BANG og hundehårene er væk

14-12-2017 17:56

Marie Helene Rigård Rohleder

Med en hund følger hundehår. Rigtig mange hundehår. Vi giver dig her et par gode fif til at fjerne dem nemt og hurtigt 

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når du googler 'Fjern hundehår' er det et redskab, som går igen og igen: GUMMIHANDSKER! 

Brug gummihandskerne til at gnubbe på møblerne med, så vil hundehårene automatiks klæbe sig til gummihandskerne. I det hele taget er gummimateriale god til at få bugt med de genstridige hundehår. For eksempel kan du også bruge vinduesskraber og/eller en badeværelsesskraber til de flade områder. En tør gulvskrubbe kan også benyttes til at kratte hårene væk, inden du støvsuger. 

Ganske almindelig tape som du ruller om hånden med den klistrede side ud kan også bruges på møblerne for at fange de små hundehår. Hvis du vil investere i en fnugrulle eller to, er de også ganske effektive til at få fjernet hårene. Og så er det selvfølgelig vigtigt med en kraftig støvsuger med god sugeevne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Med tøj og andre ting som kan vaskes i vaskemaskinen, kan du putte to stykker engangsvaskeklude med i maskinen. De vil optage hårene fra tøjet. 
Du kan også købe en specialdesignet hundehårs-børste i diverse dyrehandlere, som efter sigende vil fjerne problemet. 

En rutinemæssig børstning af din hund er med til at forebygge den massive mængde af hundehår som sætter sig i møblerne. 

Til sidst kan vi ikke komme udenom at pelsdyr fælder. Men set fra den positive side så støvsuger hundejere nok lidt oftere end andre. 

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout