Video: Hund elsker at kælke

08-01-2018 08:28

Bjarke Kirkegaard Nielsen

En video af en hund er gået viralt de sidste dage. Det er der ikke noget nyt i, men denne australian shepherd har et ganske særligt talent, som vækker genkendelse her i de kolde vintermåneder

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Morgenerne er mørke, og kulden bider hårdt i fingerspidserne. Der mangler faktisk kun en enkelt ting her i Danmark for, at det rigtig er vinter. Der mangler sne. Sne som børn og barnlige sjæle kan kaste sig ud i på kælke af plastic, eller bygge mere eller mindre velproportionerede snemænd med runkne gulerødder som næser. 

I Amerika døjer de også med kulde. De har dog fået sne i en del stater. En af de stater er Iowa, hvor  17-årige Mary og hendes hund Secret bor. Secret er en australian shepherd på tre år, som Mary lægger billeder og videoer op af på Instagram under navnet my_aussie_gal. 

29. december lagde Mary en video op af Secret, hvor hunden tog sig en kælketur i den amerikanske sne. Videoen er set 233.366 gange, og er parrets mest populære video. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det forstår man godt, når man ser videoen af den kære hund, der selv trækker kælken op ad bakken, inden den hopper op og kælker ned og endda tager et sving på smukkeste vis. 

I opslaget skriver Mary, at Secret tog turen op og ned ad bakken mindst 50 gange den dag. 
 

Se videoen herunder:

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout