EDS: We´ll meet again

22-05-2023 09:18, af Anne Egede, www.hforhund.dk

Det er overstået. Slut. Forbi. Projektørerne er slukket. Sejrspodierne pillet fra hinanden og pakket ned. Det smukke bagtæppe rullet sammen. Snart er de sidste hundehår fejet op i Herning Messecenter. I løbet af en dag eller to vil Herning Messecenter være tilbage til sit sædvanlige jeg, uden spor af fire dages fantastisk hundefest

Copyright Ridehesten.com

 

De kom fra hele Europa, hundeejerne og deres firbenede venner. For at dyste om certifikater og vindertitler, flotte rosetter og guldglimtende pokaler. Men Dansk Kennel Klubs European Dog Show 2023 var langt mere end titler og pokaler.

 

Sofakartofler og savsmuld

Søndag var det, til en begyndelse, lidt hårdt at være sofakartoffel og se EDS på en skærm. Da klokken blev 13, og der blev blændet op for dagens livestream, og den ene rockstar af hund efter den anden indtog store ring i Herning, måtte jeg erkende, at det ikke helt yder showet retfærdighed at følge det fra skærmen. Øj, jeg ville gerne have været i Herning der. Klassikeren med den gamle cirkushest, der lugter savsmuld, formoder jeg. Sjovt nok glemte jeg ret hurtigt længslen efter duften af savsmuld, eller i dette tilfælde af hunde, for Dansk Kennel Klub var totalt på toppen i dag. Det hele spillede max, som det vist hedder på nudansk. Ikke at det ikke har gjort det de første tre dage. Men søndag var anderledes – for det var finaledag. De tre værter i store ring var i hopla, udstillerne var ekstra på tæerne og det samme var hundene.

Dagen blev båret igennem af en næsten sitrende forventning om, at det var i dag det hele skulle afgøres. Den forventning, den smittede, brændte gennem skærmen, og ramte også sofakartoffelrækken, så egentlig var det alligevel helt fint at følge EDS ved skærmen. Og ikke mindre end fire finaler var der jo at se frem til. Først BIS i Agria Winner, senere på eftermiddagen Juniorhandling-finale, så BIS junior ved EDS og endelig – til sidst – højdepunktet, som alle så frem til, BIS-finalen ved European Dog Show 2023.

 

EDS var ikke kun en hundeudstilling

Men EDS var mere end det. Mere end titler og bling-bing. Venskaber er blevet fornyet i disse fire dage, og nye venskaber er blevet grundlagt. Ingen tvivl om det. Mon ikke også at campingpladser, hoteller og restauranter i Herning og omegn har sendt Dansk Kennel Klub en kærlig tanke. En hundeudstilling handler om langt mere end at vise hunde frem. Det er også en social begivenhed. I dette tilfælde – ved et EDS – er det også en international begivenhed, der bygger bro mellem mennesker af forskellige nationaliteter. Noget der vel aldrig har været så vigtigt i Europa i nyere tid som nu.

 

Slava Ukraini

Vel har vi haft en fest de seneste fire dage, men ingen på EDS glemte, at livet i øjeblikket er langt fra en fest i Ukraine. At der er krig i Europa. DKK’s formand, Jørgen Hindse, nævnte da også specifikt krigen i Ukraine i sin fine åbningstale torsdag eftermiddag. DKK havde opsat en væg med billeder af hunde fra Ukraine, ligesom der også var etableret en decideret Ukraine-stand, hvor alt hvad der kom ind fra salget, går til Ukraine. Der var også mulighed for at udstillerne kunne donere deres præmiekuponer til Ukraine ved at aflevere dem på denne stand. Og jeg kan forstå, at Ukraine-standen alle fire dage er blevet flittigt besøgt. Midt i EDS-festen glemte Dansk Kennel Klub ikke Ukraine.

 

Hundeglæde

I store ring fik glæden – hundeglæden – heldigvis lov til at udfolde sig søndagen igennem. Som det har været tilfældet alle fire dage bød også søndagen på alt fra bedårende hvalpe til dejlige og velholdte seniorhunde. Og så var der også lige et par gruppe-finaler, der skulle afgøres inden vi kunne tage hul på finalerne. Så finale-dagen bød på masser af smukke hunde at kigge på – også inden finalerne, og underholdende og spændende var det. Som det har været også de tre første dage af EDS. Søndagens første finale var BIS i Agria Winner, og her gik sejren til den yndigste – ja, undskyld det ufaglige udtryk, men jeg kan ikke finde noget mere dækkende for den skønne miniature american sherperd, der blev BIS. Agria BIS-vinderen blev vist af sin ejer, en ung pige, der var lige så indtagende som sin dejlige hund, da hun efterfølgende – meget glad og meget rørt - blev interviewet om sejren. Jeg vil sige, at denne unge hundeejers glæde var et af EDS´ moments. Et andet af søndagens moments blev også leveret af en ung pige, nemlig da danske Sara DeAngelis blev en mere end flot nummer to i Juniorhandling finalen. Dejligt at kunne konstatere, at unge kvinder er godt på vej i hundesporten.

 

Gentlemen går aldrig af mode

Søndagens tredje finale var BIS for de ti bedste juniorer ved EDS, og der var fuld plade for Italien med en italiensk ejet Lagotto Romanolo som BIS. En, vil jeg tillade mig at sige, rigtig smart hund, der fangede øjet i samme sekund den løb ind i ringen. Hvad der også fangede – i hvert fald mig – var BIS-dommer (og FCIs-præsident) Tamás Jakkels gestus inden han påbegyndte bedømmelsen af BIS-junior. Jeg er faktisk ret sikker på, at jeg ikke var den eneste, der sad en lille smule lykkeligt sukkende, da Tamás Jakkel galant kyssede ringstewarden på hånden, da hun havde ledsaget ham ind i store ring til BIS-bedømmelsen af juniorerne. Gentlemen går aldrig af mode - siger det bare.

 

Simon – selvfølgelig …

Inden BIS-finalen skulle FCI´s flag overrækkes til formanden for Sloveniens kennelklub, da det er Slovenien, som har æren af EDS i 2024. Selvfølgelig var det Simon, som sørgede for det praktiske med – respektfuldt - at tage flaget ned, lægge det sammen og give det videre til Wilfred, som stod for den officielle overdragelse. I fire dage har Simon troligt stået ved indgangen til store ring, og sørget for at de rigtige hunde er kommet ind på det rigtige tidspunkt. Kender jeg Simon ret, så har han givetvis også lavet en masse andet praktisk bag kulisserne – som han altid gør – på alle udstillinger. Hvor ville DKK være uden Simon?

 

Endelig, endelig, endelig …

Og så var det endelig tid. Best In Show-finalen ved European Dog Show 2023. Der var spotlight og bankende hjerter – hjerter for hunde – da de ti smukke finalister løb ind i store ring. Jamen, altså, det var betagende. Jeg afslørede allerede i går, hvem der var min BIS-favorit. Fra det øjeblik han indtog – indtog – ringen i gruppekonkurrencen var jeg ikke i tvivl – det var min BIS-vinder. Heldigvis var Hanne Laine Jensen, i hvis kyndige hænder og hundeviden, BIS var lagt, enig med mig, og valgte den fuldstændig vidunderlige polske dandie dinmont terrier som Best In Show-vinder på European Dog Show 2023. Det var den perfekte afslutning på et perfekt afviklet EDS. Et EDS, som jeg har nydt hvert eneste sekund af – også selvom det var hjemme bag skærmen. Dermed var det overstået - European Dog Show 2023 Og, ja, det føles lidt tomt lige nu, men fortvivl ej, hundevenner – EDS vender tilbage i 2024 – vi ses igen …

Læs også

Hele Europa samles om hundene i Brno

09-04-2025 11:42, af Cecilie Friis Amstrup

Når European Dog Show åbner i morgen i Tjekkiet, bliver det med tusindvis af håbefulde deltagere og hunde fra hele kontinentet. Danske udstillere er naturligvis også med, og hunden.dk vil meget gerne høre jeres historier fra Brno.

