Anne Egede
Artiklen er oprindeligt skrevet til Facebook-gruppen “Hvalpe og hundeopdræt - for opdrættere, der vil vide mere”
Det er stadig koldt mange steder - Kong Vinter er åbenbart kommet i tanke om sine pligter efter at have dovnet under en palme på en tropeø de seneste år. Små hundehvalpe er dog ikke gode til kulde, selvfølgelig lidt afhængig af race.
Generelt er små hunde mere kuldskær, altså kommer hurtigere til at fryse, end større hunde er. Det hænger sammen med, at små hunde har en større overflade i forhold til kropsmassen. Man kan sige, at der er en større overflade at holde varm, men en mindre “brændeovn” (kropsmasse) til at sørge for varmen.
Det er endnu mere udtalt hos hvalpe, da de bliver meget hurtigt kolde, når de er udenfor. Det kan derfor, ikke mindst når vejret rigtig vinterkoldt, og temperaturen ligger omkring frysepunktet, være en god ide at give hvalpe dækken på, når de skal ud. Der er bare det med hvalpe, at de vokser hurtigt. Så det med at købe hvalpedækkener, det er ikke rigtigt brugbart.
Kodeordet er sokker
I stedet kan du selv lave effektive dækkener til dine hvalpe, uden at det koster en formue, også selvom du måske ikke er en haj til håndarbejde. Kodeordet er sokker! Sokker kan meget nemt laves om til hvalpedækkener.
Du klipper ganske enkelt huller til benene i en sok (evt. også hul til penis), og så trækker du sokken over hvalpen. Det kan nærmest ikke være nemmere. Det er desuden hurtigt at lave nye dækkener, efterhånden som hvalpene vokser. Og sokker kommer i (næsten) alle størrelser, så også hvalpe af de helt små racer kan få et lunt sokke-dækken.
Er dine hvalpe af en større eller stor race kan sokkerne dog komme til kort mht. størrelse, men så finder du bare nogle billige sweaters i en genbrugsforretning og laver hvalpe-dækkener ud af ærmerne.
Sådanne hvalpe-dækkener lavet af sokker eller af ærmer kan selvfølgelig ikke bruges i regnvejr (men hvalpe skal jo heller ikke være ude, når det regner), men på kolde dage fungerer sådanne dækkener rigtig godt. Som sagt behøver du ikke være et geni til håndarbejde for at lave sådanne hvalpedækkener.
JEG kan finde ud af det, og her taler vi altså om en kvinde, hvis håndarbejdslærer ringede til min mor og klagede over, at jeg ikke alene var generelt håbløs til at sy den (syntes jeg) latterligt grimme såkaldte mælkedrengeanorak, der var pensum i håndarbejdstimerne (der i syttenhundredehvidkål, da jeg gik i skole). Jeg forlod også håndarbejdstimerne og sad i stedet og læste ude på gangen. Og nej, min anorak blev aldrig færdig. Da mine klassekammerater promenerede deres hjemmesyede anorakker, havde jeg stadig ikke fået klippet mønstret ud til min ditto.
Så når jeg kan finde ud af at lave de beskrevne hvalpe-dækkener; ja så kan alle!
