemer, som prøverne havde vist mig, ville de mon blive mulige at træne sig ud af? Disse bekymringer har jagtsæsonen heldigvis gjort til skamme. Efter at vi for alvor er kommet i gang her, og hundene har fået lov at slå sig lidt mere løs, og vise hvad de egentlig kan, har det nærmest ikke været muligt, at se skyggen af de problemer der engang var. Siden 1. oktober har det med lidt held blevet til ca. en jagt om ugen. Hver eneste gang kan man se, hvordan de mange timers træning betaler sig, men også hvordan hundene selv udvikler sig fra gang til gang, det er helt fantastisk.
Udstillingsmæssigt har 2018 været et år, hvor jeg har fokuseret primært på kennelens egne hunde. Jeg plejer at udstille for andre, og normalt har jeg haft en 5-6 hunde at udstille pr. gang, og jeg nyder det. Generelt elsker jeg at være i en udstillingsring, og jo flere gange man så kan få lov des bedre, og så bliver det hele også lidt mere spændende, når der er run på. I år har jeg dog måttet prioritere, da flere af kennelens egne hunde har været klar til for alvor at konkurrere her. På de fleste af udstillingerne har resultaterne været over alt forventning. Selvom jeg er utrolig taknemmelig for dem der i årenes løb er sprunget til og har fremvist mine egne hunde, når jeg har haft travlt, så har det nu været meget rart selv at stå der med hundene, når heldet har været med os. Ligeledes har kennelen haft både en hvalp og en baby, som skulle have deres debut i udstillingsringen. Det er altid sjovt at se med de helt små, hvordan de agerer her. Darya og Norma, som de to små hedder, opførte sig dog begge eksemplarisk til trods for minimal træning, og det lader til, at de nyder “spotlightet”.
Mange tak for det år som er gået i hundens tegn. Bilen er nu pakket med hunde og udstyr, og vi vil drage på endnu en jagt. Må I alle komme godt og sikkert ind i det nye år, og husk at passe godt på jeres firbenede venner.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
En kærlig påmindelse om de kompromiser hunde indgår for at passe ind i vores verden
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
2025 er startet koldt og hvidt, og det betyder, at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvordan kulden påvirker vores hunde og tilpasse gåturen, så de ikke fryser.
Rygterne siger, at kulden snart rammer Danmark igen. Hvordan er det nu lige med at lufte hund i kulde
Hvis sneen begynder at dale, kan nogle hundeejere opleve at hunden spiser af sneen – og det kan give dårlig mave. Vi ser nærmere på hvad der sker
Nytårsaften er for mange hunde årets mest belastende døgn, hvor brag og uro kan udløse voldsom panik. Vi Finder Hund fortæller her, hvordan du mindsker risikoen, og hvordan du agerer korrekt, hvis hunden løber væk.
På Rold Gl. Kro, også kendt som "Hundekroen", blev årsskiftet fejret med manér, og her var de firbenede familiemedlemmer hjerteligt velkomne. Over 30 hunde og deres familier deltog i en aften fyldt med fællesskab, der bød på alt fra agility til tre-retters menu og levende musik.
Vores rejse som hundeejere er formet af de hunde, vi har delt vores liv med gennem årene. Hver enkelt hund har lært os noget unikt og har været med til at gøre os til de mennesker og hundeejere, vi er i dag.
I morgen den 3. januar løber K9 Biathlon for alle for første gang under ny konstellation. Et lille og intimt nytårsløb i Bevtoft, hvor der er tid, ro og plads til både hunde og mennesker.