Dansk juniorhandler strålede i Slovenien

24-11-2024 13:57, af Cecilie Friis Amstrup

Amalie Grønborg og hendes samojedehund Ellie imponerede med selvsikkerhed og stærk kontakt ved International Platinum Slovenian Winner Dog Show tilbage i oktober, hvor de sikrede sejren blandt 57 unge deltagere fra hele Europa.

Til minde om Poul Ørnemark

19-07-2023 12:15, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I juni måned døde Poul Ørnemark. I den forbindelse udgiver vi denne artikel om den dygtige dommer. En artikel, der er trykt i februarnummeret af HUNDEN fra 2021. Her mødte vi Poul til en snak i forbindelse med, at han netop havde modtaget titlen som DKK's første æresdommer

“Jeg er bekymret for min hvalps nisser”

20-12-2024 16:32, af Anne Egede

Sådan var der en, som indledte en besked til mig på messenger. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg umiddelbart var en smule mystificeret – en hvalps nisser? Men, hey, nu er det jo december, og dermed højsæson for nisser, så hvorfor ikke?

EDS: Absolute Beginners

21-05-2023 07:22, af Anne Egede, www.hforhund.dk

Man skulle ikke tro det, men sådan er det. 
Når man følger store ring fra EDS på skærmen derhjemme, så bliver man meget mere obs på, hvad der sker i ringen. Lægger faktisk mærke til langt mere end hvis man sidder ved ringsiden.
Man distraheres ikke, som det sker når man er fysisk til stede ved ringen af folk, der kommer hen og skal snakke, eller af hvad der sker udenfor ringen

Nyhed: Opdrætsjournal til alle opdrættere

07-11-2024 12:33, af Cecilie Friis Amstrup

Opdrætsjournalen er opdrætteren-/tæveejerens bedste værktøj. Det er en bog, du selv skriver/udfylder efterhånden, som ”Projekt hundehvalpe” skrider frem.

Vinterkulde og hundehvalpe

28-01-2025 08:37, af Anne Egede

Når kulden bider, kan hjemmelavede dækkener af sokker være en simpel og billig løsning til at holde små hvalpe varme – også selvom du ikke er en mester til håndarbejde!

Mysteriet om de logrende julehaler. Hvad ser hundene julenat?

24-12-2025 11:00, af Anne Egede

En hundeejer undrede sig over, at hendes hunde hvert år juleaften pludselig kigger mod loftet og logrer. DKK's forklaring på mysteriet er fyldt med ren julemagi.

Ny læsning fra Forlaget Bellis

23-09-2024 12:05, af Anna Pørtner

Nu er der nyt læsning for alle hundeinteresserede. Forlaget Bellis, med Anne Egede i spidsen præsenterer nu to nye spændende bøger, der kan købes hos Dansk Kennel Klub

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
22 59 81 00
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Rejse med hund: Regler for Tyskland 2026

Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.

50 år med Broholmeren: Historien om broholmerens genkomst

Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.

50 år med Broholmeren: Vejen til den moderne broholmer

Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.

Rekordhøj opbakning til årets Påsketræf i Viborg

19-04-2026 19:00, af Pernille Bay Ustrup

Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.

Rejse med hund: Regler for Sverige 2026

Info|

Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.

Hugormen er vågnet: Er du klar?

Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.

Hundefolket samler ind til Knæk Cancer

Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.

Fra hundeskov til bryllupsrejse med Nova og Oskar

Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.

50 år med Broholmeren: Fra Babylon til Bismarck

Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.

Dansk hundeiværksætteri: Fra barndomsvenner til producenter

Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.